Debat

Syrisk gymnasieelev: Jeg er en af dem, paradigmeskiftet rammer

DEBAT: Paradigmeskiftet har ikke alene store konsekvenser for flygtningebørn, der lever med angst og usikkerhed, men også Danmark vil mærke konsekvenserne, når der om ti år vil mangle tusindvis af social- og sundhedsassistenter, skriver Rahima Abdullah, der flygtede fra Syrien til Danmark i 2015. 

Motivationen er faldet, og fraværet er steget blandt elever med flygtningebaggrund, skriver Rahima Abdullah.
Motivationen er faldet, og fraværet er steget blandt elever med flygtningebaggrund, skriver Rahima Abdullah.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rahima Abdullah 
Syrisk flygtning, forfatter og gymnasieelev

Fakta
Rahima Abdullah flygtede med sin familie til Danmark fra Syrien for tre og et halvt år siden og går nu på HTX-linjen på Herningsholm Erhvervsskole. Rahima har skrevet bogen "Olivengren" om krigen i Syrien.

Debatindlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til 

Regeringen forsøger hele tiden at vise os, at paradigmeskiftet i udlændingepolitikken vil skabe et rigere Danmark. Men skal vi ikke prøve at se på, hvad statistikkerne viser os? Hvis du tør at læse de statistikker, som du aldrig hører noget om fra regeringen, så læs med her.

I kan gøre en forskel med de kryds, I sætter til folketingsvalget.

Rahima Abdullah
Forfatter og gymnasieelev

Flygtninge er med til at gøre Danmark rigere
Debatten handler lige for tiden om paradigmeskiftet i udlændingepolitikken, som vil sende flygtninge tilbage til deres hjemlande. Et paradigmeskift, der vil ramme folk på kontanthjælp, men også mennesker, som hver dag er med til at gøre Danmark rigere.

Mennesker, som har gjort alt for at blive en del af Danmark og med deres indsats bidrager til den danske velfærd. I dette debatindlæg vil jeg fokusere på et af de områder, hvor flygtninge bidrager mest til den danske velfærd, nemlig social- og sundhedsområdet.

Vi står over for en ukendt skæbne. Det er jer, danskerne, der bestemmer, hvilken fremtid vi vil få, og om der vil være plejepersonale nok til jeres ældre.

Rahima Abdullah 
Forfatter og gymnasieelev

Færre varme hænder
FOA oplyser i et høringssvar til Udlændinge- og Integrationsministeriet, at antallet af personer med ikkevestlig oprindelse, som arbejder inden for social- og sundhedsområdet, har været støt stigende de seneste år. På ældreområdet blev der i 2017 ansat flere med ikkevestlig oprindelse end med dansk oprindelse.

Tallene viser, at to ud af tre af de 10.000 FOA-medlemmer, der har en midlertidig eller permanent opholdstilladelse, arbejder i social- og sundhedssektoren. I forvejen vil der ifølge FOA's beregninger mangle 40.000 social- og sundhedshjælpere i Danmark om ti år. Men regeringen vil med paradigmeskiftet også udvise flygtninge, som arbejder inden for dette område.

Læs også

Jeg har et spørgsmål til de politikere, som støtter paradigmeskiftet: Er I virkelig i stand til at finde nye social- og sundhedsassistenter, når I sender flygtningene tilbage til deres hjemlande? Eller har I ikke tænkt over de ældres velfærd? Paradigmeskiftet vil føre til færre varme hænder, der kan tage sig af det stigende antal ældre, og det er et kæmpestort problem.

Flygtningebørn næsten på niveau med danske børn 
Stramningerne har også påvirket mange andre ting. 20. oktober sidste år bragte Information en artikel, hvor en ny undersøgelse konkluderer, at flygtningebørn i Danmark klarer sig markant bedre i dag end for 20 år siden.

Ifølge artiklen er andelen af flygtningebørn, der ender med at stå uden job og uden uddannelse, faldet dramatisk i Danmark, hvilket viser, at flygtningebørn stort set klarer sig lige så godt som danskfødte børn.

Derudover læste jeg i artiklen, at hver fjerde flygtning i 1997, der var ankommet til Danmark som barn, stod uden job og uddannelse, når de var mellem 20 og 22 år gamle. Men i 2014 stod under hvert tiende flygtningebarn i Danmark uden arbejde og uden uddannelse, da de var i begyndelsen af 20’erne, hvilket næsten er på niveau med danskfødte børn.

Umotiverede og angste flygtningebørn på landets skoler 
Men 28. marts bragte Folkeskolen.dk en artikel, der oplyser, at mange elever med flygtningebaggrund i løbet af få måneder omkring årsskiftet mistede motivationen og evnen til at knokle i de danske skoler.

Artiklen fortæller os om situationen på Nymarkskolen i Svendborg. Ifølge lærerne er der flere elever med flygtningebaggrund, der hver dag lever med usikkerhed og angst som konsekvens af stramningerne. 

De glemmer at aflevere hjemmeopgaver og er mere syge, og det generelle fravær er steget på skolen. Når jeg læser om sådanne ting, frygter jeg, hvad fremtiden vil bringe.

Ramt af paradigmeskiftet 
Jeg kan opridse flere andre statistikker, der viser os, at integrationen har virket rigtig godt i de seneste år. Men paradigmeskiftet vil svække integrationen, og folk vil leve med usikkerhed, uvished og angst.

Det får nogle flygtninge til at spørge sig selv: ”Hvorfor skal vi bruge vores tid og kræfter på at bidrage til det danske samfund, når vi vil blive sendt hjem på et eller andet tidspunkt?”

Jeg har nævnt mange statistikker indtil nu, men nu vil jeg bare tale til jeres følelser. Kære læsere, jeg er en af dem, som paradigmeskiftet rammer. Jeg er en af dem, der har gjort alt for at blive integreret og dermed blive en del af det danske samfund. Efter tre og og et halvt år i Danmark er jeg i gang med en gymnasial uddannelse.

Danskerne bestemmer 
Jeg er aktiv i debatten og er lige blevet nomineret som Danmarks bedste debattør i DM i debat. Efter en hård kamp i min integrationsproces, får jeg at vide, at jeg er gæst her i Danmark. Jeg får at vide, at jeg skal sendes hjem på et eller andet tidspunkt, uanset hvor godt jeg er blevet integreret. Det gør mig virkelig utryg og psykisk belastet.

Jeg kender mange, som har det på samme måde og lever med samme usikkerhed. Vi står over for en ukendt skæbne. Det er jer, danskerne, der bestemmer, hvilken fremtid vi vil få, og om der vil være plejepersonale nok til jeres ældre.

I kan gøre en forskel med de kryds, I sætter til folketingsvalget. Med jeres kryds vil I vise verden, hvordan Danmark behandler folk, der er flygtet fra alt og har lagt alt deres håb, lid og skæbne i Danmarks hænder.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00