For de fleste uddannelses- og kulturinstitutioner hører omprioriteringsbidraget fortiden til.

De årlige besparelser på to procent af det samlede budget findes dog stadig ét sted: I de pengepuljer, der i finansloven er afsat til såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening. Men de besparelser skal nu være fortid, mener SF.

Pengene bruges på forskning i miljø, landbrug og biodiversitet, og det er ikke områder, hvor der bør spares på forskningen, mener partiet

"Det betyder ret meget for de forskere, der sidder med de her områder som miljø, biodiversitet og landbrug. Derfor vil vi have fjernet de besparelser, fordi det begynder at gøre rigtig ondt nu. Vi ville gerne have gjort det for længe siden, men nu må det altså være," siger SFs forskningsordfører Astrid Carøe.

At aflyse de planlagte besparelser betyder, at beløbet, SF vil prioritere til området stiger år for år:

"Det er flere og flere penge over årene. Men det betyder også, at forskerne skulle betale mere og mere over årene. I det store hele er det ikke en stor post, men det er noget, der er afgørende for, at vi når i mål med vores vigtige målsætninger om klima," siger Astrid Carøe

Du siger, at det ikke er en stor post i det store billede. Hvorfor kan det så gøre så stor en forskel?

"Det gør en stor forskel. Det er ikke et stort område, men når de skal spare år efter år, så betyder det jo, at de bliver nødt til at fyre forskere, som sidder med de her områder. Det er jo ødelæggende for at vi når i mål med videnskabelige gennembrud, der kan hjælpe med omstillingen. Det betyder enormt meget på det her område. Man kan jo ikke blive ved med at spare for evigt. Nu må det være slut," fortsætter hun.

SF vil ikke anvise en konkret finansiering til forslaget, men peger på, at de generelt går til finanslovsforhandlingerne med et mål om at afskaffe boligjobordningen. Det vil blandt andet vil kunne finansiere en afskaffelse af omprioriteringsbidraget på myndighedsrettet forskning, mener partiet.