Debat

Ministre før Ydelseskommission: Vi skal ikke bare hæve ydelserne

Ydelseskommissionens anbefalinger bør lede til en debat om definitionen af fattigdom. Men en ny fattigdomsgrænse skal først fastsættes på et senere tidspunkt, skriver Astrid Krag og Peter Hummelgaard.

Fattigdomsdiskussionen bør tage udgangspunkt i, hvad der er ret og rimeligt. Det siger en mere eller mindre tilfældig grænse ikke noget om i sig selv, skriver Astrid Krag og Peter Hummelgaard.
Fattigdomsdiskussionen bør tage udgangspunkt i, hvad der er ret og rimeligt. Det siger en mere eller mindre tilfældig grænse ikke noget om i sig selv, skriver Astrid Krag og Peter Hummelgaard.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Astrid Krag
Peter Hummelgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et velfærdssamfund som vores skal alle børn kunne vokse op under trygge og rimelige vilkår og have mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

Desværre er der familier i dag, hvor det er svært at få pengene til at strække. Hvor det kan være svært at få råd til ordentligt vintertøj, børnenes fritidsaktiviteter eller til børnefødselsdagen. Hvor børn, der ikke har de samme muligheder som andre, betaler en pris for at deres forældre står uden for arbejdsmarkedet.

I den sammenhæng skal vi huske, at den bedste løsning mod børnefattigdom er, hvis far og mor kommer i arbejde. Derfor er og bliver en af de vigtigste fokuspunkter for regeringen at få flere i beskæftigelse.

Målet bør være, at ingen børn vokser op i fattigdom i Danmark. Så enkelt kan det siges. Men knap så enkelt og ligetil er det, når det kommer til spørgsmålet: Hvornår er man reelt fattig i Danmark? Det har vi brug for en fornyet diskussion af.

Tilfældig grænse siger ikke noget i sig selv
Fattigdomsdiskussionen bør tage udgangspunkt i, hvad der er ret og rimeligt. Og det siger en mere eller mindre tilfældig grænse ikke noget om i sig selv. Når Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opgør antallet af fattige anvendes 50 procent af medianindkomsten som fattigdomsgrænse.

For os er der slet ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal have en fattigdomsgrænse. For problemerne forsvinder jo ikke af, at vi holder op med at måle dem, sådan som den tidligere borgerlige regering gjorde.

Astrid Krag og Peter Hummelgaard
Social- og ældreminister og beskæftigelsesminister

For en familie med to voksne og to hjemmeboende børn over 15 år indebærer det en fattigdomsgrænse på over 300.000 kroner efter skat om året – eller mere end 25.000 kroner om måneden efter skat. Er det fattigdom? Det mener vi faktiske ikke, at det er.

Det duer tilsvarende heller ikke, når fattigdomsdiskussionen kommer til at handle om et enkelt eksempel eller en eller anden historie i medierne, som pludselig bliver ophævet som bevis på, at der slet ikke findes børnefattigdom i Danmark. Ingen af delene har ærligt talt gjort meget godt for diskussionen, og da slet ikke for de familier og børn, det handler om.

Regeringen vil indføre en ny fattigdomsgrænse
For os er der slet ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal have en fattigdomsgrænse. For problemerne forsvinder jo ikke af, at vi holder op med at måle dem, sådan som den tidligere borgerlige regering gjorde. Vi skal kunne følge udviklingen og føre en aktiv arbejdsmarked og socialpolitik, der gør en forskel for udsatte familier.

Derfor vil regeringen på et senere tidspunkt indføre en ny fattigdomsgrænse, hvor vi har noget faktuelt at stå på. Et fælles ståsted, når vi tager diskussionen om, hvad der er ret og rimeligt, og hvad fattigdom – og børnefattigdom – reelt er i Danmark.

Vi skal bygge på den nye viden om fattigdom, der er kommet, siden den tidligere fattigdomsgrænse, blev indført. Det gælder eksempelvis VIVE’s afsavnsundersøgelse og to fattigdomsredegørelser.

Ikke muligt for alle forældre at arbejde sig ud af svær økonomisk situation
Snart fremlægger Ydelseskommissionen sine anbefalinger, herunder hvordan vi i kontanthjælpssystemet tager bedre hensyn til børnefamilier, som kan have svært ved at få pengene til at strække, samtidig med, at vi fastholder, at der skal være en klar økonomisk gevinst ved at arbejde. For den bedste og mest holdbare hjælp til børnene er som sagt, når forældrene kommer i arbejde.

Et nyt og mere enkelt ydelsessystem, skal gøre det muligt for børn i Danmark at vokse op under rimelige forhold og være en aktiv del af fællesskabet – uanset deres forældres situation.

Astrid Krag og Peter Hummelgaard
Social- og ældreminister og beskæftigelsesminister

Men uanset hvad, så må vi tage bestik af, at det ikke er muligt for alle forældre at arbejde sig ud af en svær økonomisk situation. Det kan være, hvis familien kæmper med andre og samtidige problemer, for eksempel et misbrug eller har høj gæld.

Her er løsningen selvfølgelig ikke bare at hæve ydelserne til et langt højere niveau. Her er løsningen en målrettet indsats, der kan hjælpe familierne.

Et nyt og mere enkelt ydelsessystem
Vi har sagt helt klart fra start, at vi som regering vil måles på sociale fremskridt.

Et meget vigtigt skridt i retning af et mere socialt retfærdigt Danmark tog vi med aftalen om ret til tidlig pension. Selvom mange tvivlede på, det ville lykkes, så blev det Arnes tur. Og tidligere på måneden indgik regeringen en bred aftale om Børnene Først, som skal sikre bedre hjælp til de allermest udsatte børn. Fordi alle børn har ret til en tryg og kærlig barndom.

Næste store skridt er et nyt og mere enkelt ydelsessystem, der skal gøre det muligt for børn i Danmark at vokse op under rimelige forhold og være en aktiv del af fællesskabet – uanset deres forældres situation.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00