Debat

Fyret sygehusdirektør: Forudindtagede holdninger prægede mediehistorier om udenlandske læger

KRONIK: DR og Jyllands-Posten har dækket udenlandske læger og brystkræftundersøgelser ved at bruge overdrivelser, mistolkninger og udeladelser. De farvede historien i én bestemt retning, mener Vagn Bach, der er tidligere sygehusdirektør på Ringsted Sygehus.

DR's serie 'De udenlandske læger' og Jyllands-Postens artikelserie om brystkræftsagen har vist, at medierne var forudindtagende, mener tidligere sygehusdirektør Vagn Bach.
DR's serie 'De udenlandske læger' og Jyllands-Postens artikelserie om brystkræftsagen har vist, at medierne var forudindtagende, mener tidligere sygehusdirektør Vagn Bach.Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vagn Bach
Tidligere sygehusdirektør, Ringsted Sygehus

Undersøgende journalistik udfordrer sandheden og offentlighedens muligheder for at opnå korrekt vurderingsgrundlag af en sag?

Medierne bliver ofte kaldt den fjerde statsmagt – den kontrollerende.

Mange medier har såkaldte gravergrupper med formålet "at undersøge, afsløre og forklare de skjulte sammenhænge i den verden, vi lever i," og "den kritisk-undersøgende metode gennemsyrer hele vores journalistik," som det fremgår af Jyllands-Postens værdigrundlag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg og kronikker kan sendes til [email protected].

Altinget har givet DR og Jyllands-Posten mulighed for at svare på kritikken, som fremgår af kronikken.

Spørgsmålet er, hvordan denne væsentlige opgave udføres?

Prioriterer man den "store" historie, som kan "sælges", fremfor den afvejede, som sikrer balanceret oplysning, og som undersøger og forklarer en historie bedst muligt, uanset om den kompromitterer den primære vinkel og gør den mindre interessant?

I DR-udsendelsen og i Jyllands-Postens artikler findes væsentligt indhold, der ikke lever op til det værdigrundlag, som begge medier har publiceret.

Vagn Bach
Tidligere sygehusdirektør, Ringsted Sygehus

DR og Jyllands-Posten farvede historier
Jeg har været part i to aktuelle eksempler på undersøgende journalistik.

I begge tilfælde har man prioriteret materiale, som har farvet historien i én bestemt retning, og som – måske - a priori var valgt.

Som part i sagerne er jeg ikke noget sandhedsvidne, men jeg vil fremlægge grundlaget for mine konklusioner og foreslå ændringer, der kunne medvirke til en mere balanceret præsentation.

Eksemplerne er hentet fra henholdsvis serien 'De udenlandske læger' på DR1 og Jyllands-Postens artikelserie vedrørende den såkaldte brystkræftsag.

Begge sager er relevante og betydningsfulde, og man må kræve en objektiv og fordomsfri fremlæggelse – ikke mindst af hensyn til borgernes tillid til det offentlige sundhedssystem.

Overlæges udtalelser rejser to spørgsmål
DR-dokumentaren havde til formål "gennem en præsentation af patienthistorier at undersøge, hvad det store antal udenlandske læger betød for patienternes sikkerhed og behandling."

Jyllands-Posten påbegyndte 2. februar en artikelserie om de kvinder, der blev mangelfuldt undersøgt for brystkræft på Ringsted Sygehus.

Formålet var mindre tydeligt, men kunne være at påvise, at regionen eller enkeltpersoner havde skjult fejl og smølet samt – jævnfør avisens leder – at få placeret et ansvar hos sygehusledelsen.

Opmærksomheden blev særligt vakt ved en artikel i Jyllands-Posten 3. februar, hvor en overlæge fra Kræftens Bekæmpelse udtalte følgende:

"At nogle læger presses til at tage beslutninger, hvor man går på kompromis med fagligheden, fordi økonomien ikke hænger sammen (…) Det fremgår tydeligt, at der er nogle uregelmæssigheder om journalføringen, og det er ikke i overensstemmelse med faglige standarder ikke at føre en journal korrekt."

Dette rejste to spørgsmål: Hvorfra vidste overlægen, at økonomien ikke hang sammen, og at lægerne gik på kompromis med journalføringen?

Chefredaktør afviste at udlevere interviews
Jeg har gennemgået sagerne med udgangspunkt i de informationer, som jeg var i besiddelse af – både eget materiale og præsentation i medierne.

Jeg anmodede Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, om aktindsigt i interviews, der var lavet med navngivne personer i artikelserien.

Ikke overraskende afviste chefredaktøren denne anmodning. Chefredaktøren henholder sig kilders anonymitet og fortrolighed.

