Kommentar af 
Sigrid Friis Frederiksen

Sigrid Friis: Min generation er danmarksmestre i angst - skru så ned!

KOMMENTAR: Når det kommer til at forebygge ulykkelighed og psykisk mistrivsel, så sætter vi ingen fartgrænser, selvom flere unge mennesker skrider i svinget, skriver Sigrid Friis, der efterlyser handling på området.

<b>GENERATION PRÆSTATION:</b>&nbsp;Vi venter, til folk er faldet helt ud over kanten med at samle dem op igen. I stedet burde vi gribe dem, inden det går alvorligt galt, skriver Sigrid Friis.
GENERATION PRÆSTATION: Vi venter, til folk er faldet helt ud over kanten med at samle dem op igen. I stedet burde vi gribe dem, inden det går alvorligt galt, skriver Sigrid Friis.Foto: Colourbox
Sigrid Friis Frederiksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Min generation har en rigtig kedelig Danmarksrekord: Vi mistrives som aldrig før og rammes i rekordhastighed af lidelser som stress, angst og depression. Vi er konstant under pres, og det sætter sine spor på psyken. Der er akut behov for politisk handling for at forbedre det mentale helbred hos unge.

Når mennesker i større og større omfang bliver slået ud af kurs og kører galt på livets landevej, så må vi tage det alvorligt. Hvis det nu havde været antal trafikulykker, der var mangedoblet, så er jeg sikker på, at vi ville skrige på løsninger. Hvis flere og flere danskere kom til skade på motorvejene, ville vi straks se på, hvordan vi kunne forebygge ulykker og nedbringe antallet af ofre. Vi ville spørge os selv som samfund: Hvad kan vi gøre? Bør vi sætte en lavere hastighedsgrænse? Skal vi bygge flere autoværn?

Men når det kommer til at forebygge ulykkelighed og psykisk mistrivsel, så gør vi det modsatte:
Vi sætter ingen fartgrænser. Vi skruer hastigheden op, selvom flere skrider i svinget. Vi beder unge mennesker om at løbe stærkere og stærkere, om at nå det hele på den halve tid, om at præstere mere og mere, selvom flere går ned med stress.

Vi bygger ingen autoværn. Vi venter, til folk er faldet helt ud over kanten med at samle dem op igen. I stedet burde vi gribe dem, inden det går alvorligt galt. Det skal ikke være svært for en ung at få fat i hjælp og sparring, når de er på vej ud på et sidespor. Der bør fokuseres på adgang til psykologrådgivning – jo før, jo bedre! For forebyggelse og tidlig behandling er svaret, så vi får unge mennesker på rette kurs, før de kører helt fast i stress, angst og depression.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Der er ingen, der kommer gennem livet uden et par bump på vejen. Som samfund kan vi rammesætte meget, men aldrig helt forhindre, at ulykker og ulykkelighed rammer af og til. Men vi kan gøre vores yderste for, at så få som muligt kommer alvorligt til skade. Vi kan kæmpe for at begrænse ulykkerne. Og vi kan sikre, at alle, der rammes, får den rette hjælp, som de så alvorligt har brug for.

Derfor bør vi give gratis adgang til psykologhjælp for unge – for det må ikke være pengepungens størrelse, der afgør, om du får professionel hjælp til at overkomme alvorlige problemer. Desuden bør vi investere intensivt i psykiatrien, der alt for længe har lidt under besparelser og nedskæringer.

Da seks ministre nedsatte et stresspanel, blev der ikke plads til ungdommen – er det ikke ironisk, når gymnasieelever er lige så stressede som de 20 procent mest stressede voksne?

Sigrid Friis (R)

Uden ressourcer er det selvsagt svært at skabe gode rammer for både forebyggelse og behandling. Og så kunne det være fantastisk, hvis vi i langt højere grad kunne flytte de forebyggende samt hjælpende tilbud derhen, hvor de unge i forvejen færdes – for eksempel på ungdomsuddannelserne.

Endelig er det vigtigt, at vi ikke kun taler om unges trivsel men også taler med, når løsningerne skal på banen. Beslutningstagerne bør række hånden ud og invitere unge indenfor, når der sættes psykiske lidelser og mistrivsel på dagsordenen.

Da seks ministre nedsatte et stresspanel, blev der ikke plads til ungdommen – er det ikke ironisk, når gymnasieelever er lige så stressede som de 20 procent mest stressede voksne? Tag ungdommen alvorligt – det er der brug for! Lad os komme af med titlen som generation præstation. Der skal fart på initiativerne, for det kan faktisk kun gå for langsomt med at skrue ned for ræset. 

-------------

Sigrid Friis Proschowsky (født i 1994) er landsformand for Radikal Ungdom. Hun studerer p.t. statskundskab på Københavns Universitet. I 2017 blev hun nummer to i det årlige Danmarksmesterskab i debat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigrid Friis Frederiksen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (R), politisk konsulent, Dansk Fjernvarme, forretningsudvalgsmedlem, Radikale
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)









0:000:00