Snit af målinger peger på det største ja siden den første EU-folkeafstemning

Lige før folkeafstemningen har ja-siden et stort forspring. Det viser et kvalitetsvægtet snit af forsvarsforbeholdsmålingerne. Der er samtidig lagt op til, at forbeholdet vil blive afskaffet med den største ja-procent siden EF-afstemningen i 1972.

Hvis tallene holder stik, kan ja-partierne se frem til historisk valgsejr ved onsdagens folkeafstemning.
Hvis tallene holder stik, kan ja-partierne se frem til historisk valgsejr ved onsdagens folkeafstemning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Onsdagens folkeafstemning kan ende med et historisk stort ja, når vælgerne skal stemme om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. 

Det viser et kvalitetsvægtet gennemsnit af forsvarsforbeholdsmålingerne, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. 

Ifølge snittet vil 64,4 procent af krydsene blive sat ved ja, mens de resterende 35,6 procent svarer nej. Tvivlere er fratrukket, og den statistiske usikkerhed er 1,3 procentpoint. 

Forspringet til ja-siden forud for selve valgdagen er større, end det tidligere har været tilfældet ved EU-afstemninger, fortæller Kasper Møller Hansen. 

“I den sidste uge op til folkeafstemningen er tvivlerne især gået til ja-siden,” siger valgforskeren og tilføjer: 

“Der var næsten dødt løb, da folkeafstemningen blev udskrevet, og så har ja-siden vundet frem. Det er det stikmodsatte af de tidligere forbeholdsafstemninger, men nej-siden har ikke vundet det genhør i befolkningen, som man ellers normalt ser.” 

 

Hvis tallene holder stik, når vælgerne går i stemmeboksen, vil det blive det største ja i dansk EU-valghistorie. Den nuværende rekord er 63,3 procent, da danskerne stemte sig ind i det daværende EF i 1972. 

Det er dog værd at bemærke, at der er en forskel på ja-procentens størrelse hos de fire målingsinstitutter, som indgår i det kvalitetsvægtede snit. Megafon og Kantar Public måler ja-procenten over 65 procent, mens Epinion og Voxmeter er tættere på 61 procent.