Så store bliver partiernes pengetanke efter valget

DOKUMENTATION: Flere partier kan se frem til økonomisk fremgang efter gårdagens valg. Også Stram Kurs kan se frem til lidt over to millioner i partistøtte, selvom partiet ikke blev valgt ind. Klaus Riskær Pedersen får en million, selvom han vil lukke.

Placeholder image
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

117,6 millioner danske kroner.

Så mange penge skal der årligt fordeles i partistøtte til Folketingets partier i den kommende valgperiode*. Det er gode nyheder for særligt de partier, der er gået frem ved dette års folketingsvalg.

Selvom hverken Kristendemokraterne, Stram Kurs eller partiet Klaus Riskær Pedersen fik nok stemmer til at komme ind i Folketinget, kan partierne stadig se frem til at modtage partistøtte.

Sidstnævnte partis formand, Klaus Riskær Pedersen, forklarer over for Altinget, at partiet agter at modtage pengene, selvom partiformanden i går aftes annoncerede, at selve partiet lukker.

”Jeg vil bruge pengene på partiet i henhold til reglerne. Det siger sig selv. Hør nu her, vi har fået 30.000 stemmer på de fire-fem hovedmærkesager, vi har. Dem kan vi jo ikke bare lade ligge og lade, som om det er ligegyldigt,” siger Klaus Riskær Pedersen.

Pengene skal blandt andet bruges på annoncer, der kan påvirke dansk politik, til at arbejde med borgerforslag målrettet forholdene på Sjælsmark og til at dække det underskud på cirka en halv million, partiet har oparbejdet på grund af valgkampen, forklarer Riskær.

Stram Kurs fik 63.853 stemmer svarende til 1,8 procent af det samlede antal stemmer, og det udløser 2,1 millioner i årlig partistøtte.

Kristendemokraterne med Isabella Arendt i spidsen har allerede annonceret, at de fortsætter kampen for at blive valg ind i Folketinget ved næste valg.

I alt 61.713 satte deres kryds ud for partiet, og det giver lige over 2 millioner i årlig partistøtte.

Radikalt økonomisk boost
Ud over at fejre partiernes fremgang målt på antallet af nytilkomne mandater, kan SF og Radikale også glæde sig over at modtage et betydeligt større beløb i partistøtte de næste fire år.

Radikale Venstre blev det parti med den største procentvise fremgang. 4 procentpoint går partiet frem siden valget i 2015. Det udløser 10,1 millioner til partiet.

SF kan også se frem til et økonomisk boost. Lige over ni millioner kan organisationen bag partiet se frem til vil tikke ind på partikontoen hvert år de næste fire år.

DF bløder – men har sparet op
Heller ikke økonomisk blev det en god aften for Dansk Folkeparti.

Partiet går 12,4 procentpoint tilbage ved dette valg, og det betyder, at partiet får lige under 10,3 millioner i årlig gruppestøtte.

Dog kan DF’erne glæde sig over, at de tilsyneladende har sparet op til dårligere tider.

Ifølge en opgørelse over partiernes uforbrugte tilskud, som Altinget foretog i sommeren 2018, havde partiet 26 millioner stående til dårligere tider, som partiet dengang forklarede.

”Det (beløbet, red.) er vokset, uden at der er nogen særlig bagtanke. Ud over selvfølgelig, hvis der kommer en dag, hvor vi ikke længere skal være samme antal medarbejdere. Hvis vi skal af med noget personale, så skal det kunne gøres på en ordentlig måde," lød det dengang fra partiets personale- og sekretariatschef, Jeanie Nørhave.

Folketingets partier kan også se frem til at modtage økonomisk støtte gennem den såkaldte gruppestøtte. Her er det blandt andet folketingsgruppens størrelse, der afgør, hvor mange penge partierne får til at finansiere folketingsgruppens lønudgifter til sekretærer, rådgivere og pressemedarbejdere.

Altinget har opgjort den årlige partistøtte på baggrund af det samlede antal stemmer og kan derfor præsentere overblikket over partiernes pengetanke de kommende år. Du kan se, hvor mange penge partierne står til at modtage i både partistøtte og gruppestøtte i grafen neden for.

*Det skal bemærkes, at de partier, der allerede var valgt ind inden onsdagens folketingsvalg har fået udbetalt deres partistøtte ud fra stemmetallet i 2015. Derfor er tallene i grafen opgjort efter, hvor meget partierne står til at modtage i 2020, såfremt hver enkelt stemme bliver i det nuværende leje på 33 kroner. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser til Altinget, at det ikke endeligt er fastsat, om det bliver præcis 33 kroner, da beløbet godt kan stige en smule, men ikke mærkbart.

Dokumentation

Om partistøtten:

Den statslige partistøttesats er i 2019 på 33,00 kroner per stemme ved senest afholdte folketingsvalg.

De partier, der var opstillet til folketingsvalget i 2015, får i 2019 partistøtte på baggrund af partiets antal stemmer ved valget i 2015. Det gælder således for alle de opstillede partier, bortset fra partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs.

Det er først i 2020, at de partier, der allerede blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2015, får partistøtte på baggrund af antallet af stemmer ved folketingsvalget 5. juni 2019.

De partier, der første gang opstillede til folketingsvalget 5. juni 2019 og fik mindst 1.000 stemmer ved valget, er berettigede til at få statslig partistøtte for den resterende del af 2019 regnet fra udgangen af den måned, hvor valget blev afholdt. Det er relevant for partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs.

Disse partier vil således i 2019 kunne få udbetalt partistøtte for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019. Følgende regnestykke kan bruges ved udregning af, hvor meget disse partier kan få i partistøtte i 2019:

Antal stemmer ved folketingsvalget i 2019 x 33,00 kr. / 12 mdr. x 6 mdr. = partistøtte i 2019

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet



    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser