Søren J. Damm: Afsløret! Hemmelig loge for hvide, midaldrende mænd

Forleden, da jeg sad i min Bamsestol i slåbrok og kameluldstøfler til tonerne af Glenn Goulds 'The Goldberg Variations' og læste det lille tidskrift Ugebrevet A4, der i denne ombæring havde en charmerende petit sag om alder -og kønsfordelingen mellem landets mest synlige debattører, som stort set udgøres af midaldrende, hvide mænd, nød jeg retfærdigvis en nænsomt lunet cognac. Cognacen må have været årsagen til, at jeg, som det jo sømmer sig for en mand af min stand, langsomt slumrede hen i en veltilfreds døs.

Jeg vågnede dog kort efter med et sæt! Jeg havde næsten glemt, at der om aftenen var den halvårlige og storslåede gallamiddag i Den Hemmelige Loge for Hvide Midaldrende Debattører (blandt de indviede, blot kendt som ‘Logen’). 

Der har længe været spekulationer om Logens eksistens i offentligheden, og ja, jeg kan nu løfte sløret: Den eksisterer!

For at blive optaget skal man naturligvis være mand, hvid, midaldrende, have en videregående uddannelse, da det er, siger ukonventionel visdom, den mest priviligerende position, man kan indtage i samfundet.

Der serveres altid en menu bestående af mestendels truede- og/eller fabeldyr, hvilket ligger i perfekt forlængelse af den hvide, midaldrende mands skruppel- og moralløse natur.

Desuden skal du som potentielt logemedlem allernådigst, til det almene folks udelte glæde, have delt ud af dine dybe indsigter i enten Deadline, Debatten, Besserwisserne, P1 eller Radio24Syv.

Logen har få, men ufravigelige formålsparagraffer:
1) At arbejde for at forhindre alle mænd, der ikke har videregående uddannelse, ikke er midaldrende, ikke er hvide i at ytre sig i offentligheden.
2) At arbejde for at forhindre alle kvinder, uden undtagelse, i at ytre sig i offentligheden.

Logens halvårlige middag finder altid sted i kælderen under Moltkes Palæ i indre København. 

Arrangementet indledes typisk med mensurfægtning, venskabelige lussinger og almen hån af kvinder og folk uden universitetspapirer.

Disse indledende øvelser skaber altid en vis sitrende nervøsitet hos Logens anomali, Henrik Marstal, der, på trods af protester, klarede alle optagelseskravene som en mis og derfor er fuldgyldigt medlem af Logen. 

Henrik eller 'Hønse', som vi kalder ham, synes dog, at mange af Logens mange aktiviteter er lidt, som han selv grådkvalt udtaler, for ‘pikkede’, men han klarer det, for han er jo som alle os andre primært interesseret i en ting – nemlig at fylde så meget i det offentlige rum, at kvinder og gerne også LGTB-personer ikke kan komme ind i debatten. Lige på dette punkt er Hønse en af Logens højst dekorerede medlemmer.

Der serveres altid en menu bestående af mestendels af truede- og/eller fabeldyr, hvilket ligger i perfekt forlængelse af den hvide, midaldrende mands skruppel- og moralløse natur.

Seneste menu bestod af bl.a. af udbenet floddelfin, kaviar fra iransk albino stør, tatar af enhjørning og cote de beauf af sibirisk tiger, garneret med stegt foie gras på pandalever. Til dessert var der shawarma med ekstra dressing, da rigtige mænd som bekendt ikke spiser dessert.

Hele det halvt forkullede, stadigt blødende og prustende menageri blev under brusende hånlatter skyllet ned med svalende aftappede tårer fra de tusindvis af afviste kvindelige bestyrelsesmedlemmer, der i årevis forgæves havde tæppebombet landets debatredaktioner med indsigtfulde og spændende debatindlæg.

Ofte agerer tidligere medlemmer som Asger Aamund eller Uffe Ellemann, der ikke længere kan klassificeres som midaldrende, midnatsgæst, hvor der f.eks. optrædes med fornøjelig vaudeville og opbyggelig tale.

Stemningen bliver som regel hurtig høj i hatten. Og allehånde filosofier, ideologier og politiske synspunkter sættes naturligvis til side i Logen, da alle medlemmer uden forbehold forenes i deres brændende ønske om en offentlig debat, klinisk renset for kvinder og mænd, der falder uden for Logens optagelseskriterier.

Efter gallamiddage kan man, for den uindviede, se sælsomme syn. 

Man ser Mads Kastrup og David Trads diskutere indforstået, smilende og drikke over kors. Du ville kunne se Pelle Dragsted og Joachim B. Olsen indøve en fræk foxtrot, mens de ler af karsken bælg, kønskonspirerer og klinker glas med en lapset Mads Brügger, der i Logens løse rammer virker uvant åben og afmystificeret.

Man vil også kunne se Rasmus Brygger, Søren K. Villemoes, Uffe Elbæk og Mikkel Andersson drapereret i kjole og hvidt, mens de, siddende i dybe, patinerede Chesterfield stole, udveksler tarvelige scoretricks og sjove, indforståede argumenter.

Og du kan være sikker på, at Logemester, DJ Krasnik, pumper den fede hvide funk ind i dit jomfruelige øre – hele natten.

Og med samme sikkerhed som et schweizisk præcisionsur, er det altid Weekendavisens springbønne Arne Hardis, der sammen med den promiskuøse Adam Holm lukker dansegulvet i solens første stråler.

Enkelte kvinder, der indimellem har den frækhed at mene noget i debatten, kan være at finde til arrangementet dog naturligvis ikke som deltagende gæster.

Politikens Ditte Giese stod i garderoben og lignede et skræmt byttedyr, mens Berlingskes Anne Sophia Hermansens og Anna Libak serverede drinks i baren, og Amalie Lyhne var … HOV! jeg vågnede med et SÆT – i bamsestolen!

Det hele; Moltkes Palæ, enhjørning-tataren og DJ Krasnik var blot en drøm, og jeg havde travlt. Jeg skulle jeg hente min datter fra skole, købe ind, lave mad og redigere en klumme fra Paula Larrain.

[Disclaimer: I ovenstående klumme er der anvendt ironi og fri fantasi i overmål. Ingen af de beskrevne begivenheder har fundet sted andre steder end i skribentens egen vidtløftige fantasi].

.......

Søren Jacobsen Damm er debatredaktør på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens holdning.