Vermund citerede Yahya Hassan, og Frederiksen forsvarede klimakurs: Læs og se nedslag fra åbningsdebatten i Folketinget

Torsdag var der vanen tro åbningsdebat i Folketinget. Og præcis som det plejer, udviklede det sig til en lang affære.

Folketingsmedlemmerne kastede sig her ud i diskussioner med afsæt i statsminister Mette Frederiksens åbningstale og om aktuelle politiske emner.

Her kan du læse hovedpunkterne fra talerne. 

Mette Frederiksen (S) tog afstand fra racistiske tilråb

Statsminister Mette Frederiksen lagde i sin afsluttende tale an med at rose Liberal Alliances Alex Vanopslagh for hans tale, som hun mener gav afsæt til en interessant diskussion i salen om uddannelse.

Herefter kommenterede hun på de racistiske tilråb, som blev rettet mod folketingsmedlem Sikandar Siddique og hans forældre på Folketingets åbningsdag tirsdag. 

“Dagen blev skæmmet af den meget ubehagelige hændelse, som hændte for vores kollega hr. Sikandar Siddique og hans forældre. Lad mig sige det meget klart. Racisme og diskrimination hører ingen steder hjemme i Danmark. Jeg har set videoen af det, der skete. Jeg blev simpelthen så ked af det. To ældre mennesker overfuses lige uden for Christiansborg og også et angreb på en folkevalgt politiker. Vi kan ikke og skal ikke acceptere den slags handlinger,” sagde statsministeren.

Mette Frederiksen dedikerede en stor del af talen til den klimapolitiske dagsorden og fremhævede den nyligt indgåede landbrugsaftale.

“Selv når det er svært, så kan vi lave brede aftaler, det er godt, for det skaber stabilitet og sikkerhed om den grønne omstilling, rammer for virksomhederne og forhåbentlig en fortsat opbakning i befolkningen. Og i verden, der ved man, hvor man har os,” sagde hun og tilføjede: 

“Det er hæsblæsende, og vi har nået meget på kort tid, men vi stopper ikke her. Vi skal nu i gang med en ensartet CO2-afgift, grøn omstilling af flytransporten, af den tunge vejtransport, en endnu grønnere industri, en mere klimavenlig energi- og forsyningssektor, en strategi for fremtidens teknologier, og vi skal udvikle grønne brændstoffer - og skærpe indsatsen for at få resten af verden med. Klimadiplomati.”

Statsministeren fremhævede også regeringens ambition om at få ændret asylsystemet, hvor langt flere flygtninge ifølge regeringen bør modtage hjælp i nærområderne. 

“Det koster cirka 300.000 om året at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter  i Danmark. Forestil jer, hvis vi kunne bruge de ressourcer i nærområderne. Så kunne vi hjælpe mange flere mennesker bedre og meget mere sikkert,” sagde hun og tilføjede: 

"Det asylsystem, vi har i dag, betyder, at mennesker tvinges ud på en farefuld rejse, nogle dør, nogle udsættes for overgreb. Det er inhumant, det er uretfærdigt, og det er dysfunktionelt."

Inger Støjberg (UFG): "Jeg imødeser dommen med sindsro"

Fra talerstolen lagde Inger Støjberg ud med at fastslå, at “vi skal tage alvorligt fat om problemet” med udlændinge, som “ligger Danmark til last” og fremhævede i den forbindelse det udspil, som hun har lanceret sammen med DF-formand Kristian Thulesen Dahl. 

Her foreslås det - med reference til klimaloven - at Folketinget vedtager et 70 procents udvisningsmål for en bestemt gruppe borgere med udenlandsk baggrund, og som ikke lever op til en række kriterier, såsom at have en ren straffeattest eller have bestået en danskprøve på et vist niveau. 

Hun kom også indledningsvis ind på den verserende rigsretssag, hvor hun selv sidder tiltalt for som minister at have udstukket en ulovlig ordre om adskillelse af unge asylpar. 

“Jeg har ikke kunnet deltage i debatten i dag, da jeg har været bænket i Rigsretten. Men det ved I jo selvfølgelig alt om, i og med at det er et flertal af jer, der har rejst den," sagde hun og understregede at hun “imødeser dommen med sindsro”.

