Debat

Statens Kunstfond: Lad fagfolk prioritere kulturen

DEBAT: Hvis Bertel Haarder (V) ønsker et opgør med vanetænkningen og de fastlåste kulturbudgetter, burde den økonomiske ramme i Statens Kunstfond opgraderes og ikke beskæres, skriver Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfond.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gitte Ørskou
Formand for Statens Kunstfond

Kulturminister Bertel Haarder (V) efterlyser mere og bedre kultur for færre penge.

Han ønsker at indgyde mod til at prioritere og kigge de statslige investeringer på kulturområdet efter i sømmene.

”Mod og kærlighed”, lyder hans nye mantra, og det lyder da umiddelbart forjættende med et frisk pust inden for et statsligt støtteområde, der kan synes tilsandet: Skarpe prioriteringer. Satsning på kvalitet. Mod til at skære noget fra. Kærlighed til dét, der tør træde nye stier.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Hårde prioriteringer 
I Statens Kunstfond modtager vi over 12.000 ansøgninger årligt. Vi får alt fra ansøgninger fra egnsteatre, regionale spillesteder, kommunale kunstprojekter, workshops for børn og unge, internationale designsatsninger, arbejdslegater til kunstnere og et væld af andre projekter, der ofte er groet ud fra et stærkt lokalt engagement og er båret frem af ildsjæle.

Alle budgetter, der sendes ind, bliver nøje gransket for at se, hvordan pengene investeres mest effektivt. Og der bliver prioriteret hårdt. Der er fokus på kvalitet, på talentudvikling og på geografisk spredning, når de 12 udvalg i Statens Kunstfond foretager prioriteringer, der alle er fagligt begrundet. Det koster nogle tæsk, når man siger nej til projekter. Statens Kunstfond kanaliserer udelukkende pengene derhen, hvor man mener, at kvaliteten og udviklingen er højest.

Det er værd at huske på, at kunststøtten er et af de få områder i kulturlivet, hvor pengene netop ikke er fastlåst af øremærkede bevillinger.

Gitte Ørskou
Formand for Statens Kunstfond

Det kræver mod at undlade at støtte veletablerede aktører og ikke kanalisere pengene derhen, hvor de ”plejer”. Og det kræver kærlighed til kunsten i al dens mangfoldighed, når fagfolk for en fire-årig periode tager dette arbejde på sig. Et arbejde, der er politisk besluttet af et enigt Folketing, som i 2013 tiltrådte loven om det Statens Kunstfond, vi i dag forsøger at sætte retning på.

Opgør med vanetænkning 
Når vi nu har en kulturminister, der ærgrer sig over de fastlåste strukturer og bevillinger på de forskellige kunstområder, er det værd at huske på, at kunststøtten er et af de få områder i kulturlivet, hvor pengene netop ikke er fastlåst af øremærkede bevillinger til enkelte institutioner. Hvis vi virkelig ønsker et opgør med vanetænkningen og de fastlåste kulturbudgetter, så burde vi opgradere den økonomiske ramme i Statens Kunstfond frem for at beskære den. Sund konkurrence om bevillingerne. Åbne ansøgningsprocedurer. Mere transparens. Og højere kvalitet. Armslængde frem for politisk detailstyring.

Ved sidste finanslov valgte politikerne dog at gøre det modsatte. Der blev taget ni millioner årligt fra Statens Kunstfonds bevillinger, som blev øremærket til kulturarvsprojekter. I år har Dansk Folkeparti stillet i forslag, at man vil tage 20 millioner fra Statens Kunstfond og fastlåse dem i musikskolerne. Hvis de får tilslutning til dette forslag, så står vi igen med færre frie midler og flere midler bundet i det bestående. Mindre konkurrenceudsættelse og faglighed. Mere tilsanding og symbolpolitik.

Jeg håber, at de kommende finanslovsforhandlinger vil være præget af mod og kærlighed. Mod til at turde lade fagfolk vurdere og tage tæskene for prioriteringerne. Og kærlighed til idéen om, at den bedste kunst kommer de mange til gode.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Ørskou

Direktør, Moderna Museet, bestyrelsesleder, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, næstformand, Det Kongelige Akademi
mag.art. i kunsthistorie (Aarhus Uni. 2001), master i Management Development (CBS. 2014)

0:000:00