S: Teknologi og omsorg er ikke modsætninger

DEBAT: Mange efterlyser flere varme hænder i stedet for mere velfærdsteknologi. Men det er en kunstig modsætning. For virkeligheden er, at nye teknologiske metoder og omsorg sagtens kan gå hånd i hånd, skriver Flemming Møller Mortensen (S). 

Af Flemming Møller Mortensen
Sundhedsordfører (S)

It-løsninger og velfærdsteknologi optræder ofte i skurkerollen i den offentlige debat. Hvis det offentlige ikke bruger it og teknologi, er det for dårligt. Og hvis de er i brug, er de tit alligevel udskældte størrelser.

Det kan ofte være populært at give den som maskinstormer og argumentere for, at løsningen ikke er mere it og teknologi, men i stedet mere omsorg og flere varme hænder. Men det er en kunstig modsætning. For virkeligheden er, at nye metoder og pleje og omsorg sagtens kan understøtte hinanden.

Et godt eksempel på dette samspil er den måde, teknologien kan bruges til at sikre en balance mellem den personlige integritet og en sikker hverdag for demente borgere – og det personale, der hjælper dem.

Teknologi giver værdighed
Jeg er her ikke ude på at sige, at vi i Danmark er fuldstændig i mål med den måde, vi tager os af demente borgere på. For der kan vi stadig blive langt bedre. Men lad mig give et konkret eksempel på, hvordan jeg mener, at teknologien stiller alle parter bedre og mere værdigt.

En dement borger på et plejehjem insisterer på at gå en formiddagstur. Det kan være en rigtig god idé, for det er dejligt at gå, og det er en god måde at få noget luft og motion på. Men personalet har ikke tid til at gå med for at sikre sig, at vedkommende kommer sikkert hjem igen. I den situation kan noget så simpelt som en GPS og en mobiltelefon være gavnligt. For i stedet for at låse døren og fortælle den demente borger, at der altså ikke er tid til en gåtur, kan personalet så putte GPS og telefon i lommen på den demente og lade den demente forlade plejehjemmet, hvis den demente i øvrigt er trafiksikker.

Når så der er gået en times tid, kan personalet ringe til den demente og høre, om det ikke er blevet tid til en kop formiddagskaffe og så i øvrigt ved hjælp af GPS’en finde ud af, hvor den demente borger befinder sig, så de kan køre ud for at hente ham eller hende.

Offentlig-privat samspil
På den måde er den personlige integritet blevet styrket for den demente, der ikke er blevet begrænset i sine fysiske udfoldelsesmuligheder og oven i hatten har fået rørt sig. Og samtidig er sikkerheden blevet opretholdt, fordi personalet hele tiden kan holde øje med, hvor borgeren befinder sig.

Den slags løsninger er noget, som alle vinder på. Og med mine øjne er den helt store styrke ved velfærdsteknologi og it-løsninger, at de kan medvirke til at løfte kvaliteten, give os flere muligheder og ikke mindst opretholde vores personlige værdighed, når vi får brug for hjælp.

Derfor skal vi i samspillet mellem offentlig og privat satse på og udvikle blandt andet velfærdsteknologi. Det var derfor, at vi i vores regeringstid som en del af vækstpartnerskaberne med regionerne gjorde velfærdsteknologi til den del af det, der skulle fokuseres på, bl.a. også på sundhedsområdet.

Forrige artikel Professor: Grøn omstilling kan styrke væksten i udkanten Professor: Grøn omstilling kan styrke væksten i udkanten Næste artikel Overlæge: Politikerne må tage ansvar Overlæge: Politikerne må tage ansvar
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.