Roger Buch efter Fredericia-skandale: Opret et kommunalt rejsehold med afskrækkende effekt

Skandalen i Fredericia har vist, at grundlæggende dele af retssamfundet og demokratiet kan komme under pres i en kommune.

Det viser problemerne med habilitet, udvalgenes selvstændige rolle og magt, økonomisk forsvarlighed og dokumentation, åbent og sikkert arbejdsmiljø, skriftlighed, legalitet i ansættelsesprocesser, salg af grunde og byggetilladelser og meget mere.

Det er sket på trods af omfattende lovgivning, som skal sikre netop alt det, som er fejlet i Fredericia og mange andre kommunale skandalesager. Er løsningen så indskærpelse eller justering af lovgivningen?

Nej. Løsningen er at gå helt andre veje. De kommende whistleblower-ordninger, som er på vej på grund af et EU-direktiv, er én del af løsningen. Men whistleblower-ordninger har den slagside, at de kun udløses, når nogen reagerer eller klager, helt på samme måde som de anke- og klagesystemer som allerede findes.

Ankestyrelsen og ombudsmanden kan tage sager op af egen drift, men det sker meget sjældent. Langt de fleste sager udløses af borgere, ansattes eller politikeres klager.

Bredere kontrolsystem i kommunerne
Derfor bør der skabes et system, som ikke blot reagerer på klager, men som systematisk undersøger og kontrollere kommunerne med jævne mellemrum. Det sker nemlig ikke i kommunerne, mens det er standard i staten. 

Det er helt uforståeligt og paradoksalt, at Danmarks suverænt største arbejdsplads ikke kontrolleres lige så grundigt som staten.

Roger Buch
Centerleder, DMJX

Rigsrevisionen bruger hvert år mere end 230 millioner kroner på at kontrollere statens økonomi og opgaveløsning. Kontrollen har tidligere været snævert økonomisk orienteret, heraf navnet "Rigsrevisionen" og "Statsrevisorerne".

Men over tid er den gledet mere i retning af også at foretage en forvaltningsrevision, som er en vurdering af, "om ministeriet har systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet", samt den såkaldte juridisk-kritiske revision, hvor de statslige myndigheders overholdelse af love og regler kontrolleres.

Statsrevisionens fokus er altså langt bredere end den oprindelige mere bogholderiagtige kontrol. Det er en sådan bred forvaltningsrevision og juridisk-kritiske revision, som der er brug for i kommunerne.

Det er helt uforståeligt og paradoksalt, at Danmarks suverænt største arbejdsplads med næsten 60 procent af samtlige offentligt ansatte ikke kontrolleres lige så grundigt som staten. Kommunerne styrer også langt den største del af den offentlige økonomi. Derfor bør det overvejes at lave et "kommunalt rejsehold", som foretager en løbende kritisk og bred kontrol af kommunerne. 

Uafhængigt kommunalt rejsehold
Et kommunalt rejsehold skal ikke være statens overopsyn med kommunerne. Det er afgørende vigtigt, at der ikke sker en indskrænkning af det kommunale selvstyre.

Borgmestre, kommunalpolitikere og ansatte skulle vide, at hver eller hver anden valgperiode kommer Kommunalrevisionen og gransker kommunen.

Roger Buch
Centerleder, DMJX

Trods de lejlighedsvise skandaler har Danmark et af verdens mest velfungerende lokaldemokratier, og det skal ikke sættes over styr.

Derfor er et kollegialt kontrolorgan i stil med statsrevisorerne en god model. En model, Kommunalrevisionen, kunne være, at en række kommunalpolitikere udpeges, eksempelvis i regi af KL, til at bestyrelse eller styregruppe for Kommunalrevisionen, der skal være en selvstændig institution uafhængig af både kommunerne, KL og staten.

Kommunalrevisionens opgave skal hvert år være at udvælge kontrolområder: habilitet, ansættelsessager, driften af folkeskolerne eller ældreplejen og så videre. Udvælgelsen af kommunerne kunne ske dels som en rent tilfældig udvælgelse, dels som udløber af sager som har skabt interesse for en bestemt kommune, som eksempelvis Fredericia-sagen har. 

Afskrækkende effekt
Borgmestre, kommunalpolitikere og ansatte skulle vide, at hver eller hver anden valgperiode kommer Kommunalrevisionen og gransker kommunen. Dette vil virke afskrækkende på nogle politikere eller ansatte, som er på vej ud over grænsen, og vil give medarbejdere, som holder på lovlighed og ordentlighed, et stærkt argument: "Tåler dette Kommunalrevisionens blik?"

Medarbejdere, som holder på lovlighed og ordentlighed, vil få et stærkt argument: "Tåler dette Kommunalrevisionens blik?"

Roger Buch
Centerleder, DMJX

Kommunalrevisionen vil være et dyrt system. Men når vi har råd til at bruge 230 millioner kroner årligt på Rigsrevisionen, hvad er så det rationelle argument for, at vi ikke råd til at bruge et tilsvarende beløb på kontrol af kommunerne?

Kommunerne omsætter årligt for mere end 350 milliarder kroner netto på deres drift. Har vi råd til at lade være? Har vi ikke råd til seriøs kontrol af lokaldemokratiet, den lokale del af retssamfundet og den kommunale økonomi?

Den store fordel ved skabelsen af en kommunerevision er, at én funden fejl betyder fejlretning i 97 andre kommuner. Der har næppe været megen afledt fejlretning af Rigsrevisionens gentagne krasse kritik af forsvaret. Gevinsterne af Kommunalrevision vil derfor være langt større end af Rigsrevisionens arbejde.