Rigsrevisionen i ny rapport: Hver tredje patient forstår ikke de breve, de får fra regionerne

KRITIK: Regionerne gør ikke nok for, at patienter udredes hurtigt. Det kritiserer Rigsrevisionen i ny rapport. Hver tredje patient finder information om udredningsretten uoverskuelig, og mange patienter får slet ikke oplyst deres rettigheder. 

En del patienter får enten ingen oplysninger om ret til hurtig udredning - eller de forstår ikke de oplysninger, de får.
En del patienter får enten ingen oplysninger om ret til hurtig udredning - eller de forstår ikke de oplysninger, de får.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Når sygehusene ikke selv kan nå at udrede deres patienter til tiden, skal de oplyse patienterne om, at de kan blive udredt hurtigere på et privathospital. Det sker imidlertid ikke i en lang række tilfælde. Og når patienten rent faktisk får tilbuddet, er det ofte i breve, som patienten ikke forstår. 

Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport om udredningsretten fra Rigsrevisionen.

Rapporten udkom onsdag, og Statsrevisorerne skriver i deres bemærkninger, at de "finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i mange tilfælde ikke følger lovgivningen, når patienter udredes", og tilføjer:

"Konsekvensen er, at ikke alle patienter, der har ret til det, får et tilbud om hurtigere udredning et andet sted."

To patienter i Region Hovedstaden fik at vide, at de kom bag i køen, hvis de valgte at benytte deres ret til at blive omvisiteret. I Region Sjælland oplyste en afdeling til en patient, at udredningsretten var suspenderet på grund af implementeringen af Sundhedsplatformen.

Som en del af rapporten har Rigsrevisionen fået lavet en brugerundersøgelse. Den viser, at cirka hver tredje patient oplever det første brev, de modtager fra sygehuset, som overvældende eller uoverskueligt. Samtidig forveksler mange patienter forskellige rettigheder, for eksempel ret til frit sygehusvalg og ret til hurtig udredning.

Endelig dokumenterer rapporten, at patienter i nogle tilfælde er blevet misinformeret, når de har søgt yderligere information om udredningsretten:

To patienter i Region Hovedstaden fik at vide, at de kom bag i køen, hvis de valgte at benytte deres ret til at blive omvisiteret. I Region Sjælland oplyste en afdeling til en patient, at udredningsretten var suspenderet på grund af implementeringen af Sundhedsplatformen.

Uoverskueligt
Rapporten bekræfter den fornemmelse, de har hos de private sundhedsaktører.

Det fortæller Jesper Luthman, der er branchedirektør i foreningen af privathospitaler, Sundhed Danmark. Her har man en telefonisk patientvejledningsfunktion, som hjælper patienterne med at forstå deres rettigheder.

"Når vi spørger til de oplysninger, patienten har fået, er de ofte mangelfulde eller svære at forstå," siger han og uddyber:

"De fleste forstår, at de har en rettighed. De har bare ikke forstået, hvordan man handler på den. Hvordan finder man det rigtige privathospital? Hvordan får man en tid? Det er uoverskueligt, hvordan man rent praktisk kommer frem til at bruge sin rettighed."

Løhdes principper
I rapporten dykker Rigsrevisionen ned i de indkaldelsesbreve, som regionerne udsender. Disse breve skal leve op til en række principper, opstillet af Sundhedsministeriet i 2016. 

Dengang sagde daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V):

”Patienterne må ikke være i tvivl om vigtig information og deres rettigheder i forhold til udredning og behandling. Det skal stå lysende klart i et letforståeligt og præcist sprog med det vigtigste først, præcis som patienterne selv efterspørger det."

De fem principper for god information om patientrettigheder er imidlertid aldrig blevet evalueret, og nu tyder rapporten på, at de ikke har løst problemet med de svært tilgængelige indkaldelsesbreve.

Det kritiserer Camilla Hersom fra Danske Patienter:

"Når man ser eksempler på kringlede formuleringer i indkaldelsesbreve, kan man godt få det indtryk, at man reelt ikke er interesseret i, at patienterne gør brug af udredningsretten," siger hun.

Samme mistanke har man hos Sundhed Danmark. Her får rapporten Jesper Luthman til at ønske man sig mere centralt formulerede indkaldelsesbreve:

"Man kunne have et fast panel af patientforeninger eller lignende, som brevene skulle igennem. Sundhedsloven giver faktisk ministeren instruktionsbeføjelse, så hun kan godt komme med mere detaljerede krav til de her breve," siger han og tilføjer:

"Normalt er jeg ikke tilhænger af en masse centralisering, men når man ser rapportens eksempler på vildledende vejledning fra patientvejledere, så vil jeg mene, at man må have en central vejledning med ét telefonnummer."

Frygter det står værre til
Regionerne har helt fra starten haft store problemer med at overholde den udredningsret på 30 dage, som danskerne fik i september 2013. Et år efter var kun cirka 65 procent af patienterne blevet udredt til tiden.

Det er blevet bedre siden. De seneste tal fra de nationale sundhedsmål viser, at udredningsretten blev overholdt for 78 procent af patienterne.

Statsrevisorerne frygter imidlertid, at det reelt står værre til. En stikprøvekontrol af 322 udredningsforløb foretaget i forbindelse med rapporten viser nemlig, at nogle afdelinger registrerer patienter som færdigudredt, selvom udredningen fortsætter. Det er for eksempel Region Nordjyllands og Region Midtjyllands opfattelse, at en patient kan betragtes og registreres som færdigudredt, så snart den indledende behandling igangsættes.

I stikprøven indgår for eksempel en patient, som henvises til kardiologisk afdeling på grund af brystsmerter. Patienten indkaldes til første tid den 1. november 2017, som er inden for 30 dage efter, at sygehuset har modtaget henvisningen. Patienten registreres færdigudredt den 1. november, men får samtidig tilbudt CT-skanning af hjertet den 23. november.

I alt viser stikprøven, at i 40 procent af de forløb, hvor patienten blev registreret som udredt, fortsatte udredningen. 

Jesper Luthman undrer sig:

"Der er ualmindeligt mange fejlkilder i regionernes måde at opgøre det her på. Der er afdelinger, som ikke registrerer en eneste udredningspatient, og det er uklart, om det skyldes, at de når alle deres patienter inden for 30 dage, eller om de bare registrerer det forkert," siger han.

Camilla Hersom understreger, at det er regionernes ansvar at rådgive patienterne:

"For mange patienter er det afgørende at blive hurtigt udredt, så de kan komme i behandling, inden sygdommen udvikler sig."

---

Hent hele beretningen fra Rigsrevisionen her.

 

 

Dokumentation

Hvad er udredningsretten?

Udredningsretten er en lovbunden patientrettighed, som sikrer en lægefaglig vurdering af, hvad en patient fejler, og hvilken behandling der eventuelt skal igangsættes. Udredningsretten forpligter regionerne til at udrede patienterne inden for 30 dage fra det tidspunkt, hvor sygehuset modtager henvisningen. 

Hvis regionen på grund af manglende kapacitet ikke kan udrede patienten inden for 30 dage, har patienten ret til at blive udredt på et privathospital. Det betyder også, at patienten kan få behandling på et privathospital på det offentliges regning, hvis det offentlige ikke kan levere behandling inden for 30 dage. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Danneris Luthman

Rådgiver, Nordic Healthcare Group
cand.scient.san.publ. (Københavns Uni. 2008)

Camilla Hersom

Vicedirektør, Danske Regioner, bestyrelsesleder, Kvinfo
m.phil. i European Studies (Cambridge Uni. 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00