Stine Bosse: Regeringens tilgang til EU-mindsteløn kan skade dansk indflydelse

DEBAT: Regeringen fører en til tider meget uforsonlig linje i EU-spørgsmål, hvilket mindstelønnen er et godt eksempel på. Den EU-skeptiske tilgang er vejen til at smide dansk indflydelse over bord, skriver Stine Bosse.

Af Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Når kapitalen flyder frit over landegrænserne, må vi samtidig skabe en social bund for arbejdstagerne, for ellers er der kun den frie rå konkurrence tilbage.

Den påstand fremførte jeg i mit seneste indlæg i Altinget med inspiration fra selveste Karl Marx. Jeg skrev samtidig, at vi må gå til EU-Kommissionens forslag om en minimumsløn med et mere åbent sind. Det har givet heftig debat.

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Metal har lagt vægt på, at vi i højere grad bør styrke arbejdstagernes rettigheder, muligheder for organisering og kampen mod social dumping. Jeg har også tidligere bemærket medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet Marianne Vinds glimrende 14 forslag til, hvordan vi kan forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet. 

Men hvorfor skulle vi ikke både kunne indføre en minimumsløn på EU-plan med respekt for de nordiske aftalemodeller og igangsatte de øvrige initiativer?

En social bund for alle
Jeg har egentlig ikke nogen religiøs indstilling til, at der skal indføres en EU-minimumsløn.

Målet for mig er blot, at vi får lavet en social bund, et gulv, så ingen havner i kælderen. Den bund skal gælde alle. Og den skal dannes snart.

Det handler om at få realiseret EU's sociale søjle kapitel to om, at der skal være rimelige arbejds- og lønvilkår. Og vi har ikke leveret endnu.

Grunden til, at dette er vigtigt, ud over at give mennesker, der lever under for dårlige vilkår, mulighed for et bedre liv, er stabilitet, fred og alle de muligheder, som relativ lighed sikrer i ethvert samfund.

Det ved vi nemlig godt i Europa. Modsat USA har vores måde at sætte rammer for og tøjle den rå kapitalisme vist sin styrke i de velfærdssamfund, vi har udviklet. 

Lavtlønnede arbejdstagere er dog stadig alt for sårbare i EU. I nogle lande er den eksisterende minimumsløn en del lavere end den løn, Kommissionen lægger op til.

I nogle lande udelader den eksisterende minimumsløn en stor del af arbejdsmarkedet.

Og i andre lande har man slet ikke en minimumsløn. Kort sagt: Mange arbejdstagere er i dag ikke dækket af en rimelig minimumsløn, og mange er slet ikke dækket af en minimumsløn. Det er de udfordringer, der beskrives i Kommissionens meget omtalte høringsdokument

Gylden mulighed for Danmark
Intet – som i intet – ligger fast. Kommissionen har ikke engang fremlagt sit første lovforslag, og Parlamentet og Rådet kan ændre fundamentalt i det.

Det betyder også, at Danmark har en gylden mulighed for indflydelse. Jeg vil opfordre til, at de involverede lægger de 14 forslag, som Mariannes Vind har stillet, på forhandlingsbordet, men jeg vil samtidig foreslå, at man forholder sig mere åbent til Kommissionens idé om en minimumsløn med respekt for den danske aftalemodel. 

Den nuværende danske regering fører en til tider meget uforsonlig linje i EU-spørgsmål – og det er minimumslønnen et godt eksempel på.

Berlingske 31. januar advarer både diplomater og ministre om, at regeringens til tider EU-skeptiske tilgang er vejen til at smide dansk indflydelse over bord. Og det samme gælder selvfølgelig med hensyn til minimumslønnen.

Forhindre nedadgående lønpres
Vi bør i stedet gå til EU-Kommissionens forslag, konsekvente med hensyn til vores måde at opnå "en solid bund" gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, men med et åbent sind med hensyn til vigtigheden af løsninger for arbejdstagere i andre europæiske lande.

Det er værd at overveje, hvad en minimumsløn på 60 procent af medianlønnen i hvert enkelt land – som Kommissionen foreslår – kunne betyde positivt for os.

En minimumsløn, der virkelig omfatter alle, vil potentielt kunne forhindre et nedadgående lønpres på det indre marked og på den lange bane sikre, at vi konkurrerer på innovation og produktivitet i vores del af verden, og til stadighed har en metode for omfordeling, som måske er vigtigere end skattesystemet, der i hvert fald ikke kan stå alene.

Hvofor ikke nøjes med frivillighed?
Spørgsmålet kunne også være, hvorfor man ikke bare kan gøre det hele med henstillinger fra Kommissionen eller frivillige ordninger? Hvis tre fjerdedele af landene har en minimumsløn, der vitterligt dækker alle, mens andre lande ingen bund har, ja, så består problemerne jo.

Der vil således stadig være en "flugt" fra de lande, hvor man har ringe lønvilkår, og der vil stadig være en søgning til de lande, hvor man har rimelige løn- og arbejdsvilkår. Virksomheder kunne stadig fristes til at konkurrere for meget på løn og for lidt på produktivitet.

Jeg håber, at alle oplysninger om Kommissionens intentioner og alle muligheder bliver både en del af debatten, men også en del af løsningen.

Ingen i EU skal opleve, at globalisering hægter mennesker af. Det fører nemlig intet godt med sig, hverken i det enkelte land, eller for helheden, der er så nødvendig for løsningerne af tidens store spørgsmål, hvoraf ustabilitet som følge af ulighed er et af dem.

Forrige artikel Rektor: Vi ser mange flere studerende med psykiske problemer Rektor: Vi ser mange flere studerende med psykiske problemer Næste artikel Danske Regioner: Sosu-assistenter kan aflaste sygeplejersker Danske Regioner: Sosu-assistenter kan aflaste sygeplejersker
Thulesen Dahl: Vi skal have gang i hjemsendelserne

Thulesen Dahl: Vi skal have gang i hjemsendelserne

ÅRSMØDE: Hårdere straffe og en ydelse på dagpengeniveau for at passe egne børn i hjemmet er blandt Dansk Folkepartis formands forslag i sin årsmødetale. Her opridser Kristian Thulesen Dahl otte punkter, som partiets politik skal dreje sig om i de kommende år.