Rygningen skiller fløjene på Christiansborg

”Vi er nødt til at spille på hele klaveret,” siger Kræftens Bekæmpelse om forebyggelsen af lungekræft.

Højere priser på tobak, mere oplysning og investeringer i rygestopforløb er blandt redskaberne i organisationens værktøjskasse.

På Christiansborg er sundhedsordførerne imidlertid ganske uenige om, hvilke tangenter man bør spille på.

Selvom lungekræften ifølge en ny rapport fra SDU er den kræftform, som koster samfundet mest, er partierne ikke enige om, hvor meget politikerne skal blande sig.

Det gør både indtryk, at så mange dør af kræft, at mange har et dårligere liv på grund af rygning, og at det koster samfundet mange penge. Jeg så gerne, at ingen røg overhovedet. Det er noget, vi kan have ønsker om, men ikke noget, vi skal lovgive om. 

May-Britt Kattrup (LA)
Sundhedsordfører

”Dem, der vælger at ryge, og ikke vil gøre noget ved det: Lad dem da ryge, altså,” siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, eksempelvis.

Hun tror ikke på, at hverken højere tobakspriser, forbud eller skræmmebilleder på cigaretpakker løser noget.

”Nogle af de lande, som har en streng rygepolitik, har ikke ret mange færre rygere end Danmark. Det handler i langt højere grad om sociale forhold. Snus er eksempelvis blevet forbudt i Danmark, og aldrig nogensinde har vi set så meget snus før,” siger hun.

Socialdemokraterne: Ud af busken, Løhde
Med Kræftplan IV er det regeringens mål at skabe en røgfri generation, så ingen børn og unge ryger i 2030.

Regeringen vil derudover også afsætte 30 millioner kroner til rygestoptilbud målrettet særlige grupper og til rygestophjælp til kræftpatienter.