Sigge Winther svarer anmelder igen: Knud Aarup spreder vilde påstande

Men hvad bygger denne konklusion på? Ingen politikere eller embedsmænd i Kongeriget har brugt dette argument – og bogens ærinde er jo netop at tage ansvar og være handlingsorienteret. Forfatterne ønsker at udvide den eksisterende politiske værktøjskasse – ikke mindst til de vilde problemer, hvor vi har prøvet en masse uden at lykkes de seneste årtier.

Bogen Vilde problemer er peer-reviewed og dokumenterer – i modsætning til Knud Aarups påstande – de fakta, der præsenteres

Sigge Winther
Stifter og direktør, Tænketanken INVI

Vi har valgt at skrive ”værktøjskasse til politikere og praktikere” i bogens undertitel, fordi vi netop mener, at man både kan og skal gøre noget ved de vilde problemer. Alle bogens 416 sider drejer sig om handling. Altså det modsatte af ansvarsfralæggelse.

I bogen er der 22 bidragsydere – nogle af de bedste praktikere og professorer i landet – som udforsker andre veje, end dem vi har fulgt hidtil. Og der er mange eksempler på vellykkede indsatser i velfærdssamfundet, som læseren kan blive klogere af. Tag bare kapitler om klima, unges mistrivsel eller rekruttering af arbejdskraft.

Endelig er det vigtigt at sige: Bogen 'Vilde problemer' er peer-reviewed og dokumenterer – i modsætning til Knud Aarups påstande – de fakta, der præsenteres.

Deklarerer ikke sin modstand mod vilde problemer
Knud Aarup mener, at de vilde problemer blot handler om at prioritere flere penge, så skal vi nok fikse dem. Han mener, at det er et spørgsmål om 1970’er ”omfordeling.” Og derfor er han modstander af termen vilde problemer. Det er en pointe, han har gentaget gang på gang det seneste år.

Og det er helt fair. Men han har alligevel sagt ja til at anmelde bogen 'Vilde problemer'. Det undrer mig, at han ikke deklarerer sin forudindtagede kritik af begrebet vilde problemer. Ligesom hvis en person, der afskyr klassisk musik, siger ja til at anmelde en klassisk koncert. Bogen 'Vilde problemer' har imidlertid fået flotte anmeldelser og omtaler i andre medier og gik i 2. oplag kort efter udgivelsen.

Men holder Knud Aarups idé: Står ”omfordeling” i modsætning til begrebet vilde problemer? Nej, selvfølgelig ikke. Man kan sagtens sætte skatten op, når talen falder på vilde problemer. Det er gjort masser af gange.

Det undrer mig, at han ikke deklarerer sin forudindtagede kritik af begrebet vilde problemer. Ligesom hvis en person, der afskyr klassisk musik, siger ja til at anmelde en klassisk koncert

Sigge Winther
Stifter og direktør, Tænketanken INVI

Vilde problemer udelukker ikke særlige løsninger. Og det står også helt klart, når man kigger på historien. Begrebet ’vilde problemer’ blev første gang brugt i 1967 på Berkeley, University of California. Vilde problemer er siden 1970’erne blevet et etableret begreb i forskningsverdenen. Det er langtfra et fikst højreorienteret konsulentord.

Den faktuelle tilblivelseshistorie om termen vilde problemer står skrevet på side 16-17 i bogen, men i Knud Aarups skriv bliver termen til et “udemokratisk” udtryk, der vil afpolitisere, så “de kloge og veluddannede vil bestemme i fremtiden.” Men som mange vil vide, har Berkeley Universitet en forkærlighed for sociale bevægelser og medborgerskab – og derfor er begrebet vilde problemer også i sin tænkning og i sin praksis netop for alle.

Invitation til at finde løsninger
Samler vi til sidst op på de tre punkter står det klart, at Knud Aarup ikke er fan af en ny generation af forskere og praktikere, der netop nu forsøger at håndtere vilde problemer. Også selvom den nye generation har været modige og skrevet en bog fyldt med løsninger – noget vi sjældent ser i den offentlige debat.

Så lad os mødes i fordragelighed. Tænketanken INVI er en forkortelse for Institut for vilde problemer, men det er også ment som en invitation til at mødes og finde løsninger. Jeg synes derfor vi skal mødes og drikke en kop kaffe og tale om hvordan vi styrker velfærdssamfundet.

Jeg er nysgerrig på, hvilke helt konkrete ideer Knud Aarup har, som kan bringe os videre ud af det politiske dødvande, så vi eksempelvis – bedre end i dag – kan imødegå unges mistrivsel, styrke folkesundheden eller tage hånd om klimakrisen.