Svineproducenter: Middelklassen har også ret til svinekød

Af Henrik Mortensen
Formand for Danske Svineproducenter

Den 16. september 2016 opfordrer direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis mig til at kravle op i det træ, hvor hun sidder og nyder udsigten.

Jeg må konstatere, at man nogle gange kan sidde så højt oppe i et træ, at man end ikke kan se skoven.

Én ting er at se tingene fra oven. Noget andet er at have internationalt udsyn. Britta Riis skriver, at dansk landbrug skal være på forkant med udviklingen, og udviklingen går mod højere dyrevelfærd.

Efter besøg i Kina, som nu er vores andet største eksportmarked efter Tyskland, vil jeg gerne spørge, hvem det er, der tegner udviklingen? Er det speltsegmentet på Østerbro, eller er det den voksende middelklasse i Kina, Mexico, Brasilien, Rusland m.fl.?

Speltsegmentet har meget lille indflydelse
Der er flere grunde til, at dansk svinekød er en af Danmarks største eksportsuccesser.

Vi kan og vil gerne forsyne alle segmenter med netop det svinekød, de ønsker. Men det er klart, at der er tale om en forbrugerdrevet efterspørgsel. Den efterspørgsel har speltsegmentet en meget lille indflydelse på.

Henrik Mortensen
Formand for Danske Svineproducenter

For det første er fødevaresikkerheden meget, meget høj.

For det andet har en dansk gris en lav miljøbelastning og den bedste foderudnyttelse i sin levetid.

For det tredje er dyrevelfærden i danske stalde en af de højeste i verden.

Og for det fjerde er branchen som helhed, herunder veterinær, slagteri, rådgiver og forskning samt markedsføring, meget fleksibel og omstillingsparat.

Vi er vant til at blive mødt med meget specifikke og ofte omskiftelige krav fra vores modtagerlande. Englænderne har særlige krav, japanerne har andre, og deres krav er igen forskellige fra dem på Filippinerne og i Vietnam. Det er virkeligheden på eksportmarkederne, hvor langt hovedparten af det danske svinekød sælges.

Vi kan og vil gerne forsyne alle segmenter med netop det svinekød, de ønsker. Men det er klart, at der er tale om en forbrugerdrevet efterspørgsel. Den efterspørgsel har speltsegmentet en meget lille indflydelse på.

Det er muligt, at Dyrenes Beskyttelse ser netop det segment som ’first movers’ og lader dem diktere udviklingen og placere barren højt. Det er blot ikke den udvikling, der præger verden som helhed.

Verdens middelklasse har også ret til svinekød
Det mest markante skifte i markedet, vi kommer til at opleve, er en øget efterspørgsel på svinekød fra bl.a. den voksende middelklasse i verden.

Det er mennesker i Rusland, Kina, Vietnam, Brasilien m.fl., der nu får råd til at spise svinekød. Jeg har svært ved at se, at det – med Britta Riis’ ord – er en ’kørsel mod afgrunden’, at vi i Danmark kan eksportere svinekød til de mennesker. Men måske er forskellen, at jeg synes, de også har ret til at spise svinekød.

Vi kan bidrage til at forsyne den voksende middelklasse i verden med kød fra grise, der både miljø-, sundheds- og dyrevelfærdsmæssigt er i verdensklasse. At vi samtidig medvirker til at forbedre forholdene på de tre områder i de enkelte lande, er endnu en gevinst.

På den lange bane betyder det, at standarden højnes, ikke kun i Danmark, men globalt. Der er for mig at se brug for, at efterspørgslen vil blive dækket, og jeg synes, det er vigtigt, at vi er med til at præge udviklingen i retning af højere fødevaresikkerhed, bedre dyrevelfærd og den bedst mulige miljøpolitik internationalt.

Lad danskerne selv træffe valget
Når jeg besøger kolleger i fx Rusland, Vietnam og Kina, kan jeg godt se, at der er lang vej, før de tilnærmelsesvis kan opfylde de krav, vi har i Danmark. Der er meget, meget lang vej nogle steder.

Derfor bliver det nærmest parodisk at høre Britta Riis prædike fra sin trætop og harcelere mod det statslige dyrevelfærdsmærke.

Og jeg må stille spørgsmålet, hvem er det, der har lov til at spise svinekød?

Er det kun de allermest privilegerede, der har råd til at betale en markant højere pris for frilandsgrise? Eller skal helt almindelige danskere også have lov til at sætte tænderne i en kotelet?

Og må de have lov til at træffe et valg i forhold til dyrevelfærd, der godt nok er langt under Britta Riis’ standard, men dog en af de højeste i verden.