Redaktør om store bededag-plan: Hvis regeringen håbede på en mindre anspændt situation, må den være skuffet
Da den nye regering blev præsenteret midt i december, tog fagbevægelsen godt imod den. Siden da er det kun gået ned af bakke. Det handler stort set udelukkende om afskaffelsen af store bededag, vurderer arbejdsmarkedsredaktør.
Ninna Gøbel Rønberg
JournalistRegeringens lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag har ikke fået vreden til at lægge sig i fagbevægelsen.
Tværtimod.
Men den store modstand vil ikke blokere for, at regeringen gennemfører sit forslag.
Sådan lyder vurdering fra Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Jakob Krarup Bjerregaard, efter at SVM-regeringen torsdag fremlagde, hvordan den konkret vil sløjfe store bededag.
Hvad vil regeringens lovforslag betyde for de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked? Og hvor farlig er den store modstand for regeringen? Kort fortalt står der, at loven overtrumfer det, man ellers har aftalt i de kollektive overenskomster (...).
På den måde kan man godt se det som et angreb på den danske model.
Arbejdsmarkedsredaktør, Altinget
Det svarer Jakob Krarup Bjerregaard på her.
Hvad er det vigtigste at fremhæve, efter at lovforslaget er blevet præsenteret?
"Lovforslaget ser ikke ud til at få kritikken fra fagbevægelsen til at forstumme. Både Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og de enkelte fagforbund er fortsat stærkt utilfredse, selvom der i lovforslaget er lagt op til, at lønmodtagerne langt hen ad vejen bliver kompenseret for, at de skal arbejde mere."
"Hvis man havde håbet, at lovforslaget havde gjort situationen mindre anspændt, må man nok være skuffet i dag."
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