Sikandar Siddique (UFG): Regeringen bør gøre noget ved racismen

Medstifter og leder af Frie Grønne Sikandar Siddique tog afsæt i de tilråb, som han selv og hans forældre fik ved Folketingets åbning tirsdag. Her blev de antastet af en mand, som blandt andet råbte ‘har du snart tænkt dig at rejse hjem?’, og at Siddique skulle 'pakke sit lort og pakke sin familie med'.

“I dag har jeg ét budskab. Vi skal stå sammen mod hadet. Jeg vil gerne starte med at sige, at mine forældre og jeg er super rørte over energien og de tanker, I har sendt i vores retning oven på vores racistiske oplevelse,” sagde han og tilføjede, at han gerne vil “takke statsministeren for at kalde en spade for en spade” ved at betegne episoden som racistisk og tage afstand. 

Han opfordrede regeringen til at lave en handlingsplan mod racisme.

“Alle os, der sidder her i folketingssalen. Det er os, der kan gøre noget ved racismen, gøre noget ved hadet."

Lars Løkke Rasmussen (UFG): S skaber en kunstig konflikt om velfærd

Tidligere statsminister for Venstre og nuværende løsgænger Lars Løkke Rasmussen brugte sin taletid på velfærdspolitik.

Han forklarede, hvordan han mener, der er en tendens til at reducere de politiske spørgsmål på velfærdsområdet til enten at være for eller imod en velfærdslov, som skal sikre, at pengene følger med det stigende antal børn og ældre.

Han kaldte det “en kunstig konflikt”, og efterlyste en mere dybdegående diskussion om problemstillinger i ældreplejen og i velfærdssystemet generelt. 

“1, 2, 4 så har man konflikt mellem nogle, der vil have velfærd og andre vil ikke. Man bliver så træt. Jeg bliver så træt,” sagde han og tilføjede: 

“Selvfølgelig skal der flere penge til, når der bliver flere ældre, men penge alene gør det ikke.”

 Sjúrður Skaale (JF): Erhvervslivet må ikke tage skade af delfinslagtning

Der blev - ligesom i talen tidligere fra Edmund Joensen - taget fat på slagtningen af delfiner i Sjúrður Skaales tale. Han fortalte, at et flertal ønsker delfinslagtninger stoppet, og at han også selv hører til dem, der mener, det må høre op.

“Men jeg kan også følge dem, som mener, vi skal affeje kritikken og intet ændre,” tilføjede han. 

Delfinerne havde en “grusom søndag aften”, men før det havde de haft et godt liv, understregede han.

“Det har de milliarder af dyr, som hvert år slås ihjel på slagterier ikke haft. Delfiner er intelligente, men det er grise også - faktisk mere intelligente end hunde. Alligevel bliver de holdt indespærret og brugt til kødproduktion, som det så kynisk hedder,” sagde Sjúrður Skaale og tilføjede: 

“De mennesker, der spiser pølser, bacon og flæsk, har ingen ret til at kritisere dem, som dræber og spiser delfiner. Men grunden til, at jeg ønsker ændringer, er først og fremmest hensynet til erhvervslivet og dermed vores velfærdssamfund.”

Edmund Joensen (SP): Regulering af delfinfangst er nødvendig

Det ene af de to folketingsmedlemmer fra Færøerne, Edmund Joensen, benyttede størstedelen af sin tale til at adressere slagtningen af 1423 delfiner 12. september. Slagtningen skabte heftige diskussioner og vækkede massiv kritik.

“For os færinger er der intet unaturligt i at slå dyr ihjel for at få mad på bordet - uanset om det er fisk, får eller grindehvaler. I al den tid, vores øer har været beboet, har det at slå ihjel været et spørgsmål om overlevelse,” sagde han indledningsvis.

Han fortalte, at landbrug er en begrænset mulighed for færingerne, og at man derfor er afhængige af havet.

“Vi må dog se i øjnene, at det ikke er alle, der deler vores opfattelse af naturen. Især ikke når det drejer sig om delfiner, som er søde, og som mange har en forkærlighed for. Det er vi nødt til at tage alvorligt, og det gør vi også,” sagde han og tilføjede:

“Lad mig slå fast, at delfindrabet på mange måder var ganske usædvanligt. Det er usædvanligt at delfinflokkene er så store, og det er usædvanligt at drive så mange ind og fange dem. Grindefangst er en færøsk kulturarv og tradition og foregår på en human måde, men delfinfangst er anderledes.”

Derfor er det positivt, at der nu sker regulering af delfinfangsten, som "aldrig har været en del af traditionen", understregede han. 

