Debat

Redaktør til fyret sygehusdirektør: Vi har ikke afskediget dig – det har regionen

REPLIK: Tidligere sygehusdirektør kritiserer Jyllands-Postens dækning i sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser. Vi har afdækket sagen så objektivt som muligt og ladet andre tage stilling til konsekvenserne, mener avisens chefredaktør.

Tidligere sygehusdirektør Vagn Bach gør sig selv skyld i det, han beskylder Jyllands-Posten for. Han udvælger noget og udelader andet for at vinkle på en bestemt måde, mener redaktør.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Nybroe
Ansvarshavende chefredaktør, Jyllands-Posten

Vagn Bach skriver i Altinget, at han som part i sagen ikke er noget sandhedsvidne. Det er sandt.

Han gør sig i vidt omfang selv skyld i det, han beskylder Jyllands-Postens journalister for, nemlig at udvælge noget og udelade andet for at vinkle sagen på en bestemt måde.

Det havde for eksempel været på sin plads, at han havde oplyst, at politikerne i Region Sjælland afskedigede ham først og fremmest på grund af hans håndtering af sagen, så hans kritik kan forstås i det lys.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg og kronikker kan sendes til [email protected].

Fyringen skete, efter at JP havde afdækket årsagen til de mangelfulde undersøgelser, hvordan regionen vildledte kvinder, som fik tilbud om genundersøgelse efter mangelfuld undersøgelse, og først handlede til de berørte kvinders bedste efter at været blevet truet til det af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Årsagen til de mangelfulde brystkræftundersøgelser er ressourcemangel, og det har Jyllands-Posten skrevet fra dag et.

Vagn Bach beskylder desuden Jyllands-Posten for at skævvride brugen af kilder. Heller ikke den påstand er der hold i.
Jacob Nybroe
Ansvarshavende chefredaktør, Jyllands-Posten

Når man brød de nationale retningslinjer, var det for "at spare lægetid og undersøgelsestid," som en overlæge på hans eget sygehus skrev i en konkret klagesag.

Så kunne man undersøge flere kvinder per dag, men de fik så ikke en fuldstændig undersøgelse, som de skulle have.

Kritiker må have overset forsidehistorie
I den første artikel i serien, bragt på forsiden af Jyllands-Posten 3. februar, står det i allerførste afsnit, og den overlæge fra Kræftens Bekæmpelse, som Vagn Bach nævner, udtaler:

"Det er fuldstændig uacceptabelt, at man sætter ressourcehensyn (fremhævet af os her) over hensynet til kvindernes liv og helbred."

Siden har Jyllands-Postens journalister afdækket, at man også i Region Midtjylland og Region Syddanmark har brudt de nationale retningslinjer blandt andet på grund af ressourcemangel (mangel på mammaradiologer).

Vagn Bach kritiserer også Jyllands-Posten for at undlade at konfrontere "styrelsen (Styrelsen for Patientsikkerhed, red.) med egne svigt og forsinkelser i sagen på trods af avisens kendskab til hele sagen og tidsforløbet."

Vagn Bach må have overset Jyllands-Postens forsideartikel med tilhørende opslag 17. februar med overskriften 'Sagen om forkerte brystundersøgelser kunne være opdaget 11 måneder tidligere'.

For både forsideartiklen og artiklen over to sider inde i avisen handlede om patientforeningers kritik af Styrelsen for Patientklager for at have siddet 11 måneder på et brev om kritiske forhold på Ringsted Sygehus.

Forløb taler for sig selv
Vagn Bach anfører desuden, at det ikke er korrekt, når Jyllands-Posten skriver, at sygehuset strittede imod at genindkalde gruppen af henviste kvinder med såkaldte smertesymptomer til nye og korrekte brystkræftundersøgelser.

Forløbet, som dokumenteres via aktindsigter i kommunikationen mellem regionen og styrelsen, taler for sig selv:

Region Sjælland og Ringsted Sygehus skrev i efteråret 2018 til Styrelsen for Patientsikkerhed, at man ikke agtede at indkalde denne gruppe kvinder til nye undersøgelser.

29. oktober skrev styrelsen, at styrelsens sagkyndige vurderede, at den gruppe kvinder burde indkaldes, og at styrelsen forventede, at regionen derfor genindkaldte smertekvinderne til nye undersøgelser.

