Syv interessante nedslag i aftalen om penge til sundhedsvæsnet

ANALYSE: Lidt mere selvstyre til regionerne, lægerne skal måske dele flere data end hidtil, og psykiatriplan kommer først senere. Altinget guider til nyhederne i den nye aftale om sundhedsvæsenets økonomi. 

Hvor mange penge får sundhedsvæsenet at rutte med til næste år? Det svar tager hvert år de første overskrifter, når regeringen og regionerne fremlægger resultatet af den årlige armlægning i Finansministeriet.

Men den cirka 20 sider lange skriftlige aftale om regionernes økonomi til næste år rummer også en række andre interessante passager. De giver alt fra klare svar til svage indikationer på den fremtidige retning og kommende beslutninger omkring sundhedsvæsenet. 

Man bliver også klogere af at lægge mærke til, hvad der ikke står i økonomiaftalen. Her er de vigtigste nedslag:

Den røde sundhedsreform
Måske størst spænding har der været om, hvad økonomiaftalen ville afsløre om S-regeringens alternativ til den sundhedsreform, Løkkes regering foreslog kort før valget.

VK-regeringen ville nedlægge regionerne og erstatte dem med fem nye sundhedsforvaltninger og 21 lokale sundhedsfællesskaber. Det skulle blandt andet give et bedre samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud.

Det sagde S klart nej til. Men S har selv lagt op til mere såkaldt nærhed i sundhedsvæsnet, og at der skal være bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Så bliver der tale om store ændringer af den måde, sundhedsvæsnet er opbygget på, eller finjusteringer? Og hvor hurtigt kommer det til at gå? 

Hastigheden giver den nye økonomiaftale intet svar på. Men denne passage er central:

”Regeringen vil invitere Folketingets partier til forhandlinger om en sundhedsaftale. Danske Regioner inddrages løbende i processen forud for et regeringsudspil. Rammen for et udspil er en videreførelse af et decentralt sundhedsvæsen, hvor regionernes driftsansvar videreføres, og regionerne har afgørende indflydelse og medbestemmelse på sundhedsområdet.”

I regionerne og lige så meget i KL vil man interessere sig meget for, hvad regeringen mener med ”afgørende indflydelse” og ”medbestemmelse på sundhedsområdet”. Er det det samme som vetoret?

Det eneste, regionerne kan være sikre på, er dog, at de overlever. Givetvis får de ganske få flere opgaver. Men Kommunernes Landsforening og de praktiserende lægers organisation PLO har i kraft af deres vigtige medlemmer noget, der ligner en vetoret i forhold til nye beføjelser til regionerne. Derfor bliver det interessant at se, hvad der står om opgavefordelingen i den kommende økonomiaftale for kommunerne. Den forventes at lande inden ugens udgang.

Første skridt mod mere selvstyre for regionerne
Hvis vi bliver på hylden for magt og demokrati på sundhedsområdet, kan man også i den nye økonomiaftale se, at regeringen vil gennemføre en såkaldt selvstyrereform. Altså en reform, som skal gælde det offentlige generelt og ikke kun regionerne.

Socialdemokratiet fremlagde før valget et forslag om sådan en reform.

Her nævnes blandt andet flerårige budgetter og mulighederne for, at institutioner selv må bestyre de ekstra penge, de måtte skaffe ved effektiviseringer. Som det er i dag, må regionerne ikke spare penge op eller have underskud, som indhentes året efter.

I udspillet fra S står der dog, at selvstyrereformen ikke vil blive ens udrullet på velfærdsområderne. Dermed er det ikke sikkert, at regionerne får flerårige budgetter.

Den nye økonomiaftale afslører ikke meget nyt om, hvad reformen skal gå ud på, eller hvordan regionerne vil blive påvirket. Og dog kan man sige, at regeringen med aftalen tager det første konkrete skridt mod at give regionerne mere selvstyre.

De 1,5 milliarder, som regionerne har fået lovning på som løft til næste år, er nemlig helt ekstraordinært givet, uden at pengene er øremærket til bestemte formål. Det plejer ellers at være fast praksis for skiftende røde og blå regeringer – og regionerne hader det. 

Psykiatriplanen kommer senere
En anden hjørnesten i økonomiaftalen er passagen om en tiårsplan for psykiatrien.

Ved fremlæggelsen af økonomiaftalen sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at det vil tage længere tid at forberede en aftale om psykiatrien end den sundhedsaftale, der skal sikre bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og almen praksis.

KL og Danske Regioner havde helt usædvanligt teamet op under økonomiforhandlingerne for at få en ny løsning for de såkaldte 150 særlige pladser i psykiatrien. De to parter havde ønsket, at man havde startet forfra, men regeringen har skudt spørgsmålet til hjørne til den samlede psykiatriplan.