“Prisen for at fortsætte uden reguleringer er simpelthen for høj. Vi må ikke se en gentagelse af, hvad vi har set tidligere, hvor hele vores livsgrundlag blev boykottet.”

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU): Behov for et “folketingsråd” i Grønland

I sin tale nævnte Aki-Matilda Høegh-Dam konkrete eksempler på danskere med grønlandsk baggrund, som har følt sig udsat for “systematisk uretfærdig sagsbehandling” i forbindelse med eksempelvis tvangsfjernelser af børn og i retsvæsenet. 

Derudover nævnte hun, hvordan hun oplever, at de danske politikeres engagement i Grønlandsudvalget er for lavt. 

“Det er min oplevelse, at engagementet i Grønlandsudvalget generelt har været været lavt. Før tænkte jeg, det var absurd. Men efter yderligere overvejelse har jeg indset, at det også i høj grad handler om manglende kendskab til, hvilke tiltag der ønskes prioriteret fra Grønland med de 36 ansvarsområder, Danmark varetager,” sagde hun og tilføjede: 

“Det er til en vis grad forståeligt, at folk, der er valgt 3000 kilometer fra Grønland ikke har den fjerneste idé om, hvilke lovtiltag der er behov for i landet. Derfor er det vigtigt, at parlamentet i Grønland også har indflydelse på, hvordan lovarbejdet i Folketinget udformes.”

Aki-Matilda Høegh-Dam sagde i talen, at det skaber et “demokratisk underskud” at de grønlandske interesser repræsenteres i Folketinget af to personer fra vidt forskellige partier, når der er fem partier i Grønlands Landsting.

Derfor foreslår hendes parti, Siumut, at oprette et folketingsråd i Grønlands Landsting. Det skal være et rådgivende organ, som skal inkluderes i Folketingets arbejde om Grønland og have de to grønlandske folketingsmedlemmer med som observatører, lød det.

Aaja Chemnitz Larsen (IA): Behov for øget fokus på overgreb

Aaja Chemnitz Larsen begyndte sin tale med at sætte fokus på seksuelle overgreb i Grønland og fortalte, hvordan det grønlandske politi har etableret en enhed, som udelukkende skal behandle anmeldelser af overgreb begået mod børn. 

“Grønland og Danmarks fælles indsats mod seksuelle overgreb begået over for børn i Grønland er et stort og banebrydende skridt i kampen for et bedre børneliv for de allermest sårbare børn i Grønland. Tak for det,” sagde hun og tilføjede: 

“Men de 80 millioner, som der er blevet afsat, dækker primært et behandlingsbehov. Der mangler flere forebyggende indsatser, og alt for mange sager bliver henlagt af politiet på grund af manglende beviser.” 

Aaja Chemnitz Larsen fortalte også, hvordan hun mener, at der i Grønland er behov for at tale mere åbent om det høje antal selvmord, fordi det “i sig selv vil være forebyggende”, og hun foreslog, at man i Grønland opdaterer våbenlovgivningen, hvilket politiet har anbefalet. Det skal ske med en respekt for, at jagt og fiskeri betyder meget for mange grønlændere, tilføjer hun. 

Til slut tog hun fat på, hvordan Grønland spiller en stadig større rolle i egne udenrigspolitiske sager. Og da flere store nationer har interesser i området omkring Arktis, er der behov for en øget militær overvågning, lød det. 

Jens Rohde (KD) efterspørger et medieudspil

 
Jens Rohde lagde i sit indlæg fra talerstolen ud med at takke regeringens ministre for “respektfuld behandling”, og for ministrenes villighed til at lytte til Kristendemokraternes argumenter, selvom partiet blot har et enkelt mandat i Folketinget.  

Resten af talen brugte Jens Rohde til at slå til lyd for at styrke den demokratiske samtale og henviste i den forbindelse til, at regeringen endnu ikke er kommet med et medieudspil. 

“Hvorfor nævner jeg et medieudspil? Det handler om vores demokratiske infrastruktur. Den demokratiske infrastruktur er hele fundamentet for vores demokratiske samtale. Og der er behov for, at vi tør tage livtag med det her område. Både i forhold til infrastruktur, økonomi og ånden i det,” sagde Jens Rohde. 

Rohde kom også ind på folkeskoleområdet og rejser spørgsmålet om, hvorvidt fokus på iværksætteri er den rigtige vej at gå. 