Men hvordan kan dette gælde journalisters spørgsmål og svar fra navngivne personer, som angiveligt har haft citater til gennemsyn?

DR vinklede i en bestemt retning
Ved interviewet med DR stod det fra første færd klart, at journalisten med udgangspunkt i en ekstern rapport havde den dagsorden, at udenlandske læger var inkompetente.

Imidlertid udtalte rapporten sig ikke negativt om den enkelte læges kompetencer, men godtgjorde, at lægernes samlede kompetencer ikke svarede til opgavernes størrelse på grund af mangel på speciallæger.

Da mine svar derfor ikke passede ind, blev interviewet næsten ikke brugt i udsendelsen.

Til gengæld brugte man tid på et ulykkeligt patientforløb, hvis eneste relevans for udsendelsen var, at patientens ægtefælle havde en samtale med en udenlandsk læge, som hun ikke forstod.

DR fulgte de pårørende og viste i tale og billeder gentagne gange, hvilket menneske denne person var.

Da indslaget sluttede med hustru og steddatter på kirkegården, var forargelsen over udenlandske læger nået helt ind i stuerne hos seerne.

Man fik nærmest det indtryk, at udenlandske læger havde taget livet af ham. Et ulykkeligt patientforløb blev brugt til at miskreditere udenlandske læger på et forkert grundlag.

Dette er alene en kritik af DR's drejning af en patienthistorie til det formål, som journalisterne havde valgt.

Gennem tre udsendelser blev gentagelser brugt til at "vinkle" i en bestemt retning. Jeg ved ikke, hvor mange kommentarer DR havde, som gik i en anden retning, men kan fastslå, at sådanne udtalelser er udeladt fra mit interview.

Oversatte sætning forkert
Sagen vedrørende mangelfulde brystkræftundersøgelser har Jyllands-Posten refereret i faktaboks:

"Sygehuset gav i perioden 2013-2017 kvinder henvist med mistanke om brystkræft en mangelfuld undersøgelse – og brød de nationale retningslinjer – for at spare ressourcer. Nogle læger "løste problemet" ved at undlade at skrive om de specifikke undersøgelser i patientjournalerne. Sygehuset strittede imod at undersøge ca. 90 kvinder som den 74-årige Ester Sørensen, som havde brystkræft. Sygehuset vildledte kvinder, som var mangelfuldt undersøgt, da de blev tilbudt en ny undersøgelse."

Ved gennemgang af samtlige artikler, heraf flere om samme emne, fandtes unøjagtigheder eller udeladelser, som alle medvirkede til at ændre historiens karakter og fastholde den vinkel, der var udgangspunkt for hele artikelserien:

I overskriften til første artikel anvendtes begrebet "spareiver". Efterfølgende kaldtes det "mangel på ressourcer".

Men på intet tidspunkt fortaltes, at sygehuset tilbageviste, at årsagen kunne være økonomiske udfordringer, og at det formodentlig var mangel på læger, der udgjorde problemet.

I flere artikler gav man plads til, at den overordnede myndighed, Styrelsen for Patientsikkerhed, kunne komme med sin kritik af sygehuset og regionen, men undlod at konfrontere styrelsen med egne svigt og forsinkelser i sagen på trods af avisens kendskab til hele sagen og tidsforløbet.

I brev til styrelsen oversatte Jyllands-Posten en sentens direkte fra svensk, men valgte at tillægge oversættelsen en forkert betydning.

"Ikke at diktere tilfældene" blev til "undlade at skrive i kvindernes patientjournaler, hvordan de specifikt blev undersøgt".

Mere retvisende er, at visse læger afstod fra at medvirke til de mangelfulde undersøgelser.

At en læge ikke udfører undersøgelser, som denne ikke fagligt kan stå inde for, er et knæsat princip i autorisationsloven, hvor læger netop skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i udøvelsen af sin virksomhed og kan blive draget til ansvar herfor.

Påstod, at sygehuset strittede imod
Avisen fremførte i en artikel, at sygehuset strittede imod at udvide antallet af kvinder.

Men det var regionen selv, der gjorde styrelsen opmærksom på den usikkerhed, der var vedrørende smerter.

Selvom dette netop fremgik af et citat fra samme artikel, hvor overlægen i Kræftens Bekæmpelse citeredes for, at "smerter er ikke et klassisk symptom på brystkræft", har avisen fastholdt, at sygehuset strittede imod.

Mere korrekt forsøgte sygehuset at sikre, at det var de rigtige kvinder, som blev indkaldt.

Det fremhævedes samtidig, at sygehuset var modvillige mod at følge styrelsens henstillinger og først reagerede, da der blev givet trussel om et påbud i sagen. Dette var også fejlagtigt.

Regionen/sygehuset modtog henstilling én gang, samtidig med at styrelsen gjorde opmærksom på, at man overvejede et påbud, hvis henstillingen ikke blev fulgt.

Fremlagde vinkelvenlige informationer
I den undersøgende journalistik bruges aktindsigt og ekspertudtalelser flittigt.

Transparens er relevant i den offentlige forvaltning, og aktindsigt legitimerer informationerne i artiklerne.

Det virker som en blåstempling af objektiviteten set fra den almindelige avislæsers lænestol, da journalisten har skaffet en indsigt i en sag og dermed offentliggør sandheden.

Men det er kun rigtigt, hvis sagen præsenteres uhildet og uden en forudindtaget position, der påvirker udvælgelsen af sentenser fra aktindsigten.

I begge disse sager har man klart prioriteret at fremlægge information, der peger i en retning – den valgt af journalisterne.

Eksperter er ikke altid tydeligt deklareret
Eksperter med forskellige kompetencer og roller indgår naturligt. Desværre er disse ikke altid deklareret tydeligt. Nogle eksperter er neutrale, mens andre er parter i sagen.

I brystkræftsagen gælder det ikke mindst repræsentanter for Kræftens Bekæmpelse. I Danmark har organisationen næsten opnået en status som overordnet myndighed.

Måske derfor beskrives organisationens egeninteresse sjældent. Kræftens Bekæmpelse er en hæderkronet organisation, som fortjener stor respekt for sit arbejde.

Men dens formål er at sikre den bedst mulige behandling for kræftpatienter uden hensyn til andre patientgrupper.

Organisationen er part i sagen, hvilket man burde gøre opmærksom på og være kritisk overfor.

Neutrale eksperter virkede ikke oplyste
Kommentarer fra mere neutrale eksperter – som juridiske eksperter i forvaltningsret eller sundhedsjura – giver det indtryk, at de ikke er sat ind hele i sagen.

I de gennemgåede eksempler falder to særligt i øjnene:

Eksperternes vurdering af de "urigtige" oplysninger, som blev afgivet til styrelsen, og vurderingen af lægernes journaloplysninger.

Det fremstår, som om de pågældende eksperter ikke har haft kendskab til de dokumenter, som de udtaler sig om, og deres svar understøtter tydeligt journalisternes vinkel.

Gentagen brug af de samme ekspertudtalelser og andre informationer kan give indtryk af, at medierne har ønsket at øge "skandalen".

Dette er en kendt metode, men ikke desto mindre betænkelig, hvis man ønsker objektivitet.

Primær journalist var Cavling-vinder
Jyllands-Postens graverhold er velestimerede inden for den undersøgende journalistik.

Det gælder ikke mindst den primære journalist på sagen, Morten Pihl, der har modtaget Cavling-prisen.

Det er derfor ikke overraskende, at andre medier flittigt citerede Jyllands-Postens artikler i denne sag. 

Medierne videregav ofte ukritisk oplysninger med kildehenvisning til Jyllands-Posten og i visse tilfælde endda med yderligere tolkning.

Eksempelvis er det for nylig beskrevet, at cirka 221 kvinder, som er mangelfuldt undersøgt, har fået kræft.

Det kan undre, at ingen fortæller offentligheden, at 50 nye tilfælde per år ikke er højere end forventet i en gruppe på 10.000 kvinder, samt at størstedelen næppe kunne være fundet ved den korrekte undersøgelse.

Indhold lever ikke op til værdigrundlag
I DR-udsendelsen og i Jyllands-Postens artikler findes væsentligt indhold, der ikke lever op til det værdigrundlag, som begge medier har publiceret.

I medierne har man brugt overdrivelser, mistolkninger og udeladelser samt forstærket den specifikke vinkel ved at gentage samme udtalelser og citater i flere artikler og udsendelser.

I DR brugtes en patienthistorie som bærende element, selv om historien kun havde en perifer berøring med emnet.

I Jyllands-Posten indflettedes et interview fra en patient, som ikke vedrørte hverken sagen, sygehuset eller regionen.

Journalisternes formand, Lars Werge, gør i sin tale ved Cavling-overrækkelsen i 2016 opmærksom på, at han mener, at journalistfaget er bedre end sit rygte på trods af:

"Enkeltsager, hvor journalister udviser mangel på omtanke, dømmekraft og i det hele taget synes at have en lemfældig tilgang til virkeligheden, bliver en markør for hele branchens standard – det har vi i slutningen af 2015 set tankevækkende eksempler på."

I 2016 år var der hele 50 nominerede til denne pris. Angiveligt skulle disse journalister stå for den troværdige gode journalistik.

