Køb abonnement
Annonce
Debat

Skoleelever: Utryghed i København kan nemt bekæmpes. Hvorfor gør politikerne det ikke?

Det er problematisk, at mange af Københavns indbyggere bliver nødt til at tage omveje i deres egen by for at undgå at føle sig utrygge, skriver fire skoleelever.
Det er problematisk, at mange af Københavns indbyggere bliver nødt til at tage omveje i deres egen by for at undgå at føle sig utrygge, skriver fire skoleelever.Foto: Asta Lynn Plank Olsen
30. oktober 2025 kl. 02.00

V

Elever i udskolingen på Børne U.N.I.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi er trådt ind i den mørke tid i Danmark. Og i København er der desværre alt for mange områder, der mangler lys. Og det skaber utryghed.

Live-event

Valgmøde med skoleelever

Torsdag 30/10 afholdt Altinget sammen skolen Børneuniversitetet et valgmøde i Altingets Gård.

Her præsenterede elever fra 8. og 9. klasse på Børneuniversitetet deres visioner for København, og et panel bestående af fem kandidater til Borgerrepræsentationen gav deres bud på, om elevernes visioner kan føres ud i livet.

Valgmødet kan genses på dette link:

Se valgmødet  

13 procent af unge mellem 16 og 35 føler sig utrygge i nattelivet. Størstedelen af de utrygge unge består af kvinder.

Men hvordan kan det være, at så mange mennesker skal være bange for at gå frit rundt i byen?

Vi tror, at den største grund er byindretningen.

Vi, som unge mennesker, der færdes på Vesterbro, synes, at det er problematisk, at mange af Københavns indbyggere bliver nødt til at tage omveje i deres egen by for at undgå at føle sig utrygge.

Det må man kunne gøre noget ved.

Læs også

Tænd lyset igen  

Ifølge Justitsministeriets Forskningskontor føler 56 procent af kvinder sig utrygge i baggårde, gyder og tunneler i Danmark. Det er en skræmmende statistik.

I 2023 kom regeringen med ti initiativer for, hvordan problemet kan løses.

Nogle af de initiativer lød for eksempel tilskud til natteravne og forslag til lokale afhentningssteder.

Det lyder umiddelbart som gode initiativer, men vi tror bare ikke, at det løser hele problemet.

Vi tror, problemet ligger meget mere i miljøplanlægningen.

Hvis vi virkelig gerne vil have en by, der fungerer for alle, bliver vi nødt til at tage utrygheden alvorligt.

Vita, Asta, Vito og Buster
Elever, Børne UNI

Kommunen vægter økonomi højere end tryghed. Hvordan kan de tillade sig det?

Løsninger findes der mange af.

Den vigtigste og mest hastende er mere gadebelysning og færre lukkede områder.

I forbindelse med energikrisen i 2022 besluttede Københavns kommune nemlig at dæmpe 40 procent af gadebelysningen.

Selvom energibesparelse er vigtig, bør det aldrig gå ud over unges ret til at føle sig trygge i deres egen by.

Tryghed i byen skal prioriteres i de kommunale budgetter og bør vægtes højere end energibesparelse.

Det er på tide, at vi stiller krav til byplanlægningen og politikerne, vi ved at belysning og åbne områder gør en forskel på følelsen af tryghed. Men det kræver vilje og handling, ikke bare tomme ord om tryghed.

Hvis vi virkelig gerne vil have en by, der fungerer for alle, bliver vi nødt til at tage utrygheden alvorligt.

Læs også

Artiklen var skrevet af

V

Vita, Asta, Vito og Buster

Elever i udskolingen på Børne U.N.I.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026