“Hvis vores børn ikke lærer nogle grundlæggende færdigheder, og hvis ikke de får ånd og kultur med sig, så bliver de heller ikke til de arkitekter, vi gerne vil have dem til at blive, og de bliver heller ikke til virksomhedsledere, der tænker lidt længere ud end bare den almindelige bundlinje. For det handler også om ånd.”

Torsten Gejl (ALT): Landbrugsaftalen er historisk ringe 

Alternativets medlem af Folketinget, Torsten Gejl, benyttede sin tale til at lange ud efter den nyligt indgåede klimaaftale for landbruget, som alle øvrige partier er en del af. 

“En stor del af den CO2-reduktion på 70 procent, som vi har forpligtet os til, er blevet til en forestilling baseret på teknologi, vi knap har opfundet endnu. Og det gentog sig i den netop vedtagede landbrugsaftale. En meget stor del handler om fremtidig pyrolyse og mere fedt i fodderet. Dermed blev landbrugsaftalen en del af en række elendige klimaaftaler, som udskyder problemer i stedet for at løse dem,” sagde Torsten Gejl indledningsvis. 

Socialdemokratiet har kaldt den brede landbrugsaftale for “historisk”, men fra talerstolen kaldte Torsten Gejl aftalen for “historisk ringe”. 

“Vi mener ikke, det modvirker politikerlede, når man roser en dårlig aftale til skyerne, vi tror, det skaber politikerlede,” siger han og tilføjer, at aftalen indeholder “fine små skridt”, men at der er behov for et “tigerspring”. 

Alex Vanopslagh (LA): De unge skal lære at glemme sig selv

Liberal Alliances leder valgte at benytte hele sin tale til at reflektere over, hvorfor et stigende antal unge i dag mistrives og døjer med både stress og angst. 

Men alt for mange peger på, at den negative udvikling skyldes, at de unge bliver mødt med for mange krav og tests, lød det fra LA-formand Alex Vanopslagh. 

“Jeg tror desværre, vi gør problemet større, hvis vi fjerner de få konkrete - og i øvrigt rimelige forventninger - vi har til de unge som svar på de problemer, som nogle af dem oplever. For fjerner vi de konkrete krav, så står der kun de abstrakte og flyvske krav tilbage,” sagde Alex Vanopslagh. 

Liberal Alliances leder kom i stedet selv med nogle bud på årsagen til, at flere unge kæmper med stress. 

“Jeg tror i høj grad, det drejer sig om forventninger om det perfekte liv. At vi for enhver pris skal være lykkelige og succesfulde, og at det gode liv er fraværet af fiasko og lidelse. Men det siger sig selv, at det 100 procent lykkelige og perfekte liv er en illusion. Det er en urimelig forventning at have til andre og en endnu værre forventning til sig selv.”

Han fortalte i talen, hvordan han mener, at urealistiske forventninger til sig selv også kan føre til en usund selvoptagethed. 

“Det at være ambitiøs skal ikke forveksles med at at være selvoptaget eller navlebeskuende. Tag det fra en selvoptaget mand, der har begået alle fejlene og brugt masser tid på at jagte likes, politiske titler og anerkendelse. Det er som at spise en cheeseburger. Det mætter kun kortvarigt, og det kommer til at ramme ekstra hårdt, når du fejler, hvis du hænger dit velbefindende op på din ydre succes,” lød det fra partiformanden, som opfordrede de unge til at gøre mere for at “glemme sig selv” gennem eksempelvis litteratur, samvær med andre mennesker eller ved at tage i naturen. 

Vanopslagh fik stor anerkendelse for sin tale af både politiske med- og modspillere.

Se hele LA-lederens tale her.

Pernille Vermund (NB) citerede Yahya Hassan

Fra Folketingets talerstol lagde Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, ud med at citere fra et af Yahya Hassans digte, som kredser om vold i familien. 

Citatet var oplæg til formandens generelle pointe: 

“Har Yahya Hassans barske digte fået politikerne til at løse problemet? Har politikerne sat konsekvent ind med straf og udvisning over for de udlændinge, der mishandler deres børn. Og har de stoppet tilstrømningen af mennesker fra en voldsparat kultur, som spreder sig i parallelsamfundene? Nej, det har de ikke,” sagde Pernille Vermund og tilføjede: 

“Volden gennemsyrer de muslimske parallelsamfund. Og når børn opdrages med vold, så bringes volden videre til næste generation og ud i samfundet, hvor den rammer os alle. Grove overfald på unge i nattelivet. Sagesløse danskere, der bliver slået ned af indvandrere i flok og skud i gaden fra mørke BMW’er, der i leaset luksus for sorte penge cruiser rundt i ghettoen.”

