Rusland trækker støtte til Arktisk Råd: “Det er et spørgsmål om, hvem blinker først”
Rusland udfordrer Vesten til et spil kylling, når landet trækker sin økonomiske støtte til Arktisk Råd. Danmark skal derfor træffe et valg om at give efter eller satse på at kalde Putins bluff, vurderer ekspert.
Kirstine Erika Crenzien
JournalistRusland vil ikke længere bidrage økonomisk til Arktisk Råd. Ikke så længe det “rigtige arbejde” er sat på pause, lød meldingen fra det russiske udenrigsministerium onsdag.
Siden Rusland invaderede Ukraine, har arbejdet i Arktisk Råd kørt på lavt blus.
Men nu har Rusland fået nok af at blive holdt udenfor, vurderer Rasmus Gjedssø Bertelsen, professor ved Norges Arktiske Universitet i Tromsø.
“Det er et spil. En kontrolleret eskalation fra russiske side, som skal presse de vestlige medlemmer: Hvis ikke man normaliserer samarbejdet i Arktisk Råd, så trækker Rusland sig – måske,” vurderer Rasmus Gjedssø Bertelsen.
Da Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014, bremsede de syv resterende medlemslande af Arktisk Råd den militære dialog.
I marts 2022 udvidede Canada, USA, Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark pausen til at gælde alt organisationens arbejde, men siden da har de vestlige lande genoptaget arbejdet på de projekter, der kunne fortsætte uden samarbejde med Rusland.
Det fik i efteråret 2023 rygterne til at svirre, om Rusland helt ville trække sig ud af det 26 år gamle råd. I stedet har landet nu valgt en mere afmålt strategi.
Man må tænke koldt og klart over, hvem har størst interesse i at bevare Arktisk Råd. Det siger måske noget om, hvem der kommer til at blinke først
Rasmus Gjedssø Bertelsen
Professor ved Norges Arktiske Universitet i Tromsø og Nansen