
Efter Nicola Sturgeon for lidt over en måned siden trak sig som leder af Scottish National Party (SNP) og af landets decentrale regering, har partiet ledt efter en arvtager.
Nu er eftersøgningen indstillet. Valget er i en tæt afgørelse blandt partiets medlemmer faldet på Humza Yousaf, der efter alt af dømme bliver skotternes første muslimske førsteminister.
Det skriver BBC.
Med 52 procent af stemmerne mod 48 procent til landets finansminister Kate Forbes, er det nu blot en formalitetsafstemning i det skotske parlament tirsdag, der skiller den nuværende sundhedsminister fra posten som Skotlands førsteminister.
BBC skriver, at Humza Yousaf var støttet af tidligere førsteminister Nicola Sturgeon og hendes fortsat mange støtter i partiets bagland.
Fortsat spændinger med London
De eksisterende spændinger mellem London og Edinburgh vil dog, ifølge BBC, ikke aftage med valget af Hamsa Yousaf.
Han er nemlig aktiv fortaler for en ny uafhængighedsafstemning blandt skotterne. En afstemning, som bliver affærdiget af regeringen i London.
Spørgsmålet om skotsk uafhængighed var også i fokus i den nyvalgte leders tale:
"Jeg forpligter mig til at sætte gang i vores græsrodsbevægelse, som er ledet af borgerne, og sikre, at vores kamp for uafhængighed får i femte gear. Det skotske folk har mere end nogensinde før brug for uafhængighed, og vi vil være den generation, der levere den," sagde Hamza Yousaf blandt andet i talen.
Siden 2014, hvor skotterne stemte nej til uafhængighed, har man kæmpet for at stable en ny folkeafstemning på benene.
Den kamp har i høj grad været anført af den nu fratrædende skotske førsteminister, Nicola Sturgeon. Hun sad på posten i mere end otte år, hvilket gør hende til den længst siddende af sin slags.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa











































