Rigsrevisionen: Erhvervsministeriet bør styrke efterkontrol med hjælpepakker

Mangelfuld kontrol med udbetaling af hjælpepakker kan have skabt øget risi­ko for, at virksomheder har modtaget uberettiget kompensation, som det ikke vil være muligt for staten at få tilbagebetalt, lyder det fra Rigsrevisionen. 

Placeholder image
”Den hurtige udbetaling af kompensation er en vigtig del af regeringens indsats for at hjælpe ordentlige og ansvarlige virksomheder så godt som muligt igennem corona-krisen," skrev erhvervsminister Simon Kollerup (S) sidste år i en pressemeddelelse.  Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der er behov for en hurtigere kontrol med gennemførte udbetalinger af hjælpepakker.

På den måde skal det sikres, at staten hurtigt og effektivt får pengene tilbage fra de virksomheder, som aldrig skulle have modtaget kompensation.

Sådan lyder konklusionen fra statsrevisorerne på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen, som løbende fører kontrol med statens forvaltning.

”Der er nu behov for, at den udskudte efterkontrol bliver gennemført hurtigt og effektivt, så staten kan få tilbagebetaling fra de virksomheder, der uberettiget skulle have modtaget kompensation,” lyder det fra Rigsrevisionen, der rejser en række kritikpunkter over for Erhvervsministeriet. 

Her er kritikken
Først og fremmest slår statsrevisorerne fast, at Erhvervsministeriet har løst en kompleks opgave med at få hjælpepakker på plads, da pandemien ramte i foråret sidste år.

"Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet på kort tid og under vanskelige forhold har implementeret hjælpepakker­­ne og har levet op til Folketingets målsætning om hurtig udbetaling til erhvervslivet," er meldingen. 

Men herefter er der kritik.

"Statsrevisorerne finder dog, at Erhvervsministeriets indsats for at minimere risikoen for fejludbetalinger og svig med de tre største kom­pen­sationsordninger ikke har været helt tilfredsstillende," skriver Statsrevisiorerne, der fortsætter:

"Kontrollen med ordningerne er i høj grad baseret på en efterkontrol, som endnu ikke er gennemført, og som er udskudt flere gange. Efterkontrollen er i nog­­le tilfælde planlagt for ufuldstændigt, og der er ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet." 

Se kritikpunkterne her

Erhvervsministeriet har generelt designet et robust og sammen­hængende kontrolsetup, hvor automatiske kontroller muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, og mere risikable ansøgninger udtages til manuel kontrol. Kontrollerne suppleres af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig, som ministeriets kontroller ikke kan fange.

Erhvervsministeriet har for 86 procent af de manuelt behandlede ansøgnin­ger i førkontrollen afdækket, om virksomhederne lever op til til­delings­­­kriterierne. For 5 procent af ansøgningerne er der begået fejl i sags­be­handlingen, og for otte procent af ansøgningerne er det kun delvist afdæk­ket, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne.

Erhvervsministeriet har udskudt efterkontrollen af ansøgninger med ca. 11 måneder, som dermed ligger op til 1,5 år efter udbetaling­en af kompensation, og ministeriet har ikke afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af særligt risikable sager.

Selv om 76 procent af henvendelserne fra Hvidvaskesekretariatet anses for relevante, er opfølgning på henvendelserne udskudt uden klar begrun­delse.

Erhvervsministeriet har kun i få tilfælde straksudbetalt ansøgnin­ger, som var undtaget fra straksudbetaling. Dog har Erhvervsstyrel­sen ik­ke etableret et fuldt overblik over målgrup­pen for straksudbe­taling.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om løn­kom­pensation, kompensation til selvstændige og straksudbetalinger har samlet set været tilfredsstillende. Det er dog ikke er helt tilfreds­stil­len­de, at syv procent af virksomhederne, der har søgt om kompensation for faste omkostninger, har måttet vente mere end 60 dage på en afgørelse.


Kilde: Rigsrevisionen

Ville ikke vente på kontrol
Dengang blev det besluttet, at virksomheder skulle kunne modtage pengene, før der var ført en gennemgribende kontrol af deres rettigheder til støtten.

”Den hurtige udbetaling af kompensation er en vigtig del af regeringens indsats for at hjælpe ordentlige og ansvarlige virksomheder så godt som muligt igennem coronakrisen," skrev erhvervsminister Simon Kollerup (S) sidste år i en pressemeddelelse og tilføjede:

”Derfor gjorde vi det også velvidende, at der på den måde også ville være nogle, der ville få udbetalt et beløb, de ikke er berettiget til. Men det betyder også, at vores indsats mod svindel i den efterfølgende kontrol skal være den bedst mulige.”

Øget risiko for fejl
Men kontrollen efter udbetalinger er blevet udskudt ad flere omgange og endnu ikke gennemført, lyder det onsdag fra Rigsrevisionen.

”Ministeriet burde have afdækket behovet for en tidlige­re efterkontrol af særligt risikable sager. Konsekvensen kan være en øget risi­ko for, at virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensation, som det ikke vil være muligt for staten at få tilbagebetalt,” skriver Rigsrevisionen.

Det får de seks folkevalgte statsrevisorer til at konkludere, at der nu er behov for, at ministeriet nu bør skrue yderligere op for hastigheden.

”Der er nu behov for, at den udskudte efterkontrol bliver gennemført hurtigt og effektivt, så staten kan få tilbagebetaling fra de virksomheder, der uberettiget skulle have modtaget kompensation,” lyder det fra statsrevisorerne.

Altinget har kontaktet Erhvervsministeriet for en kommentar til sagen. 


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser