Støjberg afviser ansvar: Dommen er ikke blevet forelagt mig

Torsdagens samråd om udvisning af alvorligt syge udlændinge, der er blevet udvist på trods af en dom om det modsatte ved Menneskerettighedsdomstolen, kom hurtigt til at handle om, hvor meget udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kendte til og var indblandet i sagen.

Kort inden samrådet erkendte ministeren nemlig, at ministeriet havde fulgt en forkert praksis, så hun vil have 11 sager genovervejet. Det drejer sig om sager, som ministeriet har fundet ved en manuel gennemgang, hvor dommen kan have relevans og derfor skal genovervejes.

Det blev derfor centralt for oppositionen at få svar på, hvorfor det tog så lang tid at ændre praksis, og hvornår ministeriet blev opmærksom på sagen – og ikke mindst dommens mulige konsekvenser for den danske praksis på udlændingeområdet?

”Jeg ikke er blevet bedt om at forholde mig til dommen i form af forelæggelser og lignende,” forklarede Inger Støjberg under samrådet. 

Men det ville oppositionen have uddybet. Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, undrede sig blandt andet over, hvorfor et spørgsmål fra hende selv til Inger Støjberg fra april 2017 ikke havde gjort ministeren opmærksom på dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Der faldt først svar på Schmidt-Nielsens spørgsmål i oktober 2017. 

”I den forbindelse blev dommens betydning, implementering og håndtering ikke rejst for mig,” sagde Inger Støjberg.

Godkendte blot et citat 
I april 2017 fik ministeriet en pressehenvendelse i forbindelse med artikel i Information om netop den omstridte dom.

Men her forklarer Inger Støjberg, at hendes fagkontor indstillede, ”at det endnu var for tidligt at sige noget om dommens betydning for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, og at det skulle vurderes nærmere”. 

Og Inger Støjberg supplerede senere på samrådet med, at hun blot blev forelagt et citat til avisen, som hun godkendte. 

Oppositionen rejste igen spørgsmålet, hvor Johanne Schmidt-Nielsen stillede ikke mindre end syv spørgsmål om blandt andet, i hvilket omfang Inger Støjberg var blevet orienteret om dommen, eller om hendes særlige rådgiver var.

Her svarede Inger Støjberg blandt andet med henvisning til detaljeniveauet, at Johanne Schmidt-Nielsen kunne søge aktindsigt for at få at vide, hvem der vidste hvad hvornår. 

Arbejdspres i ministeriet 
Fagkontoret i Inger Støjbergs ministerium svarer blandt andet på en henvendelse fra Justitsministeriet om dommen 25. april 2017, at kontoret har været ”lagt ned", så de ikke har taget stilling til dommen.

"Der har været et exceptionelt arbejdspres i ministeriet, så fejl kan opstå uanset, hvor beklageligt det må være," forklarede Støjberg blandt andet på samrådet. 

Henvendelser fra Justitsministeriet om dommen er – ifølge Inger Støjberg – ikke blevet forlagt hende.

Får konsekvenser 
Sagen får konsekvenser for ministeriets fremtidige organisering. I dag er der ifølge ministeren nemlig ingen systematisk opfølgning på nye sager, der kan have indflydelse på dansk udlændingelovgivning.

Derfor skal opgaven med at følge op på domme fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomsstol nu varetages af nyt kontor i en ny afdeling med egen leder, forklarede Inger Støjberg.