Sustainable Change Makers: Verdensmålene skal gennemsyre fremtidens uddannelser

Der er snart ikke den minister, der ikke har forsøgt at reformere folkeskolen for derefter at blive overhalet indenom af en ny minister, der vil gøre det endnu vildere.

Der findes snart ikke den organisation, der ikke har ment, at lige netop det, som de arbejder med, bør være pensum i folkeskolen. Samtidig bliver lærerne presset på løn, tid og krav til afrapportering.

Der er ikke meget overskud at tage af i den danske folkeskole. Alligevel mener jeg, at verdensmålene bør gennemsyre hele folkeskolen. Ja, faktisk “hele vejen op”, hvis det stod til mig.

Vi er ikke klædt på til kriserne

Steen Hildebrandt, ledelsesforsker og stærk fortaler for verdensmålene, kalder dem “verdens vigtigste plan” – og det er ikke uden grund. Vi står midt i en krisetid.

Den verdensomspændende klimakrise og biodiversitetskrisen er blevet til at tage at føle på. Vi har en global pandemi, der omkalfatrer verdenssamfundet på snart tredje år. Arter uddør i stort omfang og med al for høj hast. Vejret bliver mere ekstremt – også herhjemme – og stiller nye krav til infrastruktur, byggeri og adfærd.

Og så er der alt det, der ikke handler om klima: Stigende fedme, udledning af pesticider, gæld i privatøkonomierne, manglende genbrug, stigende affaldsmængder, ringere livsvilkår i havet og manglende ligestilling i topledelser, bestyrelser og Folketinget.

Det er nogle af de udfordringer, vi står med. Og vi er slet ikke klædt på til at håndtere dem. Det bør vores børn og unge i det mindste blive. Derfor skal bæredygtighed integreres i vores hverdag, samtaler, adfærd og påvirkning af politik og erhvervsliv. Skal det ind under huden, skal vi have det ind så tidligt som muligt. På en saglig, faglig og kropslig måde.

Jeg er på vej ud på dybt vand her, for jeg skal ikke kloge mig på, hvordan lærerne skal strukturere deres undervisning. Men verdensmålene må ikke blot blive en temauge.

Jesper Pøhler
Bestyrelsesmedlem, Sustainable Change Makers

Verdensmål må aldrig blive et tilvalg

Her er folkeskolen den perfekte ramme. Herfra skal den indsigt selvfølgelig forplante sig til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Verdensmål og bæredygtighed må aldrig blive et tilvalg eller et afgrænset forløb. Ellers kommer de unge ikke til at tage dem med sig ud på arbejdspladserne.

For også i erhvervslivet er der brug for et meget større fokus på verdensmål, uanset om man arbejder med biler, administration eller brød.

I min folkeskole lærte jeg om Kyoto-aftalen og drivhuseffekten. Jeg kunne huske ordene, men de påvirkede overhovedet ikke min adfærd, og jeg vidste ikke rigtig, hvad de handlede om. Det skete først, da jeg blev ældre. Særligt da jeg blev konfronteret med afgrunden mellem ord og handling hos mig selv og folk omkring mig. Så skete der noget.

Jeg tror på, at vi skal forholde os til verdensmål hver dag, før vi begynder at tænke dem ind i vores adfærd. Og jeg tror på, at en ændret adfærd er vejen til forandringer. For hvis ingen gør noget anderledes, vil ingenting ændre sig.

Jeg er på dybt vand

Det vil altså sige, at matematiktimerne med fordel kan tage udgangspunkt i at regne på antal kvindelige bestyrelsesformænd eller procentandel bestyrelsesmedlemmer med anden etnicitet end dansk. Her skal der dog ikke tælles til særlig meget i nogen af tilfældene, desværre. 

I fysiktimerne kan man undersøge forskellige energiformer. Kristendomskundskab kan bruges på at forstå naturreligioner, billedkunst til at undersøge bæredygtige materialer, madkundskab til at lære om sund kost, og historie kan bruges på at lære om menneskets påvirkning af jorden gennem tiden.