Sådan vil regionerne prioritere kritisk syge patienter under ny coronabølge

PRIORITERING: Regioner foreslår klar ansvarsplacering og alderskriterie for intensivbehandlingen, hvis sygehusene ikke har kapacitet til at behandle alle coronasyge.

Intensivlæger har manglet retningslinjer for, hvordan de skal agere, hvis behovet for intensiv terapi overstiger de tilgængelige ressourcer.
Intensivlæger har manglet retningslinjer for, hvordan de skal agere, hvis behovet for intensiv terapi overstiger de tilgængelige ressourcer.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

Intensivafdelingerne skal i en nødssituation, hvor de mangler personale eller pladser, benytte nye retningslinjer til at prioritere mellem patienterne.

Det mener de fem regioner, som i et nyt oplæg foreslår, at regionernes sundhedsdirektører skal have det overordnede ansvar, mens lægerne skal have fokus på, at "patientens fysik og evne til at profitere af behandlingen er afgørende".

Læger har under coronakrisen kunnet støtte sig til retningslinjer i Italien, Schweiz og Storbritannien. Men de danske intensivlæger, som har frygtet den anden coronabølge, har manglet retningslinjer.

Står det til regionerne, skal retningslinjerne række ud over coronasituationen. Lægerne skal ifølge oplægget benytte retningslinjerne "til at visitere intensivpatienter i fremtidige scenarier med eller uden ressourceknaphed".

Regionernes forslag skelner mellem tre forskellige faser med forskellige grader af ressourceknaphed, som går fra ingen (fase nul) over begyndende (fase et) til alvorlig knaphed (fase to).

"Beslutninger om faseskift træffes af regionernes sundhedsdirektørkreds," skriver regionerne i oplægget.

Læger: "Ikke helt vildt operationelt"
Regionernes oplæg er "langt hen ad vejen" tilfredsstillende, fortæller intensivlægernes formand, Joachim Hoffmann-Petersen fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

"Hvis man løber tør for ressourcer på intensivafdelingen, har regionernes sundhedsdirektører ansvaret, uanset hvornår det er på døgnet. Det har været meget vigtigt for os," siger han.

Men oplægget, som er 30 sider langt, er "ikke helt vildt operationelt".

"Det står helt tydeligt på forsiden, at vejledningen først træder i kraft, når man står i særlige situationer. Man kan godt slette delene om ressourceknaphed i fase nul og i fase et, for det er vi vant til at håndtere. Regionerne må gerne barbere oplægget, så det bliver lidt mere operationelt," siger han.

Alder ekskluderer ikke
Retningslinjerne beskriver, at lægerne skal visitere ud fra patientens indlæggelseskrævende sygdom, kroniske sygdom, funktionsniveau, skrøbelighed, alder, en faglig vurdering af behandlingsmulighederne og patientens eget ønske om behandlingsniveau.

"Alder er således ikke i sig selv et eksklusionskriterium for intensivbehandling, men er en risikofaktor for en dårlig prognose," skriver regionerne. "Højere alder vil herudover, alt andet lige, betyde en kortere forventet restlevetid, og dermed at det forventede antal leveår, som vindes ved vellykket intensivbehandling, bliver lavere". 

Ældre Sagens ansvarlige for det sundhedspolitiske område, Rikke Hamfeldt, roser regionernes fokus på den biologiske fremfor den kronologiske alder, men hun frygter samtidig for formuleringen om, at "livskvaliteten falder med alderen".

Styrelsen vil drøfte oplægget
Rikke Hamfeldt henviser til Ældre Sagens undersøgelse om tilfredshed med livet fra 2015. På en skala fra nul til ti landede tre aldersgrupper – de 60- til 69-årige, de 70- til 79-årige og de 80- til 89-årige – alle på et gennemsnit på 8,4 i tilfredshed.

"Dermed mener vi heller ikke, at man kan argumentere for, at et vundet leveår er mere eller mindre værdifuldt, fordi man er ældre – og hvornår er man ældre? Det er derfor afgørende, hvordan retningslinjerne bliver tolket på hospitalerne," siger hun.

Sundhedsstyrelsen sendte kommentarer til oplægget i sidste uge og planlægger at invitere "aktører til en bred drøftelse" af oplægget på et møde i midten af august.

"Invitationerne til mødet går ud en af de nærmeste dage", siger sektionsleder Agnethe Vale Nielsen i et skriftligt svar.

Dokumentation

Sagen kort:

Intensivlægerne har siden marts ventet på, hvorvidt myndighederne ville uarbejde retningslinjer for en situation med ressourcemangel. Det kan dreje sig om mangel på intensivsygeplejersker og intensivpladser.

Lægernes formand, Joachim Hoffmann-Petersen fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, sendte et brev til myndighederne 29. marts, hvor han efterspurgte retningslinjerne.

Topfolk i Sundhedsstyrelsen – sektionsleder Agnethe Vale Nielsen samt centercheferne for Center for Planlægning, Helene Bilsted Probst og Camilla Noelle Rathcke – modtog brevet 30. marts. Men styrelsen svarede ikke lægerne.

Uden om Sundhedsstyrelsen begyndte en arbejdsgruppe med fagfolk fra Region Hovedstaden at arbejde på retningslinjerne. Arbejdsgruppen sendte i slutningen af april retningslinjerne til de øvrige regioner, som nu er nået til enighed om et oplæg, som Danske Regioner har offentliggjort.

Sundhedsstyrelsen sendte kommentarer til oplægget i sidste uge. Styrelsen vil ifølge Agnethe Vale Nielsen invitere "aktører til en bred drøftelse" af oplægget på et møde i midten af august.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Jylling

Koncerndirektør, Region Hovedstaden
cand.med. (Odense Uni, 1990), speciallæge i anæstesiologi, MPM (SDU 2003)

Joachim Hoffmann-Petersen

Byrådsmedlem (K), Odense byråd, overlæge, intensiv- og anæstesiafdelingen, OUH i Svendborg
cand.med. (SDU 2005), speciallæge i anæstesiologi (2014)

Rikke Hamfeldt

Seniorkonsulent, Ældre Sagen
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00