Lang vej før Washington bliver tilfreds

Det store substantielle løft i form af rigtige papirpenge kommer amerikanerne dog til at skulle vente på til næste forsvarsforlig. For der er grænser for, hvor mange ekstra penge danske politikere vil bruge på at tilfredsstille en storebror, der alligevel aldrig bliver helt tilfreds, før Danmark rammer de famøse to procent.

Den amerikanske utilfredshed med, at mange af de rigeste europæiske Nato-lande ikke bruger mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret og heller ikke har planer om at gøre det, udlægges ofte som noget, der næsten udelukkende findes hos USA's præsident, Donald Trump, og præsidentens allernærmeste og mest trofaste mænd og kvinder.

Det er dog langtfra tilfældet. Trump har i sine to år i Det Hvide Hus hevet problematikken op øverst på dagsordenen. Men den grundlæggende utilfredshed har hersket i adskillige årtier hos skiftende administrationer. Således er utallige møder på embedsmands- og ministerniveau i forsvarsalliancen startet med, at den amerikanske repræsentant har skældt sine europæiske kolleger hæder og ære fra. Og så er man ellers gået videre i programmet.

Sådan har det på sin vis også fungeret de sidste to år, hvor den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, har fungeret som en slags lynafleder for Trumps vrede mod de europæiske allierede. Mattis har videreformidlet chefens utilfredshed langt mere diplomatisk end Trumps egne tweets. Han har samtidig på de indre linjer i Det Hvide Hus bogstavelig talt flere gange talt Trump fra ideen om helt at forlade Nato.