Sundhedsdekaner: Hård beskatning af fondsmidler rammer patienter

DEBAT: Hvis regeringen helt eller delvist afskaffer fradrag til fondsmidler, som dansk sundhedsforskning er afhængig af, kan det få alvorlige konsekvenser – ikke kun for universiteter og forskerne, men for borgernes sundhedstilstand. Det mener fire sundhedsdekaner på Aarhus, Københavns, Syddansk og Aalborg Universitet.

Af Allan Flyvbjerg, Ulla Wewer, Ole Skøtt og Lars Hvilsted Rasmussen
Sundhedsdekaner på hhv. Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet

Dansk sundhedsforskning er afhængig af fondsmidler fra såvel offentlige som private kilder.

Det største nationale forskningsprojekt inden for psykiatrien nogensinde, Integreret Psykiatrisk Forskning (iPSYCH), som skal finde årsager til de mest alvorlige psykiatriske lidelser, er realiseret med 241 millioner kroner i støtte fra Lundbeckfonden.

Når det nationale Center for Partikelterapi, der skal forske i og tilbyde skånsom strålebehandling til især kræftsyge børn og unge, åbner i 2018, er det blandt andet kun muligt på grund af en donation på 250 millioner kroner fra A. P. Møller Fonden. Novo Nordisk Fondens store donationer til bedre diabetesforskning og -behandling gennem Det Danske Diabetesakademi, Metabolismecenteret og Steno Diabetes Center Copenhagen er de seneste eksempel på en de store private fondes store betydning for det danske samfund, alene inden for sundhedsområdet. 

Alle nævnte eksempler er mastodontprojekter, som gennem forskning skal skabe viden, uddannelse og behandlingskvalitet på højeste niveau. De var ikke blevet til noget uden støtte fra private fonde. Forskningsverdenen er generelt afhængig af løbende at modtage større og mindre fondsbidrag, som muliggør samfundsnyttig forskning og uddannelse ved danske forskningsmiljøer.

Et samfundsnyttigt parløb
Universiteterne og de private fonde indgår i en ideel samfundsnyttig symbiose. Fondene donerer penge, og universiteterne betaler tilbage med ny viden til gavn for samfundet. At universiteternes forskning så også er af stor betydning for danske virksomheder succes og vækst, som senest beskrevet af forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk, er en ekstra gevinst.   

Det unikke samarbejde mellem universiteterne og de private fonde må ikke udhules. Men vi er bekymrede for, at det desværre er tæt på at ske. 

I efteråret 2015 fremsatte regeringen en række forslag om at afskaffe særreglerne på skattefradragsområdet, som gælder for de almennyttige fonde. Dermed stod fondene skønsmæssigt til at skulle reducere deres uddelinger med op til en milliard kroner. Et skatteteknisk snuptag, som øjeblikkelig affødte ramaskrig fra både fonde og bevillingsmodtagerne. Et af de stillede forslag – den såkaldte overførselsregel – blev trukket tilbage allerede i november 2015. Nu venter vi på regeringens næste udspil med hensyn til fondenes konsolideringsfradrag. Ikke uden bange anelser.   

Regeringen har således ikke skrinlagt sine planer om at ville begrænse de almennyttige fondes mulighed for at uddele penge til velgørende formål gennem afskaffelse – eller nedsættelse – af konsolideringsfradraget, der giver fondene mulighed for at trække ekstra 25 procent fra, når de donerer penge til samfundsnyttige formål, herunder sundhedsforskning.

Bortfald af fradrag kan koste dyrt
I Danmark bryster vi os af forskning i verdensklasse, selvom konkurrencen med universiteterne i verdenseliten er benhård. De danske fordele og styrkeparametre er veluddannede forskere, unikke forskningsregistre og et godt lovgrundlag for forskning. Vi er afhængige af at skabe forskningsmiljøer, hvor universiteterne med deres forskere og undervisere sammen med bevillingsgivere kan skabe samfundsmæssig værdi. Som konkret vil sige, at fondene uddeler pengene, som forskerne omsætter til resultater og viden.

Arbejdsdelingen mellem forskere og fonde er så meget mere vigtig, fordi de statslige støttemidler til forskningen er reduceret dramatisk, og den internationale konkurrence om EU-midlerne er skærpet yderligere de sidste år, ikke mindst inden for sundhedsområdet. 

Den arbejdsdeling kan regeringen sætte over styr ved at pille ved fondenes grundlag for at dele penge ud. Som det eksempelvis vil ske ved at afskaffe eller nedsætte konsolideringsfradraget. Det vil være ødelæggende for de danske forskningsmiljøer og kan i sidste ende koste dyrt i forhold til såvel borgernes sundhed og Danmarks konkurrencesituation.

Forrige artikel Fængselsformand: Ungdomsdomstol er tudetosset symbolpolitik Fængselsformand: Ungdomsdomstol er tudetosset symbolpolitik Næste artikel Messerschmidt: Europol skal ikke være et europæisk FBI Messerschmidt: Europol skal ikke være et europæisk FBI