Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

EMBEDSVÆRK: Folketingets jurister har blåstemplet den nye magtfulde rolle til Mette Frederiksens særlige rådgiver rent juridisk. Men der er masser af andre problemer i den nye ordning, fastholder Jens Rohde (R) og en professor, der kalder det ”uforståeligt”, at Martin Rossen ikke i stedet er blevet minister. R har ikke lagt sig fast på holdning til juniorministre som alternativ.

Det kan godt være, der ikke er nogen juridiske problemer i den nye, magtfulde position, Mette Frederiksen har tildelt sin nærmeste rådgiver.

Men der er masser af politiske og demokratiske problemstillinger.

Det fastholder både medlem af Folketingets præsidium Jens Rohde (R) og professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen.

Torsdag kunne Altinget fortælle, at Folketingets jurister har blåstemplet, at statsministerens særlige rådgiver Martin Rossen skal lede et nyt sekretariat i Statsministeriet og samtidig have fast plads i regeringens to mest magtfulde udvalg.

Men det formilder ikke Jens Rohde, som vil stille en forespørgsel til Mette Frederiksen efter sommerferien.

”Det her handler ikke om jura, men om hvad Folketinget vil acceptere. Om hvad det er for en kontrol, Folketinget har i forhold til den enhver tid siddende regering. Det kan godt være, der er god ræson i at styrke den politiske rådgivning, men vi har som Folketing samtidig en interesse i, at vi har åbenhed og gennemsigtighed, og at det hele ikke sander til i en mellemstation,” siger han.

Rohde peger på, at ”hvis man ønsker at styrke det politiske, kunne man for eksempel gøre det med juniorministre”. ”Det ville øge gennemsigtigheden,” siger han, men understreger, at Radikale ikke har lagt sig fast på, om der er behov for generelt at styrke ministrene eller i givet fald hvordan.

"At det er svært at få gennemført politik er også politikernes egen skyld. De har været svage politikere. Hvis de ikke ved, hvad de vil, så tager embedsværket over," siger Jens Rohde.

Vicestatsminister eller embedsmand
Om Martin Rossen er politiker, embedsmand, vicestatsminister eller ”en mellemstation” har været heftigt debatteret, siden Mette Frederiksen i sidste uge meldte ud om den nye konstellation.

En gennemgående kritik fra dem, der er bekymrede over de nye tiltag, er for det første, at Rossen får stor magt – måske kan han betragtes som den næstmest magtfulde i hele regeringen – uden at kunne holdes direkte ansvarlig, fordi han ikke er minister.

For det andet at man risikerer at presse embedsmændene i det nye sekretariat ud i at være partipolitiske, når de skal ledes af en partisoldat som Rossen.

”Det er min opfattelse, at man gør Rossen til stabschef for almindelige embedsfolk med fare for, at de trækkes længere ind i partipolitiske aktiviteter, end tilfældet ellers ville være. Det er for mig at se i en problematisk gråzone at give Rossen instruktionsbeføjelse over almindelige embedsfolk,” siger professor Tim Knudsen, som blandt andet har skrevet en bog om forholdet mellem politikere og embedsmænd.

Her argumenterer han for, at politikernes stigende behov for mere politisk kraft over for embedsværket - og i det hele taget for at kunne udfylde deres rolle i en stadig mere kompleks politisk virkelighed - bedst kan løses ved at indføre såkaldt juniorministre.

Også i tilfældet med Rossen, mener Tim Knudsen, at Mette Frederiksen burde have gjort ham til minister.

”Der er, så vidt jeg kan se, intet til hinder for, at Martin Rossen udnævnes til minister uden portefølje med særligt henblik på samordning. Det er uforståeligt, at man gør så meget for at undgå det mest oplagte: At gøre Rossen til minister. Og dermed underlagt ministeransvar,” siger Tim Knudsen.

Selvmodsigende at sætte rådgiver i ministerudvalg
Han giver i øvrigt ikke meget for konklusionen fra Folketingets Lovsekretariat om, at Mette Frederiksen har frit spil til at placere Martin Rossen i de to magtfulde regeringsudvalg, fordi der ikke er fastsat nogen regler om udvalgene.

”Det er rigtigt, at der ingen regler er for ministerudvalg. Det er der blandt andet ikke af den grund, at man aldrig før har tænkt på at sætte andre end ministre i ministerudvalg. Det er selvmodsigende at anbringe en særlig rådgiver i et magtfuldt ministerudvalg,” siger Tim Knudsen.

I notatet fra Folketingets jurister, lægger de vægt på, at en regering har vide rammer til at organisere sit arbejde internt. Det gælder også spørgsmålet om, hvilke interne udvalg regering vil nedsætte, og hvem der skal sidde deri.

Men præsidiemedlem Jens Rohde vil ”insistere på, at Folketinget sætter rammerne for regeringens arbejde”.

Juristerne siger, at en regering har ret stor frihed til selv at tilrettelægge sit interne arbejde. Skal det ikke fortsat være sådan?

”Jo, til en vis grænse. Diskussionen går på, hvor grænserne så skal gå. Det var nøjagtig derfor, vi for nogle år siden fik lavet rammer for særlige rådgivere og sat nogle begrænsninger. For eksempel fik vi slået fast, at de ikke skal have instruktionsbeføjelser. Det, Mette Frederiksen er i gang med, er ikke noget, man bare gør. Det er ikke juristerne, der bestemmer, og det er ikke Martin Rossen, der skal bestemme. Det er Folketinget, der sætter rammerne. Og jeg vil insistere på, at vi får en politisk diskussion om det her,” siger Jens Rohde.

Mette Frederiksen: Magtkamp med embedsværket
Mette Frederiksen har ikke selv været ude og forklare sine nye tiltag bortset fra en kort pressemeddelelse.