Pernille Vermund forklarede til slut i sin tale, hvorfor udlændingepolitikken bør have den højeste politiske prioritet.

“Danmark går ikke under på grund af ændringer i klimaet. Klimaændringerne kan vi tilpasse os, og det gør vi. Danmark går ikke under, selvom skatterne er for høje og reglerne for mange. Det gør os fattigere, men det er til at rette op på. Men løser vi ikke udlændingepolitikken fra bunden, så går det frie og trygge samfund, vi elsker og holder af, til grunde. Og det er irreversibelt.”

“Og nej, ikke alle indvandrere og efterkommere fra muslimske lande modarbejder aktivt vores frihed og fællesskab. Men alt, alt for mange gør.”

Hør et uddrag fra Pernille Vermunds tale i videoen herunder.

Søren Pape Poulsen (K): Vi har behov for mere udenlandsk arbejdskraft

Formand for Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen holdt en tale med fokus på dansk økonomi og mangel på arbejdskraft. 

Økonomien “buldrer afsted”, men alt for mange virksomheder har for vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere, og det modarbejder væksten, understregede han. 

“Jeg tror, mange af os har set det, når vi kører gennem et industriområde eller går en tur gennem gågaden. I vinduerne hænger der flere skilte om, at her kan man få et arbejde. Vi mangler hænder i Danmark,” sagde Søren Pape Poulsen. 

Og det betyder, at danske virksomheder går glip af ordrer og vækst, tilføjede han og efterspurgte konkret politik fra regeringen for at løse udfordringen.

“Statsministerens tale adresserede problemet. Men jeg synes ikke, vi kom nærmere en løsning.”

Men løsningen er velkendt, understregede den konservative formand.

“Vi mangler reformer, og vi ved, hvilke der virker. Men på Christiansborg er der jo løsninger, som alle ved virker, men som fremkalder nærmest allergiske reaktioner hos dele af Folketinget,” sagde han og tilføjede:

“Man må helst ikke tale om skattelettelser, for tænk nu hvis man skulle få lov at beholde flere af sine egne penge og uligheden stiger en lillebitte smule i et af verdens mest lige lande. Uha da.”

Konkret foreslog Søren Pape Poulsen at udvide beløbsordningen for at tiltrække mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark ved at sænke beløbsgrænsen. 

“Ordningen er temmelig genialt skruet sammen. For den fungerer sådan, at man kun kan være i Danmark, hvis man har en årsløn på mere end 445.000 kroner og overholder loven. Mister man jobbet må man rejse hjem. Der er med andre ord kun lovlydige, bidragende borgere, der har et ophold i Danmark via denne ordning.”

Hør et uddrag fra Søren Pape Poulsens tale i videoen herunder.

Mai Villadsen (EL): Klimadebatten trænger til førstehjælp

 

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, tog for første gang plads på talerstolen i åbningsdebatten, efter hun har overtaget posten fra Pernille Skipper. 

”Det er en glædelig dag. 14 danske børn er kommet hjem fra fangelejrene i Syrien. Nu mangler vi bare resten,” sagde hun som indledning til sin tale.

Herefter bevægede hun siger over i emnet, der synes at være på tale på tværs af fløje og partier.

”Jeg er kommet til en konklusion: Klimadebatten trænger til førstehjælp,” sagde hun og botaniserede i, at debatten om emnet er blevet polariseret, og at man ikke burde motivere til handling på klimaet med frygt.

”Jeg tror det er tid til at skabe håb midt i frygten.”

Villadsen skitserede sin ambition for ”det grønne velfærdssamfund”, hvor landbruget optager mere CO2 end det udleder, tandpleje bliver betalt af samfundet, og man deles om alt fra biler til bryllupskjoler.

En skarp kritik blev rettet mod den hidtidige indstilling til klimaløsningerne, da Villadsen udtalte, at man havde brugt ” grøn omstilling som Danmarks reklamebureau.”

Villadsens visioner for et fremtidigt samfund rummede også ambitioner om, at mennesker med forskellige baggrunde boede side om side, at der var mere tid til ”omsorg, tryghed og leg.” 

Hør et uddrag fra Mai Villadsen tale i videoen herunder.