14. november skrev regionen tilbage, at den fastholdt vurderingen af, at disse kvinder ikke skulle genindkaldes.

27. november lavede styrelsen så en henstilling og truede med påbud, hvis regionen ikke genindkaldte smertekvinderne.

Det er svært at konkludere andet, end at regionen strittede imod.

Svenske oversættelse bakkes op af retsformulering
I forhold til Vagn Bachs kritik af oversættelsen af hans svenske overlæges beskrivelse af, hvordan lægerne på hans sygehus skrev journal, kan nævnes den formulering, som Retten i Næstved har anvendt, da den gav politiet tilladelse til at ransage regionskontorer og kontorer hos ledende medarbejdere, som er sigtet i sagen.

Her hedder det i retsbogen, at det var under behandlingen af en klagesag, at "det via en udtalelse fra overlægen (kom) frem, at de nationale retningslinjer ikke blev fulgt, og at der heller ikke skete korrekt journalføring."

I Jyllands-Posten 5. april svarer Vagn Bach på et spørgsmål, om det er i orden at handle på den måde, som hans overlæge har beskrevet i klagesagen i relation til journalføringen i perioden, da man brød de nationale retningslinjer.

"Nej," lød den korte version af hans svar, som han godkendte, før artiklen blev publiceret.

Kvinders brystkræft kunne være opdaget tidligere
Den tidligere sygehusdirektør undrer sig også over, at ingen fortæller offentligheden, at cirka 50 nye brystkræfttilfælde per år i Region Sjælland (man havde på et tidspunkt identificeret 221 brystkræftramte over fire år) ikke er er højere end forventet i en gruppe på 10.000 kvinder.

Men Jyllands-Posten har naturligvis aldrig påstået, endsige antydet, at de omtalte 221 kvinder (siden er tallet steget til 304 kvinder) har fået brystkræft på grund af de mangelfulde undersøgelser på Ringsted Sygehus.

Pointen i hele sagen er, at disse mangelfuldt undersøgte kvinders brystkræft måske kunne være opdaget tidligere, end den blev opdaget, hvis kvinderne var blevet korrekt undersøgt på sygehuset.

Oplysningerne om antallet af kvinder, som har fået konstateret brystkræft siden 2013, og som kan have fået en mangelfuld undersøgelse, stammer fra den region, som fyrede Vagn Bach.

Det er nu op til Patienterstatningen at afgøre, om undersøgelserne har haft betydning for kvindernes sygdomsforløb, og om de er berettiget til erstatning.

Skrævrider ikke brugen af kilder
Vagn Bach beskylder desuden Jyllands-Posten for at skævvride brugen af kilder. Heller ikke den påstand er der hold i.

Vores historier bygger i høj grad på dokumenter fra korrespondancen mellem regionen/sygehuset og Styrelsen for Patientsikkerhed. Det må vel siges at være de helt centrale kilder.

Og de ekspertkilder, som har udtalt sig og vurderet oplysningerne, er grundigt sat ind i sagens sammenhæng – ofte har de set dokumenterne selv, før de har udtalt sig, ligesom de har godkendt deres citater og den kontekst, de optræder i, før publicering.

Heller ikke påstanden om, at Jyllands-Postens journalister har undladt at høre regionen og sygehuset, er korrekt.

Jyllands-Posten har konsekvent foreholdt regionen kritik. Vi har også stillet et hav af spørgsmål til den specialeansvarlige overlæge på sygehuset, men denne ønsker ikke at tale med Jyllands-Posten.

Vagn Bachs påstand om, at Jyllands-Posten driver subjektiv journalistik på baggrund af forudfattede meninger, må stå for hans regning.

Som ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten har jeg allerede i marts i år opfordret Vagn Bach til at henvende sig, hvis han mener, at Jyllands-Posten har viderebragt fejlagtige faktuelle oplysninger i sagen. Det har han ikke gjort.

I denne som i andre sager har Jyllands-Posten alene haft det mål at afdække sagen så objektivt som muligt på baggrund af sagens fakta. Så må andre tage stilling til konsekvenserne.

Det er ikke Jyllands-Posten, der har afskediget Vagn Bach. Det er politikerne i Region Sjælland.

Politik har aldrig været vigtigere