Sådan står partierne inden sommerferien: Socialdemokratiets corona-medvind er aftaget

Regeringen træder ind i sommerferien med udsigt til en mindre opbakning end for et år siden.

Det viser et nyt kvalitetsvejet snit af målingerne i juni, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge snittet af målinger står Socialdemokratiet til at få 29,3 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i dag. Samme tid sidste år kunne regeringspartiet fejre sommerens kommen med den historisk høje tilslutning fra 34 procent af vælgerne.

Socialdemokratiets tilbagegang er sket gradvis siden april, hvor partiet i løbet af en måned gik fra 33 procent til 31,1 procent.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Tilbagegangen er ikke overraskende, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Men den er formentlig blevet større end ventet, fordi regeringen i løbet af de seneste par måneder har været under et særlig pres i forbindelse med sagerne om udrejsecenteret og hjemtagelsen af børnene i Syrien:

"En vis tilbagegang var forventelig, nu da coronakrisen er ved at slippe sit tag. Men nedgangen er helt sikkert blevet forstærket, fordi regeringen i samme periode har haft et par dårlige sager. Det kiksede udrejsecenter på Langeland og striden om IS-mødrene i de syriske lejre var dårligt håndteret, og den slags koster normalt i meningsmålingerne,” siger Erik Holstein.

Har det en betydning for Mette Frederiksens styrke, at hun mister lidt medvind i meningsmålingerne? 

"Ja, For hendes politik er ret kontroversiel i dele af partiets gamle bagland. For nogle uger siden var der de første små pip fra den del af baglandet, der ikke bryder sig om Socialdemokratiets nye udlændingepolitik. Hvis Mette Frederiksen skal undgå den slags fremover, er det vigtigt, at hun ses som en succes.”

Det er første gang siden marts 2020, at Socialdemokratiet ifølge snittet står til at få under 30 procent af stemmerne. Men der skal dog tages højde for, at der en statistisk usikkerhed på 1,4 procentpoint, og derfor kan det ikke endnu konkluderes, at partiets opbakning er røget under de 30 procent.

Sådan står resten af partierne

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Dødt løb mellem Venstre og Konservative

Den første halvdel af 2021 blev indledt med Venstre styrtdyk i meningsmålingerne. Fra december til januar faldt partiet med 4,8 procentpoint i snittet af målinger. Få måneder efter stod Konservative til at blive det største borgerlige parti, og det var ikke længere klart, hvem der egentlig skulle være blokkens statsministerkandidat.

På vej til sommerferie har Venstre dog halet en anelse ind på Konservative, og afstanden mellem de to nu ikke udenfor den statistiske usikkerhed. Konservative står til 13,7 procent, mens Venstre får 12,8 procent.

Kan balancen mellem de to tippe tilbage til, at Venstre igen bliver størst – måske allerede på den anden side af sommerferien?

"Ja, det kan sagtens ske. Jeg forventer, at de to partier vil skiftes til at have førertrøjen i en længere periode. Juryen vil være ude indtil den dag, Løkke omsider får dannet sit nye parti, og man kan vurdere, hvor meget det kan trække. Indtil videre må man forvente, at Løkke primært vil kannibalisere stemmer fra Venstre,” siger Erik Holstein.

Dansk Folkeparti vs. Nye Borgerlige

Det er ikke blot kapløbet mellem Venstre og Konservative, som er interessant at følge i den borgerlige lejr. Der er også konkurrencen om vælgernes gunst mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Sidstnævnte har i første halvdel af 2021 haltet efter førstnævnte. Men i april vendte Nye Borgerlige fremgang, og partiets rekordopbakning begyndte at svinde ind. Samtidig lader det til, at Dansk Folkeparti lige nu har stoppet vælgerflugten.

Dermed er afstanden mellem de to næsten udvisket. Dansk Folkeparti står til at få 7 procent, mens Nye Borgerlige står til 7,8 procent.

Støttepartierne: Radikale sakker bagud

Ovre i den rød blok kan Enhedslisten og SF gå på sommerferie med opbakning fra henholdsvis 8,2 procent og 8,1 procent.
 
For Enhedslisten er det en fremgang i forhold til partiets valgresultat i 2019, hvor det fik 6,9 procent af stemmerne. SF fastholder omtrent samme niveau, som partiet opnåede ved folketingsvalget.
 
Mens der er fremgang og status quo for de to støttepartier, har det tredje støtteparti, Radikale, udsigt til tilbagegang. Partiet står til 6,1 procent, som er 2,5 procentpoint mindre end dets valgresultat i 2019.

Tre ud af fire små partier under spærregrænsen

Hvis der var valg i dag, ville vælgerne kunne vælge mellem 12 partier på stemmesedlen. Heraf er det ni partier, som står til at nå over spærregrænsen.

Forud de partier, der allerede er nævnt i artiklen, står Liberal Alliance også til at komme i Folketinget med 2,4 procent af stemmerne.

Kristendemokraterne, Alternativet og Veganerpartiet står ikke til at opnå de magiske to procent. Kristendemokraterne er dog tættest på af de tre partier. Partiet står til at få 1,7 procent.