Hvilket ansvar har embedsværket? 

Hvis redegørelsen bekræfter Ellemanns udlægning om, at han videregav oplysninger i god tro, retter søgelyset sig naturligt mod embedsværket. 

For hvordan gik det til, at ministeren blev sendt i byen med forkerte oplysninger til Folketinget – både om israelernes tidsfrist for tilbuddet, der reelt var længere, end Folketinget fik oplyst, og oplysningen om et andet tilbud fra en fransk våbenproducent, som tilsyneladende aldrig blev indhentet?

De oplysninger og den endelige anbefaling om at vælge Elbit Systems er gået igennem flere led, inden de først landede på Ellemanns bord og siden blev fremlagt for politikerne.  

Først i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Og efterfølgende i Forsvarsministeriet.  

Det bliver især interessant at se, hvilken rolle Forsvarsministeriets departementschef, Morten Bæk, har i sagen. Som øverste ansvarlige for embedsværket og Ellemanns nærmeste embedsmand er det nemlig en af hans hovedopgaver at sikre, at ministeren får korrekte oplysninger.

En tak længere nede i hierarkiet har den øverste chef for FMI, Kim Jesper Jørgensen, ansvar for at sikre, at departementet får de rigtige oplysninger fra styrelsen. 

Så hvem vidste hvad? Hvem har eventuelt forsømt sin pligt til at beskytte ministeren imod at få og videregive forkerte oplysninger?

Hvem har stået bag sagens centrale dokumenter, som Folketinget fik udleveret?  

Blandt de centrale dokumenter i våbensagen er det notat, der blev givet til forsvarsforligskredsen på mødet, hvor den politiske beslutning blev truffet, og de to aktstykker, som forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen få dage efter sendte til godkendelse i Folketingets Finansudvalg.  

I de dokumenter står der nemlig, at Elbits Systems tilbud udløb 31. januar 2023, selvom Altinget efterfølgende har kunnet afdække, at det først udløb fem måneder senere, 30. juni 2023. Og så fremgår både leveringstider og priser fra alle tre våbenleverandører, hvor den ene af de tre altså afviser at være blevet kontaktet af Danmark.  

Hvordan er de dokumenter blevet til? Hvem har udarbejdet dem? Hvordan endte de fejlagtige oplysninger i dokumenterne og på ministererens bord? Hvem har godkendt dem? Og hvorfor var der ikke nogen, der opdagede fejlene?  

Hvordan indhentede regeringen tilbud på våbnene? 

Inden Danmark besluttede at købe artilleri for 1,74 milliarder hos den israelske våbenproducent, undersøgte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) det internationale våbenmarked.

Folketingets partier fik i hvert fald at vide, at der var blevet indhentet tilbud fra tre forskellige leverandører. Og at Elbit Systems tilbud var det bedste af de tre.  

Men siden har en af de leverandører, franske Nexter Systems, altså afvist, at de overhovedet blev spurgt, da Forsvaret akut manglede 19 artillerikanoner.  

Derfor er et helt centralt spørgsmål, hvor de konkrete priser og leveringstider, som Forsvarsministeriet har brugt til at overbevise Folketinget om at købe våben fra Israel, så kommer fra?  

Fik israelske Elbit Systems særbehandling?  

Et andet interessant spørgsmål er, om den israelske våbenproducent Elbit Systems fik decideret særbehandling. Det er der nemlig noget, der tyder på. 

Blandt andet besøgte flere chefer fra Forsvaret Elbit Systems, få uger før israelerne landede en milliardordre fra Danmark. Faktisk befandt to chefer sig i Israel, netop på tidspunkt hvor den israelske leverandør blev bedt om at levere et tilbud.

Omvendt ser det ud til, at mails fra israelernes konkurrenter, franske Nexter Systems og sydkoreanske Hanhwa, blev ignoreret i flere omgange af embedsværket i FMI.

"Man har haft et ret intensivt forløb med Elbit. De andre har man skøjtet henover. Jeg glæder mig til at høre, om den fungerende forsvarsminister er tilfreds med denne her form for markedsafsøgning," sagde forsvarsordfører Carsten Bach (LA) i juni.  

En ekstra krølle er, at den danske stat gennem flere år havde haft en tvist med netop Elbit, som lagde sag an mod Danmark, fordi vi tidligere havde aflyst en kontrakt med firmaet om levering af våben.

Umiddelbart før aftalen om den nye ordre, som regeringen og Folketinget blev enige om i januar i år, landede Danmark og Elbit pludselig forlig i den gamle sag. Det har flere ordførere undret sig over, og måske kan redegørelsen sige noget om, hvorvidt de to sager har nogen forbindelse.