Støjberg mangler en politisk sællert

Det bliver Inger Støjbergs person, der alene skal løfte Danmarksdemokraterne, for partiet har ikke nye, slagkraftige mærkesager. Støjberg nedtonede udlændingetemaet på dag ét, men det er stadig det, der er hendes stærkeste kort.

Placeholder image
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

"Danmark er mere end København." 

"Alle skal have ret til en praktiserende læge, uanset hvor de bor i landet." 

"Udlændinge, der kommer til Danmark, skal indrette sig efter danske regler." 

Alt sammen oneliners fra Inger Støjbergs første interviews som ny partileder. Oneliners de fleste danskere vil kunne skrive under på, men som heller ikke er særlig opsigtsvækkende. Og det er netop Inger Støjbergs problem.

Der mangler en ny slagkraftig politisk platform – og en politisk nødvendighed for dannelsen af hendes nye parti, Danmarksdemokraterne. 

Læs også

Slidt trumfkort

Den tidligere Venstre-næstformand har altid gjort meget ud af sine jyske aner, dyrket et image som den jævne og jordnære pige fra landet, der siger tingene, som de er, og gerne taler en forskruet københavnsk kulturelite midt imod.

Derfor er det heller ikke overraskende, at en af mærkesagerne i hendes nye parti netop er et større fokus på provinsen – med en bedre sundhedsdækning i yderområderne som et konkret eksempel.

Problemet er bare, at den dagsorden var en ren vinderdagsorden – i 2015. Dengang Dansk Folkeparti var i stand til at opsamle provinsprotesterne og malede store dele af Jylland gult. En vindersag, DF havde eksklusivt i den valgkamp.

Dybvad er der allerede

I den næste valgperiode tog de andre partier ved lære. Lars Løkke Rasmussen (M), der havde stået bag den største centralisering i årtier, vendte 180 grader og begyndte at udflytte statslige arbejdspladser til provinsen.

Det nye socialdemokrati under Mette Frederiksens (S) ledelse reagerede med udflytning af studiepladser, og man kan dårligt interviewe en topminister som Kaare Dybvad Bek (S) om noget som helst, uden han lige skal nævne, at han er vokset op på Vipperød Mark.

Så den dagsorden er for længst overtaget af andre partier, og i den nylige sundhedsaftale var et af hovedpunkterne netop at sikre en bedre lægedækning i provinsen.

Nuancerne adskiller Støjbergs parti fra DF

Tager man et snit af Inger Støjbergs politiske markeringer torsdag, tegner der sig et parti, der kun har nuancer til forskel fra Dansk Folkeparti.

Der er lidt omkring EU, hvor DF under Morten Messerschmidt ville have Danmark ud af Unionen, mens Danmarksdemokraterne vil blive i EU, som der til gengæld skal være mindre af.

Men det var faktisk også der, Dansk Folkeparti lå i rigtig mange år under Pia Kjærsgaard (DF) og Kristian Thulesen Dahl (DF), indtil Messerschmidt fik presset Thulesen til en ren modstander-linje.

Socialpolitisk placerer Støjberg sig som ventet på en midterposition, hvor hun som noget af det første har givet en garanti for Arne-pensionen. Ganske som Messerschmidt har gjort det. Inger Støjberg ligger temmelig langt fra Nye Borgerliges yderliggående liberalisme.

Når det gælder udlændingepolitikken, vil Danmarksdemokraterne givetvis ligge meget tættere på DF end det Venstre, Støjberg forlod.

Der synes da heller ikke at være tvivl om, at Inger Støjberg havde spadseret direkte ind på DF’s formandspost, hvis hun – som hun selv havde forventet – enten var blevet frikendt eller var sluppet med en betinget dom i Rigsretten. Men en sekundær post i et Dansk Folkeparti i borgerkrig var ikke tillokkende, så hellere danne et nyt parti, hvor man selv styrer hele butikken.

