Sygeplejeforeninger til Mette Frederiksen: Vi løser ikke sundhedsvæsenets problemer ved at skære ned på dokumentationen

De seneste uger har medierne bragt mange beretninger om sengelukninger og udskudte eller aflyste operationer landet over. En væsentlig forklaring på problemerne er, at der er næsten 5000 ubesatte sygeplejerskestillinger på hospitaler landet over.

En anden er årtiers besparelser i sundhedsvæsenet, som har ført til, at mens aktiviteterne på de offentlige hospitaler er øget med 80 procent mellem 2001 til 2018, er antallet af sygeplejersker vokset med 20 procent i samme periode.

I årevis har sygeplejersker dækket hullerne i vagtplanerne ved at tage ekstravagter. Men hullerne er nu så store, at sygeplejersker søger andre steder hen. Derfor står vi nu i en situation, som er så alvorlig, at det har konsekvenser for patienterne og sygeplejerskerne på hospitalerne.

Sygeplejersker landet over fortæller, at travlheden kan føre til fejl, og vi risikerer, at det kan blive fatalt for nogle patienter. Det er naturligvis helt uacceptabelt, og situationen kalder derfor på handling, der kan løse problemerne ved ondets rod.

Hvis statsministeren tror, vi kan løse de alvorlige problemer i sundhedsvæsenet ved at rydde op i arbejdsgange, i stedet for at gå i krig med de reelle problemer, så tager hun grueligt fejl.

Dorthe Boe Danbjørg og Jeanette Finderup
Hhv. næstformand i Dansk Sygeplejeråd og formand for Dansk Sygepleje Selskabs Dokumentationsråd

Statsministeren tager grueligt fejl

Situationens alvor taget i betragtning blev vi derfor meget overraskede, da statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med Folketingets åbning sagde til TV2 Lorry, at vi kan løse problemerne i sundhedsvæsenet ved at skære ned på dokumentationen.

Mette Frederiksen medgiver, at der er brug for flere penge, men siger samtidig, at mennesker, der arbejder indenfor ældreområdet og sundhedsområdet, skal bruge deres arbejdstid på patienter og på borgerne og ikke på papirarbejde.

Hun vil sikre, at der bliver brugt mindre tid bag computerskærmen på at registrere og dokumentere og mere tid sammen med den enkelte borger.

Hvis statsministeren tror, vi kan løse de alvorlige problemer i sundhedsvæsenet ved at rydde op i arbejdsgange, i stedet for at gå i krig med de reelle problemer, så tager hun grueligt fejl.

En rundspørge blandt ledende sygeplejersker viste i juni i år, at der er mindst 4700 ubesatte sygeplejerskestillinger på hospitalsafdelinger landet over.

Nogle afdelinger melder, at de har 30 til 50 ubesatte stillinger! Dagligt siger sygeplejersker op - og et stigende antal gør det uden at have et andet job på hånden. Og ifølge den seneste opgørelse fra Star mislykkes hver anden rekruttering af sygeplejersker.

Sygepleje foregår 24/7

Hospitalerne har med andre ord mere end svært ved at fastholde sygeplejersker og at tiltrække dem. De problemer er stå store, at de ikke kan løses ved at vi skærer ned på dokumentation og papirarbejde.

Derudover er det også problematisk, at statsministeren siger, at vi skal ”bruge mindre tid på at registrere og dokumentere”. Det vidner om manglende viden eller forståelse for, hvorfor vi i sundhedsvæsenet fører journal over patienterne.

Den nye journalbekendtgørelse beskriver meget klart og tydeligt formålet med dokumentation. Det er at ’sikre god og sikker patientbehandling’.

Dokumentationen sikrer, at sygeplejersken i næste vagt eller ved efterfølgende kontrol yder en pleje og behandling til patienten på samme høje niveau som den foregående vagt eller kontrol.

Sygepleje foregår 24/7/365, og dokumentationen er med til at sikre kontinuiteten og kvaliteten i behandlingen.

Følger man statsministerens tankegang, mister man den kontinuitet, som vi ved er afgørende for et sammenhængende patientforløb.

Dorthe Boe Danbjørg og Jeanette Finderup
Hhv. næstformand i Dansk Sygeplejeråd og formand for Dansk Sygepleje Selskabs Dokumentationsråd

Løn- og arbejdsvilkår sikrer sammenhængen

Vi ved samtidig, at det særligt er ved overgange, at dokumentationen er vigtig. Der er overgange fra vagt til vagt, mellem afdelinger og hospitaler, men i særdeleshed overgange mellem sektorer, for eksempel når patienten bliver sendt hjem, og behandlingen fortsættes hos egen læge eller den kommunale hjemmesygeplejerske. Det stiller helt særlige krav til dokumentationen at sikre, at patienten ikke bliver taberen i overgangen.

Mette Frederiksen gør sig derfor skyldig i den misforståelse at adskille to ting, der hører uløseligt sammen. Det er meningsløst at tale om det som to forskellige ting, for hvis der ikke er tid til at dokumentere en observation eller en handling, hvordan kan vi så sikre sammenhæng?

Følger man statsministerens tankegang, mister man den kontinuitet, som vi ved er afgørende for et sammenhængende patientforløb. Derfor er det på alle måder et helt forkert signal, statsministeren sender.

Regeringen burde i stedet gøre noget ved det reelle problem og sikre sygeplejersker bedre løn- og arbejdsvilkår, så skulle der nok være tilstrækkeligt med sygeplejersker til at sikre både tid sammen med patienten og til den nødvendige dokumentation.