Sundhedsøkonom: En sammenklistret nødløsning gøres permanent med ny coronastyrelse

Af Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet

Det er vigtigt at se fremad, når vi taler om sundhedsberedskabet og at lære af erfaringerne fra coronakrisen.

Det er næsten umuligt ikke at blive bagklog, men det hindrer mig ikke i at tænke kontrafaktisk: "Hvad nu hvis forsyningskæden for værnemidler havde fungeret? Og hvis nu pandemiberedskabet var blevet prioriteret økonomisk?"

Det følgende er præget af faktuel redegørelse og kritiske vurderinger.

Overordnet er ét af de allervigtigste læringspunkter den skrøbelige forsyningskæde og den manglende systematiske inddragelse af forsyningskædetænkning i blandt andet pandemiplanen fra 2013.

Det skal ubetinget ændres fremadrettet. Løsningen med en coronastyrelse er langt fra den bedste løsning.

Fremadrettet vil vi utvivlsomt se en opblomstring af flere ressourcer, som dog efter få år vil aftage.

Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet

En tænkning om forsyningskæde vil blandt andet dreje sig om at sikre forsyningskilder – især under en pandemi – og lageropbygning.

En robust fremtidig forsyningskæde for kritiske medicinske varer må ikke være baseret på for eksempel tænkning såspom "just in time", hvor man undgår kapitalbinding i lageropbygning for at minimerer lagre.

Der findes eksperter på dette felt, som også omfatter logistik – blot ikke i Justitsministeriet og de forskellige sundhedsstyrelser – men blandt professorer i supply chain management.

Nuværende ansvar for beredskabet
I en vis forstand er der allerede blevet taget hånd om fremtidens forsyningskæde, men det er tvivlsomt, om det fremadrettet er den bedste løsning. Det er nemlig en sammenklistret nødløsning under coronakrisen, som nu forsøges gjort permanent.

Historien fremgår af noget så kedeligt som et aktstykke og er sandsynligvis forklaringen på den overraskende placering af coronastyrelsen i Justitsministeriet.

Et aktstykke er formelt set en ministers ansøgning til Folketingets Finansudvalg om en bevilling eller en dispositionsadgang

Der er tale om aktstykke 140 af 16. april fra Justitsministeriet om indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19.

Det hedder, at der i "regi af den nationale operative stab (NOST) er udarbejdet et setup for organiseringen af indkøb af bl.a. værnemidler og kritisk udstyr på tværs af statslige, regionale og kommunale aktører samt øvrige samfundskritiske funktioner som led i COVID-19 (…) Opgaven med indkøb af værnemidler og kritisk udstyr til regioner, kommunale aktører og øvrige samfundskritiske funktioner er i udgangspunktet delegeret til Region Hovedstaden".

Det hedder videre, at det understøttes af National Samfundsrobusthed (NSR) under NOST med blandt andet en etableret "luftbro" fra Kina samt et løbende databaseret overblik over indkøbsbehovet på tværs af blandt andet kommuner og regioner, som NSR udarbejder.

Mange kender ikke instanserne
NOST blev etableret i 2005 som en del af 'Et robust og sikkert samfund: Regeringens politik for beredskabet i Danmark' og udgivet af Forsvarsministeriet.

NOST blev forankret hos og ledes af Rigspolitiet og er i en vis forstand krisers generalstab. Der er repræsentanter fra Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – og er under coronakrisen blandt andet suppleret med repræsentanter fra Danske Regioner og KL.

Myndighederne skal være sikkerhedsgodkendt til "hemmelighed", internt kaldet "hem", siges der i en præsentationsvideo på Youtube fra 2016.

I forbindelse med pandemien covid-19 nedsatte NOST NSR. NSR opgjorde indkøbsbehovet for værnemidler i et notat af 2. april, og man må formode, at Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL har ydet betydelige bidrag.

Der er tale om en indikativ opgørelse præget af mange forbehold – så er man jo på den sikre side. Opgørelsen har været rettesnor for de dispositioner, der løbende og med stor hast skulle træffes i den nedsatte centrale indkøbsfunktion i Region Hovedstaden, samt i tiltag til for eksempel egenproduktion, der skal understøtte målet om at sikre rigelighed, som det hedder i notatet.

Opgørelsen fremgår af nedenstående tabel, som er indikativ opgørelse af det forventede nationale forbrug af værnemidler i seks måneder samt lageropbygning til yderligere seks måneder:

Indkøbsbudgettet fremgår af et referat fra et møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg den 29. april:

Ikke nødvendigt med hurtig beslutning
Statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede 12. maj oprettelsen af en coronastyrelse under Justitsministeriet. Utvivlsomt meget inspireret af NOST, som omtalt ovenfor.

Opgaverne bliver ifølge regeringen at sikre forsyning og tilstrækkelige lagre af værnemidler samt tilgængelighed af tests og isolationsfaciliteter samt at skabe overblik over vitale lagre på tværs af den offentlige sektor.

Opgaverne bliver også koordination af samarbejde vedrørende test og værnemidler på tværs af myndigheder, herunder kommuner og regioner, og med private aktører, relevante informationsaktiviteter samt internationalt samarbejde om blandt andet forsyning af værnemidler og testning.

Den nye styrelse skal udgøre en videreudvikling og massiv oprustning af arbejdet med central koordinering i forhold til anskaffelse og fordeling af værnemidler samt tilvejebringelse af testkapacitet og understøttelse af testning i samfundssporet i Testcenter Danmark, som hidtil er blevet varetaget i regi af NOST under Rigspolitiets ledelse.

Handlekraft og hurtige beslutninger har kendetegnet regeringens krisestyring. Men det er ikke nødvendigt med en meget hurtig beslutning om fremtidens forsyningskæde – en midlertidig løsning er på plads, som inkluderer lageropbygning til seks måneder.

Man kunne godt have sat eksperter på arbejde i et par måneder for at se på løsningsmodeller og samtidig overveje for eksempel, hvor god en ide det er med egenproduktion modsat et produktionsberedskab.

Alt sammen er spørgsmål, som en analyse af en robust forsyningskæde ville afdække, herunder aftaler vedrørende forsyningssikkerhed.

Men det er utvivlsomt en god ide med en national koordinerende enhed med de rigtige kompetencer.