Regeringen udfordrer EU efter kritik af danske regler om udenlandsk arbejdskraft

Beskæftigelsesministeriet vil ikke rette ind efter EU-Kommissionen, som mener, at dansk lov er i strid med EU’s regler for udstationeret arbejdskraft. Danmark står til at tabe den sag, hvis den ender ved EU-Domstolen, vurderer professor.

Det er særligt byggeriet, der har været i søgelyset, når det kommer til udstationering fra andre EU-lande.
Det er særligt byggeriet, der har været i søgelyset, når det kommer til udstationering fra andre EU-lande.Foto: /ritzau/Martin Lehmann/
Rikke AlbrechtsenRikke Brøndum

BRUXELLES/KØBENHAVN: Regeringen har ikke tænkt sig at lægge sig ned og rulle rundt.

Så kort kan det svar sammenfattes, som Beskæftigelsesministeriet nu har leveret til Bruxelles, efter EU-Kommissionen i sommer åbnede en sag mod Danmark for ikke at leve op til EU’s regler for udstationerede arbejdstagere. En sag, der kan sende Danmark for EU-Domstolen.

Kommissionen mener, at dansk lov på flere punkter er i strid med det såkaldte håndhævelsesdirektiv, som er sat i verden for blandt at bekæmpe social dumping.

Det gælder særligt i forhold til det danske register for udenlandske tjenesteydere (RUT-registeret), hvor EU-Kommissionen mener, at Danmark går for vidt i de krav, den stiller til både arbejdsgivere og -tagere.

Vi har en regering, som på beskæftigelsesområdet er villig til at tage en mere konfrontatorisk linje.

Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Også Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som er finansieret af arbejdsgiverne for at dække tabt løn for udstationerede, hvis deres  arbejdsgivere løber fra regningen, er i søgelyset, blandt andet fordi den kun gælder de udstationerede, der er dækket af en dansk overenskomst.

Nu tager fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) dog kampen op.

”Jeg kan bekræfte, at Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse, hvor de mener, at visse dele af de danske udstationeringsregler er i strid med EU’s direktiv om håndhævelse af udstationeringsreglerne. Det er vi ikke enige i, og derfor har regeringen sendt et svar, der gerne skulle overbevise Kommissionen om, at vores forståelse af reglerne er korrekte,” skriver han i en mail til Altinget*.

Mere konfrontatorisk linje

Ifølge professor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab Dorte Sindbjerg Martinsen, der forsker i Danmarks opretholdelse af EU-reglerne, flugter det godt med en socialdemokratisk linje, hvor for eksempel beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tidligere har meldt ud, at man godt kunne ”trykteste grænserne for EU-lovgivningen” lidt mere.

Danmark og håndhævelsesdirektivet

Håndhævelsesdirektivet er et EU-regelsæt indgået i 2014, som statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tid som beskæftigelsesminister selv var med til at forhandle, og som den daværende regering kastede store kræfter i, netop fordi det sås som en mulighed for at bekæmpe nogle af de uheldige konsekvenser af den arbejdskraftens frie bevægelighed.

Danmark har ligesom de andre medlemslande skullet implementere direktivet i 2016, herunder finde en måde at holde arbejdsgivere ansvarlige på, hvis de underbetaler deres medarbejdere, der er udstationerede i et andet medlemsland.

I stedet for at indføre kædeansvar - hvor den person eller virksomhed, som hyrer en udenlandsk leverandør, får ansvaret for at sikre overenskomstmæssig løn – valgte Danmark at oprette en ny fond for udstationerede, som administreres af ATP. Arbejdsmarkedets parter foreslog fonden for at undgå kædeansvaret, og den blev oprettet under den daværende V-regering i 2016.
Alle virksomheder betaler til fonden, og bidraget har været stigende fra 7 til i dag 17 kr. per medarbejder. Men kun medarbejdere, som er omfattet af overenskomst, kan få penge udbetalt, hvis deres arbejdsgiver er blevet dømt i Arbejdsretten og har forladt Danmark. Det mener Kommissionen er forskelsbehandling.

RUT-registeret blev indført i 2009 for at styrke kontrollen omkring skat og arbejdsmiljø hos de virksomheder fra andre EU-lande, som er midlertidigt i Danmark. Registeret har flere gange været i EU-Kommissionens søgelys, blandt andet fordi udenlandske virksomheder har anklaget det for at være konkurrenceforvridende. Det skyldes især, at fagforeningerne også har adgang til alle oplysninger om arbejdsstedet og medarbejderne hos de pågældende virksomheder. Nu er det altså specifikt kravet om, at der skal være en kontaktperson blandt de udstationerede medarbejdere, som EU-Kommissionen finder for restriktivt, samt den såkaldte hvervgiverpligt.

Kommissionen har også kritiseret de danske udstationeringsregler i forhold til håndhævelse af lønkrav, hvor Kommissionen mener, at det er værtslandet, der skal sikre, at en udstationerets hjemlands regler bliver overholdt, hvis det er dem, der er mest gunstige for medarbejderen. Det er regeringen uenig i.

Læs regeringens svar her 

”Vi har en regering, som på beskæftigelsesområdet er villig til at tage en mere konfrontatorisk linje. Der er ingen tvivl om, at det her er kardinalstof for regeringen,” siger professor Dorte Sindbjerg Martinsen.

”Man vil ikke bare føje sig og være duksen. Man er villig til at give modtryk, sådan at man kan få en diskussion om, hvordan vi fortolker det her, og ikke bare retter ind efter Kommissionen. Heller ikke hvis de truer med en domstolssag.”

Skal vi rejse til Bialystok?

Hos BAT-kartellet, som repræsenterer syv fagforeninger inden for bygge- og anlægssektoren, er sekretariatsleder Gunde Odgaard godt tilfreds med, at regeringen tager kampen op.

Det er meget vigtigt, at vi ved, hvem der repræsenterer de virksomheder, som er midlertidigt her i landet, og at medarbejderne er taget i ed. Hvordan forestiller Kommissionen sig ellers, at vi skal komme i kontakt med dem? Rejse til Bialystok?

Gunde Odgaard
Sekretariatsleder, BAT-kartellet

Han er især bekymret for Kommissionens kritik af RUT-registeret. Danmark må ifølge Kommissionen ikke stille krav om, at der skal være en kontaktperson blandt de udenlandske medarbejdere, når virksomheden tilmelder sig registeret. Netop de oplysninger bruger fagforeningerne til at opsøge de udenlandske virksomheder med krav om overenskomst.  

”Det er meget vigtigt, at vi ved, hvem der repræsenterer de virksomheder, som er midlertidigt her i landet, og at medarbejderne er taget i ed. Hvordan forestiller Kommissionen sig ellers, at vi skal komme i kontakt med dem? Rejse til Bialystok? Det her er jo også en oplysning, som skattemyndighederne bruger, og det virker helt ærligt, som om Kommissionen bare ikke befinder sig i den virkelige verden,” siger han.

Kommissionen vil også forbyde Danmark at bruge reglen om såkaldt hvervgiver-ansvar. Det betyder, at danske virksomheder, som hyrer en udenlandsk underleverandør, senest tre dage efter skal anmelde det til Arbejdstilsynet, hvis ikke leverandøren har registreret sig i RUT. Ellers vanker der en bøde på 10.000 kr., og det mener Kommissionen stiller udenlandske virksomheder dårligere i konkurrencen om opgaverne i Danmark.

”Den regel kan vi godt leve med bliver afskaffet, hvis regeringen mod forventning ikke får det stoppet. Det vigtigste er, at vi kan komme i kontakt med virksomhederne,” siger Gunde Odgaard.

Klar forskelsbehandling

Fonden for udstationerede, som blev til på baggrund af et forslag fra arbejdsmarkedets parter i 2016, får skarp kritik af Kommissionen. Alle virksomheder er forpligtet til at betale bidrag til den via ATP, men kun de medarbejdere, som er dækket af en overenskomst, kan få udbetalt penge, hvis deres arbejdsgiver er blevet dømt for underbetaling i Arbejdsretten og efterfølgende har forladt Danmark uden at betale. Det er ikke rimeligt, mener Kommissionen.   

Der er en hel klar forskelsbehandling af dem, der er med i det danske overenskomstsystem, og alle de andre. Og direktivet gælder for alle. Derfor er det ikke opfyldt.

Ruth Nielsen
Professor i EU-ret, CBS

Professor i EU-ret på CBS, Ruth Nielsen, kalder det en ”klar fejlimplementering” fra dansk side.

”Der er en hel klar forskelsbehandling af dem, der er med i det danske overenskomstsystem, og alle de andre. Og direktivet gælder for alle. Derfor er det ikke opfyldt,” siger hun.

Hun mener, at Danmark har en udmærket sag, hvad gælder RUT-registret og hvervgiverpligten. Men ikke på fonden.

"Efter den rene jura, hvis Kommissionen vælger at indbringe Danmark for EU-Domstolen, tror jeg bestemt, at Danmark bliver dømt," siger hun.

Er lykkedes før

Det er nu op til EU-Kommissionen, om den vil tage sagen skridtet videre og sende en såkaldt begrundet udtalelse til Danmark. Det er sidste advarsel, hvor Danmark endnu engang vil få chancen for at tale sin sag eller rette ind, inden sagen derefter kan sendes til EU-Domstolen.

Om den ender der, tør Ruth Nielsen ikke spå om.

”Det er et blandet juridisk og politisk spørgsmål. Har man så meget andet at tage sig af, at man ikke vil bruge så store ressourcer på en traktatbrudssag mod Danmark? Hvis de vælger at gøre det, så taber vi. Men om de vælger at gøre det, tør jeg ikke sige,” lyder det fra juraprofessoren.

Det er tidligere lykkedes Danmark at få medhold ved EU-Domstolen i sager om udenlandsk arbejdskraft. I 2018 vandt den daværende regering en sag, som EU-Kommissionen havde rejst om de danske regler for udenlandske transportvirksomheders kørsler inden for Danmark.

Hverken Fagbevægelsens Hovedorganisation eller Dansk Arbejdsgiverforening, der stod bag forslaget om fonden i forbindelse med Danmarks implementering af håndhævelsesdirektivet, har ønsket at kommentere sagen. 

 

*Artiklen er opdateret med citat fra ministeren

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Gunde Odgaard

Sekretariatsleder, BAT-Kartellet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994)

0:000:00