”Og det er i sig selv stærkt kritisabelt. Man kan ikke bare gå i ly af en sommerferie, sende en sms om, at alt er i den skønneste orden og så stikke hovedet i busken for at slippe for at svare,” siger Jens Rohde.

Men Mette Frederiksen havde allerede før valget lagt op til, at hun ville gøre noget ved magtbalancen mellem politikerne og embedsmændene i regeringen. Som minister i Thorning-regeringen erfarede hun nemlig, at det kan være svært at få embedsværket med på at gennemføre sin politik i praksis.

”Embedsværket i Danmark er fagligt dygtigt. Men der er en magtkamp. Hvis ikke ministeren sætter sig for bordenden, gør departementschefen eller systemet det (…) Hvis ikke du ved, hvad du vil, kører systemet med dig. Det fornemmede jeg lynhurtigt,” siger hun eksempelvis i bogen ”Mette Frederiksen – et politisk portræt” fra foråret.

Her fortæller hun også om erfaringerne med, at ministrene i S-SF-R-regeringen først og fremmest var ressortministre, mens regeringens samlede politiske projekt fortonede sig.

”Hvis ikke man har en klar ledelse af sin regering, bliver ministrene fagkonsulenter. Så kæmper de for deres ministerområder og mister blikket for helheden. Derfor har jeg sidenhen tænkt meget over, hvordan man kan holde en regering samlet ved at udvælge en række overordnede mål og få alle til at trække i samme retning,” siger den daværende statsministerkandidat i bogen.

Det er i det lys, man skal se det nye politiske sekretariat i Statsministeriet, hendes tro væbners plads i regeringsudvalgene og det, at Mette Frederiksen som den første minister får hele tre særlige rådgivere.

Eks-departementschef: Alle burde have en Rossen
Tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted, som også har skrevet en bog om forholdet mellem politikere og embedsmænd, er stærk fortaler for mere politisk rådgivning af ministrene.

Han mener, embedsværket skal glæde sig over at blive aflastet af mere rendyrkede politiske rådgivere som Martin Rossen, så de klassiske embedsmænd ikke bliver presset ud i såkaldte ”møgsager”, hvor embedsværket går for langt i forsøget på at hjælpe ministeren.

Jørgen Rosted mener, at alle ministerier burde få et politisk sekretariat og en Martin Rossen, og at resten af embedsværket samtidig skal forblive neutralt.

”Alle ministre beklager sig over, at det er for svært for dem at gennemføre deres politik. Og vi er nærmest det eneste land i verden, der ikke har tilpasset vores system til det behov,” siger Jørgen Rosted, der mener, at den styrkede rådgivning vil give statsministeren et mere kvalificeret grundlag for sine beslutninger.

”Christian Kettel (Statsministeriets departementschef, red.) skal jo ikke holde op med at være politisk overstrateg. Han skal bare fortsætte, som om intet er hændt. Og hver gang han er uenig med ministeren og Rossen, skal han argumentere for sin sag,” siger Rosted.

"Sludder" at Kettel er chef for Rossen
Der har været diskussion om, hvorvidt Martin Rossen nu bliver en slags vicestatsminister og dermed overordnet for Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen. Men regeringen har slået fast, at Rossen er ansat på almindelige vilkår for særlige rådgivere, hvilket indebærer at han i det daglige refererer til departementschefen.

I praksis er det dog ”noget sludder” at sige, at departementschefen bliver chef for Rossen, mener Jørgen Rosted. Formelt kan Kettel anbefale statsministeren at fyre Martin Rossen, hvis han overtræder regler og love, og så skal hun følge anbefalingen. Men i det daglige arbejde udstikker departementschefen ikke ordrer til den særlige rådgiver. Og det er heller ikke det interessante, mener Rosted.

”Der er ikke noget med over- og underordnet her. Der er brug for dygtige folk, der har en debat, så ministerens beslutningsgrundlag bliver bedre. Og de kan være enormt kammeratlige. Gode venner. Da jeg var chef, hev jeg forskellige folk ind afhængig af, hvad det var for en sag, man skulle rådgive ministeren om. Og hvis kontorchefen havde bedre argumenter end mig, var det da bedst, hvis ministeren lyttede til kontorchefen. Det er sådan man skal se på ledelsen i et komplekst samfund med journalister 24-7,” siger han.

Hvorfor ikke bare indføre juniorministre, som kan stilles direkte til ansvar?

”Det går jeg nærmest også ind for. Problemet er, at hvis du for eksempel har en trepartiregering, hvem skal så bestemme, hvem der skal være viceministeren? Det kan blive meget kompliceret,” siger Jørgen Rosted.

Han håber, at Mette Frederiksen vil få succes med sine nye tiltag.

”Så kan hun blive den første statsminister siden Fogh, der rigtig har greb om tingene,” siger han.

Forrige artikel Ministerier flytter til nye adresser Ministerier flytter til nye adresser Næste artikel SF’s nye EU-politiker vil blive i Bruxelles hver anden weekend, så hun har tid til “catche up” SF’s nye EU-politiker vil blive i Bruxelles hver anden weekend, så hun har tid til “catche up”
Topforhandlere fra EU og Storbritannien er blevet enige om en ny Brexit-aftale

Topforhandlere fra EU og Storbritannien er blevet enige om en ny Brexit-aftale

AFTALE: Efter intense forhandlinger er EU og Storbritannien nået til enighed om en ændring af briternes skilsmisseaftale, som justerer reglerne for Nordirland efter Brexit. Hvis EU's stats- og regeringsledere godkender den nye aftale i dag, så vender alles blikke sig mod det britiske parlament. Har Johnson flertal i London?