For DF-formand Morten Messerschmidt er der tale om en farlig konkurrent, men han forsøgte at finde en positiv grimasse. Messerschmidt udtalte, at han skam kun var glad for, at der nu kommer endnu et politisk parti, der ønsker en stram udlændingepolitik. Samme påtaget afslappede attitude har Messerschmidt anlagt det meste af foråret, mens ulykkerne er regnet ned over ham.

Støjberg skal kunne trække mere end et halvt DF.

Erik Holstein, politisk kommentator, Altinget

For mange om buddet

Det ledige politiske rum for et nyt parti på den nationalistiske højrefløj mangler i den grad – og det er en alvorlig hæmsko for Støjberg.

Ikke fordi man nødvendigvis skal definere klare politiske forskelle til konkurrenterne på dag ét. Da Pia Kjærsgaard dannede Dansk Folkeparti tilbage i 1995, var hun heller ikke i stand til at pege på en eneste forskel til Fremskridtspartiet, som hun forlod. Det forhindrede ikke hendes parti i at blive en bragende succes i over 20 år.

Men Kjærsgaard havde en afgørende fordel sammenlignet med Støjberg: Dansk Folkeparti havde udlændingetemaet næsten for sig selv, et helt problemkompleks, hvor et flertal i befolkningen stod ét sted, mens et flertal i Folketinget stod et helt andet sted. Det var benzin nok til DF i de næste 20 år.

Det er svært at finde et politisk tema, som Støjberg på samme måde kan have eksklusivt og som kan sætte fut i hendes nye parti.

Grundlaget for populariteten

Lidt overraskende forsøgte Inger Støjberg i torsdagens interviews både at nedtone udlændingetemaet og hendes rebelske image. 

"Danmarksdemokraterne er bestemt ikke et protestparti," understregede Støjberg.

Støjberg mener, at vælgerne i forvejen ved, hvor hun står i udlændingepolitikken – og hun vil gerne signalere seriøsitet fremfor protestparti. Men hun skal passe på, at hun ikke bliver for taktisk.

Det var hendes hardcore strammerkurs, der gjorde hende til en af de mest populære ministre, og det er her, hun for alvor har troværdighed. Det er her, hun stadig har mulighed for at mobilisere, og det er på det punkt, hun står stærkere end Messerchmidt (DF), Pernille Vermund (NB) og Jakob Ellemann-Jensen (V). Det kort bliver Støjberg nødt til at spille offensivt.

Og det er Støjbergs fandenivoldske stil, der har gjort hende til noget særligt på godt og ondt. Det brand er det farligt at give afkald på for at blive mere stueren.

Et halvt DF

Kommer Inger Støjberg så i Folketinget med sit nye parti? Ja, alt andet vil være vildt overraskende. Støjberg har stadig et stort navn i dele af vælgerhavet, og hun har den karisma, en ny partileder behøver.

Inger Støjberg er også begunstiget af at få foræret en folketingsgruppe på et sølvfad, da det kun synes at være et spørgsmål om tid, før fem af de seks DF-afhoppere springer ud som danmarksdemokrater.

Kristian Thulesen Dahl ventes at gå samme vej, men timingen skal være rigtig. Selv en trofast DF-soldat som Søren Espersen kan meget vel kæmpe næste slag under Støjbergs faner. Så Støjberg kommer ikke til at stå alene ret længe.

Det er straks sværere at sige, om Danmarksdemokraterne bliver en succes, der kommer fejende ind med et tocifret antal mandater. Det kræver, at Inger Støjberg får fat i mere end et halvt DF.

Støjberg skal også stadig kunne trække blandt sine tidligere fans i det jyske Venstre-segment, ligesom hun helst skal blive i stand til at gafle nogle af Socialdemokratiets vælgere, som DF kunne i årtier.

Det er det, der afgør, om Danmarksdemokraterne kommer til at omkalfatre dansk politik mere grundlæggende, eller Støjbergs parti bare bliver en farverig parentes i en tid med inflation i partidannelser.

Omtalte personer

Inger Støjberg

Fhv. udlændinge- og integrationsminister (V), næstformand (V), MF (V og løsgænger)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser