Debat

Stine Bosse: Coronakrisen har bevist, at Europa står stærkest i fælleskab

Corona-krisen medførte behov for fælles, europæisk handling på både sundhedsområdet og det økonomiske område. Genopretningsfonden og det fælles opkøb af vacciner har tydeliggjort, at vi står stærkest i fællesskab, skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen.
 
 

I midten af november annoncerede Ursula von der Leyen i sin "State of the Union"-tale visionen om at opbygge en sundhedsunion i EU.
I midten af november annoncerede Ursula von der Leyen i sin "State of the Union"-tale visionen om at opbygge en sundhedsunion i EU. Foto: Virginia Mayo/AFP/Ritzau Scanpix
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal man evaluere EU's håndtering af corona-krisen, er det nødvendigt at lave en skelnen mellem områder. Corona-krisen medførte både behov for fælles handling på sundhedsområdet samt det økonomiske område.

Generelt mener jeg, at man må sige, at vi som fællesskab har vist en evne til at handle hurtigt. I sammenligning med flygtningekrisen fra 2015 og finanskrisen fra 2008, har corona-krisen fra 2019 og frem været præget af en større resoluthed.

Det er en afgørende evne for fællesskabet, for i en globaliseret verden spreder kriser sig hurtigere og kræver i større grad fælles svar.

Stine Bosse, formand, Europabevægelsen

Det er en afgørende evne for fællesskabet, for i en globaliseret verden spreder kriser sig hurtigere og kræver i større grad fælles svar.

Genopretningsfond er et fornuftigt, økonomisk nybrud

EU-fællesskabet lavede, som de fleste er bekendt med, en genopretningspakke til en værdi af 750 milliarder euro i sommeren 2020.

I vidt omfang var det belært af finanskrisen fra 2008 og frem, som man så trække meget langvarige spor. Sparekursen syntes ikke at virke til for alvor at nedbringe gælden hurtigt i et land som Grækenland. Tværtimod.

Det store nybrud på den økonomiske front er ubetinget, at en del af genopretningspakkens midler er rent finansieret af fælles nye indtægter. Det gælder for lidt over halvdelen af genopretningspakkens midler.

Det er utroligt fornuftigt, at man nu finansierer grøn omstilling i medlemslandene gennem nye, fælles indtægter, såsom en grænsetilpasningsmekanisme (en CO2-skat på varer uden for EU) samt beskatning af IT-giganter efter planen.

Det er utroligt fornuftigt, at man nu finansierer grøn omstilling i medlemslandene gennem nye, fælles indtægter.

Stine Bosse, formand, Europabevægelsen

I forbindelse med vedtagelsen af genopretningspakken og EU-budgettet så vi også, at der blev vedtaget en retsstatsmekanisme, som faktisk betyder, at vi tilbageholder midler fra lande som Polen og Ungarn, hvis de vender sig imod vores retsstatsgrundlag.

Det er positivt, for dét skred i retning af disrespekt for retsstatens værdier, som Inger Støjberg og Morten Messerschmidt også mønstrer herhjemme, er i total fremmarch i særligt Orbans Ungarn.

Når magten styrer i disrespekt for staten, kan beslutninger muligvis træffes hurtigt. Det så vi også med adskillelsen af mindreårige asylpar. Men de hurtige beslutninger er ofte de forkerte beslutninger, der viser sig at være uforenelige med vores grundværdier om respekten for den enkelte.

Imponerende europæisk samarbejde på sundhedsområdet

Endelig er nogle af de største forandringer på EU-plan i kølvandet på corona-krisen naturligt sket på sundhedsområdet. Det vigtigste, man skal huske, når man vurderer EU’s svar på corona-krisen er, at EU ikke havde beføjelser på sundhedsområdet, da corona-krisen for alvor tog fat i marts 2020.

Den første og vigtigste opgave bestod i at få sikret godkendelsen af og opkøb af vacciner allerhurtigst muligt.

Havde landene forsøgt at sørge for opkøb enkeltvis af vacciner, ville eksempelvis Danmark ikke kunne opnå vaccinerne nær så hurtigt. Vi ville havne bagerst i køen. Det behøves man ikke tage mit ord for. Der kan man lytte til tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz.

Lynhurtigt fik EU-landene stablet en mekanisme på benene, hvor man i fællesskab kunne lave indkøb af vacciner til en fordelagtig pris.

Gennem en fælles styregruppe med nationale repræsentanter gav man EU-Kommissionen bemyndigelsen til at lave indkøb af vacciner. Hen imod efteråret 2020 bad den danske regering Folketinget om flere midler til EU’s vaccine-indkøbs-strategi.

Den 27. juli kunne en række internationale medier berette, at EU-landene faktisk havde opnået en større vaccine-rate end USA. Det er i min optik ualmindeligt godt gået.

Stine Bosse, formand, Europabevægelsen

Og det var i den forbindelse, at Dansk Folkeparti sagde nej.

Spørgsmålet er i hvilket omfang, vi indtil videre er lykkedes på vaccine-området? Den 27. juli kunne en række internationale medier berette, at EU-landene faktisk havde opnået en større vaccine-rate end USA.

Det er i min optik ualmindeligt godt gået, taget i betragtning, at vi er 27 forskellige medlemslandene, der oprettede et helt nyt samarbejde.

Generelt er der ikke tvivl om, at corona-krisen netop har tydeliggjort behovet for et tæt sundhedssamarbejde.

Pandemier er grænseoverskridende i deres natur, og vi har en åbenlys interesse i, at pandemier bliver nedkæmpet lokalt, hvor de er, at andre lande hurtigt bliver advaret, og at der er altid er et lager af udstyr, der kan sendes til lande, hvor udfordringerne er mest akutte.

En sundhedsunion i EU?

I midten af november annoncerede Ursula von der Leyen derfor i sin daværende State of the Union-tale visionen om at opbygge en sundhedsunion i EU.

I midten af november annoncerede Ursula von der Leyen derfor i sin daværende State of the Union-tale visionen om at opbygge en sundhedsunion i EU.

Stine Bosse, formand, Europabevægelsen

Det indebar blandt andet ny lovgivning, som både skulle styrke Det Europæiske Overvågningsorgan for Epidemier (ECDC) samt Det Europæiske Lægemiddelagentur, som står for godkendelse af vacciner.

Det var et meget fornuftigt skridt.

I september 2021 fremlagde Kommissionen endvidere et udspil om det såkaldte "European Health Emergency Preparedness and Response Authority" (HERA).

Gennem HERA kan der opkøbes beskyttelsesudstyr. De fleste husker nok, hvordan mangel på forsyning med masker og visirer netop blev en udfordring ved coronakrisens start. HERA skal også tjekke og understøtte beredskabsplaner i de enkelte medlemslande.

En national kræfthandlingsplan (fra februar 2021) er også en del af EU-Kommissionens sundhedsunions-udspil.

Og gennem EU4Health – et nyt initiativ - bliver der investeret midler til initiativerne, der skal understøtte en sundhedsunion, ligesom der kommer midler fra de traditionelle fonde.

Alt i alt mener jeg, at corona-krisen har vist, at medlemslandene har været i stand til at handle resolut for at imødegå en alvorlig krise.

Vi har udvist en bevidsthed om, at vi ikke er stærkere end det svageste led.

Og vi har vist, at vi er stærkere sammen.

 

Foto:
Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat i Danmark om EU. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning, og skal overholde de presseetiske regler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

Formand, PlanBørnefonden, TelePost Greenland og NunaOil, bestyrelsesmedlem, Coop, Allianz Group og Assistancebolaget
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)