Men sandheden kan have vanskelige vilkår – også i denne gruppe.

Journalister er ivrige efter forsidehistorier
Med titlen 'Drop nu forestillingen om tilstræbt objektivitet' i mediet Netudgaven i 2013 præsenterede Nina Damsgaard sit speciale, hvor hun viser, at to medier kan præsentere hver sin udgave af samme sag.

Medierne er ikke upartiske. Læserne forventer en holdning.

Men aviserne bør ikke forvanske historien for at holde fast i egen holdning. Nina Damsgaard slår til lyd for samme transparens, som jeg blev nægtet af Jyllands-Posten.

Hvorfor er medierne bange for at tillade noget, som de efterspørger af alle andre?

Ingen er upartiske. Egne hypoteser, som initierer research, påvirker historien og fører den i en given retning.

Denne væsentlige erkendelse glemmes måske i journalistikken. De gode hensigter i målet med tilstræbt objektivitet risikerer at drukne i journalisters iver efter anerkendelse og forsidehistorier.

Det kan i værste fald skygge for sandheden og få alvorlige konsekvenser for de personer, der udråbes som skurke.

Fire krav blev ikke efterlevet
På bloggen Kritisk Journalistik præsenterede Nalle Kirkvåg i 2009 seks grundlæggende krav for kritisk undersøgende journalistik:

  • At journalister har adgang til samt viden om emnet og styr på sine data
  • At man konsekvent validerer (især) parts- og ekspertkilders udtalelser
  • At der reelt skelnes mellem parts-, ekspert- og erfaringskilder
  • At alle kilder, især ekspert- og partskilder, afkræves dokumentation for deres udtalelser. Kan de ikke det, bringes deres udtalelser ikke
  • At der skelnes mellem deskriptive og normative fremstillinger
  • At der insisteres på, at kilder svarer på det stillede spørgsmål. Hvis det ikke sker, bringes kildens udtalelser ikke. Hermed er det reelt journalisten/mediet (og ikke kilden), der bestemmer, hvad der bringes.

Mindst fire krav synes ikke efterlevet i disse to sager.

Den subjektive journalistik til fordel for egne forudfattede meninger sker på bekostning af journalisternes/mediets integritet.

Har den undersøgende kritiske journalistik – eller medierne per se – efter mange successer opnået en grad af selvtilstrækkelighed, der står i vejen for objektiviteten?

Jeg forespurgte, om Jyllands-Posten kunne være interesseret i indlæg med kritik af det omtalte forløb, og fik følgende svar fra en redaktør:

"Du skal vide, at indlægget i så fald bliver vedhæftet et svar, hvor alle dine kritikpunkter vil blive afvist. Vi mener nemlig, at der intet er at bebrejde Jyllands-Posten i dækningen."

Dette uden at kende indholdet af min kritik.

Strengere krav til undersøgende journalistik
Oftest argumenterer medierne med, at de har sendt udtalelserne til gennemsyn.

Det er selvfølgelig god adfærd at sikre, at citaterne er korrekte. Men det sikrer ikke mod, at citaterne er taget ud af kontekst.

At udelade udtalelser, der modsiger journalisternes egen vinkel, må opfattes som en subtil måde at dreje en historie i egen retning.

Den undersøgende journalistik bør underlægges strengere krav om at præsentere alle sider af en sag ligeværdigt.

Ud over Nalle Kirkvågs seks punkter, vil jeg foreslå:

  • Der skal sikres transparens gennem fremlæggelse af kildedata med de begrænsninger, der sikrer anonyme kilder og fortrolige oplysninger givet "til baggrund". Offentligheden skal selv kunne tolke materialet. Man kan tvangsfrit fremlægge hele interviews med navngivne personer.
  • En tydeligere adskillelse mellem det undersøgende og det holdningsskabende kunne medvirke til en højere grad af troværdighed. I teksten kunne man ved siden af den balancerede gennemgang af sagen tydeligt deklarere mediets holdning.

Vel er medierne ikke domstole, men man skaber offentlige gabestokke, som det tydeligt ses i læsernes kommentarer under artiklerne.

Mindre fokus på at fortolke oplysninger ville sammen med øget transparens i mediernes grundmateriale kunne tvinge journalisterne til at præsentere alle sider af sagerne ligeværdigt samt opretholde integritet og agtelse for den undersøgende journalistik.

DR og Jyllands-Posten har svaret på Vagn Bachs kritik

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vagn Bach

Fhv. sygehusdirektør, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
master i ledelse (CBS 2003), speciallæge i anæstesiologi (Aarhus Uni.)

0:000:00