Signe Bøgevald: Den danske velfærdsstat er et romersk cirkus

I disse dage kan vi på diverse togstationer rundtomkring i Danmark beskue Socialdemokratiets kampagne for deres nye udspil for en værdig pension. På de store røde bannere med billeder af nedslidte danskere kan man læse, hvordan Socialdemokratiet vil indføre en ret til en ny tidlig folkepension for de allermest nedslidte.

Forslaget lyder i sit udgangspunkt sympatisk. For man kan da ikke arbejde, hvis man er nedslidt. Men det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at forslaget kommer op til et valg. På samme måde som det heller ikke er tilfældigt, når Venstre foreslår at poste yderligere 13 milliarder i skattevæsenet netop nu.

Winston Churchill hævdede engang, at demokratiet var den værste af alle styreformer, dog med den kvalificering, at det gjaldt med undtagelse af alle andre styreformer, som er blevet forsøgt.

Dette vidste man også blandt romerne, hvor det satirisk fremstilles af poeten Juvenal, hvordan herskerne holder borgerne beskæftiget med brød og cirkus, så opbakningen sikres, og eventuelle problemer ignoreres.

Den danske velfærdsstat fungerer på mange måder på samme facon: Borgerne spises af med uigennemtænkte forslag som tidligere pension eller bolig-job-ordninger, der kommer specifikke vælgergrupper til gavn, så man op til valg sikrer den folkelige opbakning.

På samme måde som man i Rom underholdt borgerne med cirkus og holdt dem mætte med brød, så holder man de danske borgere tilfredse med materiel velfærd, eksempelvis gennem et populistisk forslag om tidligere pension.

I middelklassen hører de fleste af os til, og det er derfor også middelklassens interesser, som den danske velfærdsstat i høj grad repræsenterer og varetager.

Signe Bøgevald Hansen

Det er rimeligt at have en politisk holdning til, at pensionsalderen bør være lavere, eller at pensionssystemet bør skrues anderledes sammen. Men man bør kunne finansiere det.

Ved nærmere gennemlæsning af Socialdemokratiets forslag om en ret til tidlig pension bliver det tydeligt, at forslaget ikke kommer til at gøre positiv gavn for særlig mange mennesker. I et svar til Folketingets Finansudvalg svarer Finansministeriet nemlig, at det reelt er færre end halvdelen af Mette Frederiksens omtalte 7.000 personer per årgang, der kan forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension før tid inden for den økonomiske ramme, som Socialdemokratiet har sat.

Det er sjældent, at disse forslag kommer de allermest udsatte borgere til gavn. For dem vinder man ikke valg på. De har ikke overskud nok til at mobilisere sig og er for få i antal.