SF og EL: Flyt ansvar for landerapporter

ERITREA: Det er problematisk, at Udlændingestyrelsen selv udarbejder de landerapporter, som ligger til grund for behandlingen af asylsager. Derfor skal ansvaret for landerapporterne flyttes til Udenrigsministeriet, mener SF og Enhedslisten. S afviser forslaget. (Opdateret)

Udlændinge- og integrationsordfører Karina Lorentzen (SF) vil flytte ansvaret fra landerapporter væk fra Udlændingestyrelsen.
Udlændinge- og integrationsordfører Karina Lorentzen (SF) vil flytte ansvaret fra landerapporter væk fra Udlændingestyrelsen.
Anne JustesenLise-Lotte Skjoldan

Fremover bør det være Udenrigsministeriet og ikke Udlændingestyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde de landerapporter, der ligger til grund for styrelsens behandling af asylsager. 

Det må være konsekvensen oven på Eritrea-sagen, mener både SF og Enhedslisten.

"Opgaven med at udarbejde landerapporter bør fremover adskilles fra selve sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen. Af den grund bør Udenrigsministeriet få det fulde ansvar for vurderingen af situationen i de relevante lande. De har i forvejen lignende kompetencer in-house og er i øvrigt allerede inddraget i udarbejdelsen af Udlændingestyrelsens landerapporter," skriver SF's udlændinge- og integrationsordfører Karina Lorentzen i et debatindlæg på Altinget fredag. 

Den udmelding bakker Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen op om: 

"Det er jeg helt enig i. Man kunne også skæve til den norske model, hvor man også har forsøgt at skabe større afstand mellem de, der indsamler fakta, og de, der så konkret tager stilling til asylsagerne. Jeg synes, det er dybt problematisk, at fact-finding-missionerne og asylbehandlingen ligger under samme institution," siger hun og fortsætter:

"Spørgsmålet er, hvor man lægger udarbejdelsen af de her landerapporter bedst, og der kan Udenrigsministeriet være en mulighed."

Hvis man deler udarbejdelsen af landerapporterne og sagsbehandlingen, vil det minimere risikoen for en ny Eritrea-sag, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

"Hele Eritrea-sagen har udgangspunkt i mistanken om politisk bestillingsarbejde, og man ville minimere risikoen for den mistanke, hvis man lagde missionerne et andet sted og skabte større afstand," siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen understreger, at man stadig afventer Ombudsmandens redegørelse i Eritrea-sagen.

"Der er stadig ubesvarede spørgsmål i Eritrea-sagen, men vi bør politisk diskutere fremadrettet for at undgå, at noget lignende opstår i fremtiden," siger hun.

S: Fuld tillid til Udlændingestyrelsen
Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører Mette Reissmann afviser forslaget fra SF og Enhedslisten. Der er ikke belæg for, at det vil minimere risikoen for en ny Eritrea-sag, mener hun.

"Jeg deler ikke Enhedslistens eller SF's formodning om, at man så aldrig nogensinde, på grund af den flytteøvelse, kommer til at opleve en Eritrea-sag igen. Det er der ingen af os, der kan forudsige," siger Mette Reissmann.

Hun understreger samtidigt, at hun har fuld tillid til, at Udlændingestyrelsen ikke sammenblander udarbejdelsen af landerapporter med selve sagsbehandlingen.

"Jeg har tillid til, at man som professionel, kompetent medarbejder med mange års erfaring i Udlændingestyrelsen kan håndtere denne her slags, og at der er processer, der gør, at man selvfølgelig ikke blander den indivduelle sagsbehandling sammen med en fact-finding-mission. Det er to forskellige kontorer under Udlændingestyrelsen, der foretager de ting," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet
ba.scient.soc. (Roskilde Uni 2007)

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

0:000:00