Køb abonnement
Annonce

Slotsholmen og Borgen lukker ned for kinesiske DeepSeek

Den kinesiske virksomhed DeepSeek har taget verden med storm, efter den i begyndelsen af 2025 lancerede en ny sprogmodel, der har været markant billigere og hurtigere at udvikle end eksempelvis ChatGPT.
Den kinesiske virksomhed DeepSeek har taget verden med storm, efter den i begyndelsen af 2025 lancerede en ny sprogmodel, der har været markant billigere og hurtigere at udvikle end eksempelvis ChatGPT.Foto: Andy Wong/AP/Ritzau Scanpix
4. marts 2025 kl. 13.14

For mere end 45.000 statslige ansatte er det ikke længere muligt at bruge den kinesiske chatbot DeepSeek.

Statens It meddelte den 13. februar sine brugere, at der vil blive "lukket for adgangen til DeepSeek på deres arbejdscomputere".

Det fremgår af et folketingssvar fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

Statens It har brugere på tværs af 25 ministerområder, men har også andre kunder såsom Kongehuset.

Og nu følger Folketinget trop.

Præsidiet forbyder folketingsmedlemmer, partiansatte og ansatte i Folketinget at bruge DeepSeek på enheder som iphones, ipads og pc’er udleveret af Folketinget.

Det sker "ud fra et forsigtighedshensyn" og "på grund af risikoen for overvågning af Folketingets data".

Og udviklingen går stærkt. I februar frarådede præsidiet alene brug af DeepSeek, men det er altså nu skiftet ud med et forbud.

Læs også

De øvrige nordiske lande

Tiltaget fra Statens It vedrører kun arbejdscomputere, men styrelsen anbefaler desuden, at alle brugere afinstallerer DeepSeek på mobile enheder.

Også i de øvrige nordiske lande bliver der reageret.

I både Finland og Norge er det ikke muligt for parlamentsmedlemmer at bruge DeepSeek, mens det svenske parlament, Riksdagen, tillader deres medlemmer at bruge den kinesiske app.

Til gengæld har det svenske statsministerie, Regeringskansliet, tilføjet AI-værktøjet på listen over uautoriserede apps.

Det skriver Altinget Sverige i denne artikel oversat til dansk

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026