Tænketank: Bødskov og Bjerre lader sig forblænde af kvindelige rollemodeller i iværksætteri

Kort fortalt virker eksponering af rollemodeller, det vil sige at se personer i en video, på billeder eller ved at møde dem en enkelt gang, for børn og unge studerende, men skal rollemodeller virke for voksne mennesker, er eksponering langt fra nok. Med andre ord, en kvinde opretter ikke sin egen virksomhed og rejser kapital til produktudvikling eller skalering efter blot at have læst om en anden voksen kvinde, der har haft succes som iværksætter. 

Problematisk retorik
Men én ting er den udeblevne effekt af at eksponere enkeltpersoners succes i håb om at få andre til at følge trop. Noget andet er, at den ukritiske brug af rollemodeller er med til at skabe et røgslør for de strukturelle barrierer, der fortsat blokerer vejen for at opnå succes som kvindelig leder eller iværksætter.

Fra forskningen om kønsdiversitet i ledelse ved vi, at individuelle succeshistorier ikke kan bruges til at demonstrere, hvad der kan opnås på et strukturelt niveau. Det faktum, at nogle kvinder bryder igennem glasloftet, er ikke ensbetydende med, at der de facto er lige muligheder for alle.

Derfor er det problematisk, at rollemodelsretorikken kredser om de få, dygtige kvinder, der har opnået succes som iværksættere og pludselig får karakter af at være bevis på, at det for alle andre også kan lade sig gøre at bryde normerne og selv blive den næste, der kan inspirere andre til at gøre mere.

Den ukritiske brug af rollemodeller er med til at skabe et røgslør for de strukturelle barrierer, der fortsat blokerer vejen for at opnå succes som kvindelig leder eller iværksætter. 

Gine Maltha Kampmann
Direktør, Tænketanken Equalis

Brugen af rollemodeller er helt sikkert udviklet i bedste mening, men faktum er, at retorikken skubber ansvaret over på de underrepræsenterede grupper, i det her tilfælde kvinder, og er det i virkeligheden dem, der skal ændre sig på strukturelt plan?

Der er ingen tvivl om, at iværksætterøkosystemet er præget af kulturelle og strukturelle barrierer for øget diversitet, og vi mangler viden om, hvad de underrepræsenterede grupper har brug for, for at barrierer brydes.

Hvad vi dog ved er, at der ligger et stort ansvar hos investorer i fordelingen af kapital, og investorer påvirkes ikke af rollemodelskampagner. De påvirkes af politiske initiativer og tiltag, der udfordrer strukturel ulighed i fordelingen af investeringer.  

Så det er for eksempel her, Bødskov og Bjerre bør tage fat i stedet for at lade sig forblænde af seje kvinders potentiale for at forandre de sejlivede, bagvedliggende strukturer. For vil vi have flere kvinder i iværksætteri, har vi ikke brug for røgslør og kampagnepolitik, vi har brug for data og viden, der kan føre til handlingsorienteret ligestillingspolitik. Og det får vi ikke, så længe rollemodeller anskues som en mirakelkur for flere kvinder i iværksætteri.