Leo LarsenSund & Bælt direktør og tidligere departementschef går på pension
Administrerende direktør for Sund & Bælt Holding siden 2004 og tidligere departementschef i Miljøministeriet, Leo Larsen, har sidste arbejdsdag 30. juni 2016, hvor han går på pension. I samme ombæring fratræder han dermed også som direktør for datterselskaberne A/S Storebælt, A/S Øresund og A/S Femern Landanlæg.
Leo Larsen gik i starten af 2015 ud og kritiserede offentligt, at H.K.H Kronprins Frederiks bil to gange passerede den ellers stormlukkede Storebæltsbro uden selskabets tilladelse.
Leo Larsen var formand for Trængselskommissionen, hvor han skulle fremsætte forslag til et alternativ til betalingsringen, som daværende SSFR-regering valgte at droppe. Han har også fået opkaldt et udvalg efter sig, nemlig det såkaldte Leo Larsen-udvalg, som samme regering bad komme med anbefalinger til behovet for arbejdskraft ved offentlige infrastrukturinvesteringer.
Leo Larsen har derudover siddet i bestyrelsen for DONG, været medlem af Det Økonomiske Råd og sidder i dag i bestyrelsen for Børn, Unge og Sorg. Dertil er han formand for bestyrelsen i Hofor.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"

