Regioner overtager misbrugere fra kommuner – men hvilke misbrugere?
Økonomiaftalen varsler også handling på et gammelt problem og stridspunkt mellem regioner og kommuner: ansvaret for psykisk syge, der også har misbrugsproblemer.

Psykisk sygdom ligger i regionerne, og misbrugsbehandling ligger i kommunerne. Regeringen lægger ligesom Løkke-regeringen op til at ændre ansvarsfordelingen.

Regionerne har i mange år foreslået, at de skal overtage hele området. KL skulle nu efter sigende være indstillet på at afgive dele af misbrugsbehandlingen. Derfor tyder det på, at man nu skal finde ud af, hvilke typer patienter regionerne skal overtage fra kommunerne.

Ny tvang for praktiserende læger er ikke med
Socialdemokraternes foreslog før valget at tvinge nyuddannede læger ud i almen praksis i seks måneder.

Men det er ikke med i økonomiaftalen, så her kom en af de mindre synlige nyheder.

Sundhedsminister Magnus Heunicke understregede dog ved pressemødet om økonomiaftalen, at regeringen ikke har skrinlagt planerne. Lægeforeningen, PLO og Yngre Læger arbejder på at komme med alternativer til tvangsmodellen. 

En ny datakrig i almen praksis?
En interessant passage om almen praksis dukker op i økonomiaftalens afsnit om digitalisering.

”Der er på tværs af aktørerne på sundhedsområdet behov for en mere systematisk viden om indsatser og resultater hos praktiserende læger med henblik på at understøtte sammenhængende forløb, kvalitetsudvikling samt styring og opfølgning,” hedder det i aftalen.

Data fra almen praksis er sprængfarligt for forholdet mellem det offentlige og de praktiserende læger.

En række markante praktiserende læger er voldsomme modstandere af at øge delingen af behandlingsdata fra almen praksis. De siger, deres modstand bunder i hensynet til patienterne.

Men patientforeningerne over en bred kam ønsker faktisk, at relevante forskere og myndigheder kan få mere indsigt i data fra almen praksis.

De praktiserende lægers forening PLO forklarer deres modstand med, at lægerne frygter at blive kontrolleret og sammenlignet med deres kolleger. Nu kan de dog berolige sig med, at aftalen fastslår, at delingen af data skal ske i samarbejde med PLO. Det er dog usikkert, om PLO direkte kan diktere, i hvilket omfang og hvordan data kan deles.

Både ledelsen i PLO, regeringen, KL og Danske Regioner er meget interessede i, at der ikke kommer dårlig stemning mellem PLO og det offentlige. Det taler for en mindelig løsning.

Stærkere national styring
Et af kernepunkterne i Lars Løkkes sundhedsreform var mere statslig eller central styring og indflydelse på sundhedsområdet. Det gjaldt blandt andet koordinering af kræftbehandlingen og overholdelse af patientrettighederne.

Netop disse to temaer bliver også berørt i økonomiaftalen mellem S og regionerne.

For det første er det nu aftalt, at Sundhedsministeriet skal mere indover for at sikre, at regionerne bliver bedre til at overholde patienternes såkaldte udredningsret. Hvis man som patient er blevet henvist til et sygehus, har man ret til at få en lægefaglig vurdering af, hvad man fejler, og hvilken behandling man eventuelt skal have, inden for 30 dage. Men det har regionerne hidtil ikke været gode nok til at overholde, og her har S-regeringen så været enig med de borgerlige i, at staten skal have mere at skulle have sagt.

For det andet viser aftalen, at man til gengæld ikke vil lade staten blande sig mere i kræftbehandlingen. I stedet står der i aftalen, at regionerne er enige i, at de skal sikre, at behandlingen af kræftpatienter bliver mere ensartet end i dag.

Flere penge til byggeri af nyt hospital
Som ventet bød økonomiaftalen også en form for løsning på det økonomiske hul, der er kommet hos Region Midtjylland i forbindelse med byggeriet af det nye Aarhus Universitetshospital.

Det kan du læse mere om her:

LÆS: Nødhjælp til Aarhus Universitetshospital

 

Forrige artikel KL-formand før slutspurt i økonomiforhandlinger: Der er langt til enighed KL-formand før slutspurt i økonomiforhandlinger: Der er langt til enighed Næste artikel Støttepartier presser regeringen: Centrale embedsmænd skal kunne afhøres i Støjberg-sag Støttepartier presser regeringen: Centrale embedsmænd skal kunne afhøres i Støjberg-sag
Støjberg efter to dage i retten:

Støjberg efter to dage i retten: "Jeg tror ikke, der er flere spørgsmål i verden"

INSTRUKSKOMMISSIONEN: Der kørte to spor i sagen om adskillelsen af ægtepar med mindreårige asylansøgere: Inger Støjberg spillede hård negl politisk, men administrerede i virkeligheden helt efter loven. Sådan lyder venstrepolitikerens egen forklaring, men den havde udspørgeren i Instrukskommissionen meget svært ved at tro på.