Sofie Carsten Nielsen (R): Politik er stadigvæk i stykker

Da Folketinget gik på sommerferie i juni, sagde Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, at politik er i stykker.

På åbningsdebatten i dag var hendes opfattelse, at politikerne forsøger, men at det ikke har ændret sig tilstrækkeligt. Politikere jagter stadigvæk kliks, og politik laves henover hovederne på folk, sagde hun.

Formanden fokuserede på to politiske områder i sin tale, nemlig klima og ligestilling.

Tidligere på dagen havde Pia Kjærsgaard bedt Enhedslistens Pernille Skipper om at forlade folketingssalen med sin baby, og det brugte Sofie Carsten Nielsen som en anledning til at tale om ligestilling og øremærket barsel.

“Jeg tror, at vi om 50 år vil se tilbage på, at kvinder og mænd i 2021 fik ens barselsmuligheder så ligeså indlysende rigtigt som at vi holdt op med at slå vores børn, og at sex kræver samtykke.”

Da den Radikale leder nåede til klima, handlede det også om at “genopfinde politik”.

Det handler ifølge Sofie Carsten Nielsen både om, at klimakrisen ikke kun er Christiansborg, så vi skal “invitere nogle andre ind” – og at vi skal turde drømme om et samfund, som både er “meget grønnere og meget bedre.”

“Derfor er jeg skuffet over at se, at hockeystaven bliver skiftet ud med at lave en plan for at lave en plan for at nå de mål, som vi har været enige om siden 2009, men som allerede er forældede.”

Hør et uddrag fra Sofie Carsten Nielsens tale i videoen herunder.

Pia Olsen Dyhr (SF): Unge og klimaet skal have nødhjælp

Formanden for SF samlede både børn og unges trivsel – og klima – i én overskrift, nemlig: Ansvaret for vores børns og børnebørns fremtid.

I forhold til klimaet talte Olsen Dyhr i kontante vendinger om, at ”skriften på væggen bør være klar, vi kan ikke fortsætte som før.” Hun henviste til behovet for grøn omstilling og lovede at kvittere for, at der ligger en klar plan i 2025, og så var der en kritisk bemærkning til Pia Kjærsgaard:

”Jeg håber virkelig at vi fremover, ikke skal kaldes klimatosser, når vi prøver at tage ansvaret på os."

Formanden fortalte også, at hun glæde sig over landbrugsaftalen, men lagde ikke skjul på hendes holdning om, at landbruget har været for langsomme til at omstille sig. Til blå blok rettede hun også en tak for deres medvirken i forliget: ”Det var et stort og vigtigt skridt, og jeg ved, det ikke var let.” 

Med argumentet om, at den grønne omstilling er vigtig for de kommende generationer, bevægede hun sig over i direkte fokus på de unge.

”Børns mistrivsel er en epidemi, der er over os,” sagde hun, og perspektiverede til overbelastede psykiatriske afdelinger, hvor alt for mange ifølge formanden får ingen eller for sen hjælp.

Til slut rakte hun ud mod Konservatives formand Søren Pape i et ønske om, at de to partier måtte kunne mødes ”i kampen for klimaet og give vores børn og unge en fremtid, med et sind i balance.”

Hun takkede også statsministeren for at sætte piger og kvindes rettigheder på dagsordenen i sin åbningstale.

Hør et uddrag fra Pia Olsen Dyhrs tale i videoen herunder.

Kristian Thulesen Dahl (DF): Statsministerens snak vs virkeligheden

Dansk Folkepartis formand nåede både forbi techgiganterne, landbrugsaftalen, sundhedsområdet og udlændingepolitikken med afsæt i de IS-møde og børn, som kom til Danmark i nat. Men der var et fælles budskab i de emner, formanden havde udvalgt til dagens tale:
 
“Sådan er der altså en række ting fra regeringen, som skal lyde åh så godt, men måske kun siges, fordi det skal lyde åh så godt – ikke fordi det skal gennemføres i den virkelige verden. 
 
Især fremhævede Thulesen Dahl statsministerens mange taler om at ville tage et opgør med techgiganterne.
 
“Men er der et sted, statsministeren har særlige evner, så er det at bruge techgiganternes platforme til at styre samtalen“ – eller “monologen”, som formanden kaldte det.  
 
Når det handler om udlændingepolitikken, så synes Dansk Folkepartis formand også, at regeringen virker regeringen svag.
 
Han fremhævede et citat fra Mette Frederiksen tidligere i år, hvor hun sagde, at en gang imellem lyder snakken om IS-kvinder og børn som om “de mennesker har været på ferie”. Thulesen Dahl synes, det står i skarp kontrast til, at regeringen i nat hentede tre IS-mødre og deres 14 børn hjem “på skatteydernes regning”.
 
Thulesen Dahl efterspurgte også et større fokus på de ældre – blandt andet i forhold til den aktuelle debat om arbejdskraft, og i forhold til regeringens aftale som skal styrke indsatsen for at få ældre tilbage i job. 

For “seniorerne føler sig ikke efterspurgt,” understregede formanden og spurgte ud i salen: hvordan kan vi så forsvare at hæve pensionsalderen, som et flertal herinde har besluttet?

Hør et uddrag fra Kristian Thulesen Dahls tale i videoen herunder.

Jakob Ellemann-Jensen (V) med skjult modsvar til statsministeren: "Arbejde er ikke en sur pligt"

Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen gik på talerstolen med to klare dagsordner: erhvervslivet og den grønne omstilling – og så fik han tegnet sig selv som samlingspunkt for den borgerlige fløj.

Han startede med at citere statsministeren: ”Danmark kan mere. Det er jeg helt enig i” – og byggede så videre på citatet med, at opfordre til at ”holde fast i det økonomiske opsving”.

Han holdt den liberale tråd med argumentet om, at et succesfuldt erhvervsliv er forudsætningen for at et land kan investere i velfærd, uddannelser og grøn omstilling, for som han siger: ”pengene skal tjenes, før de kan bruges.” 

Efter rosende ord til regeringens velfærdslov, som han imødeser, kom der dog et slet skjult modsvar til statsministerens tidligere udtalelser om, at arbejde ikke nødvendigvis skal være lystbetonet. Ellemann-Jensen omtalte det at have et job som en ”mulighed for at forme dit eget liv,” og supplerede med en mere direkte udmelding:

”Arbejde er ikke en sur pligt”.

Som et argument for, at man bør lukke mere international specialiseret arbejdskraft ind, sagde han, at ”vi skal passe på, at vi ikke lukker os så meget inde, at vi lukker fremskridtet ude.”

Ellemann-Jensen positionerede sig i talen som samlende punkt for den borgerlige fløj og fremtidig statsministerkandidat ved først at takke det samlede folketing for ”en bred aftale om vores fødevaresektor.” Dernæst takkede han den borgerlige fløj for at ”have hevet aftalen i en mere ansvarlig retning”.

Og så lovede han, at den grønne omstilling vil være en topprioritet, hvis Ellemann-Jensen bliver statsminister efter næste valg.

Hør et uddrag fra Jakob Ellemann-Jensens tale i videoen herunder.

Christian Rabjerg Madsen (S) talte om klimaet: "Vi skal sætte det grønne tempo op ude i verden" 

Christian Rabjerg Madsen (S) er stedfortrædende politisk ordfører for Jeppe Bruus, som er på orlov, og stod derfor på talerstolen for første gang i en åbningsdebat.

Her stod dagsordenen i klimaets tegn, og Rabjerg Madsen tog de internationale briller på, da han skulle tegne billedet af Danmarks indsats i klimakampen.

”I et globalt klimaperspektiv svarer det danske reduktionsbidrag til, at vi forsøger at slukke en californisk skovbrand med min datters legetøjsvandkande,” sagde han, og brugte eksemplet til at fortælle om Danmarks grønne partnerskaber med lande som Indien.

Han fortsatte med at uddybe, at Danmarks know-how og grønne politiske beslutninger skal eksporteres og sætte det grønne tempo op ude i verden.

Udover at erhvervslivet skal gå forrest i klimakampen ved at investere i grøn teknologi, gentog Rabjerg Madsen statsministerens budskab om, at også de faglærte skal spille en stor rolle: ”Der findes ingen grøn omstilling uden elektrikere og ingeniører”.

Rabjerg Madsen talte direkte til partierne, da han opfordrede dem til at stemme for at vedtage regeringens udspil ”Danmark kan mere 1”, som blandt andet indebærer 4 milliarder til uddannelse, forskning og grøn omstilling af arbejdsmarkedet – et beløb som Socialdemokratiet vil hæve til 7 milliarder.

Hør et uddrag fra Christian Rabjerg Madsens tale i videoen herunder.