Køb abonnement
Annonce
Debat

Tænketanken Frej: Lad os opbygge stærke, grønne alliancer i stedet for at kaste med mudder

Når overtrædelser af dyrevelfærdsloven er en integreret del af de konventionelle produktionssystemer – uanset om det er i svine- eller andre stalde – så kan det ikke løses med blot flere bøder eller kontroller.&nbsp;Produktionssystemet skal ændres, skriver&nbsp;Marie-Louise Boisen Lendal.<br>
Når overtrædelser af dyrevelfærdsloven er en integreret del af de konventionelle produktionssystemer – uanset om det er i svine- eller andre stalde – så kan det ikke løses med blot flere bøder eller kontroller. Produktionssystemet skal ændres, skriver Marie-Louise Boisen Lendal.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
16. december 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er med en blanding af ærgrelse og undren, jeg læser Dyrenes Beskyttelses reaktion på mit indlæg i Altinget. Når to af landets stærke stemmer for dyrevelfærd bruger tid på at argumentere mod hinanden, er det ikke alene spild af energi, det er en direkte gave til de kræfter, der ønsker at opretholde status quo.

Jeg er grundlæggende enig med Dyrenes Beskyttelse: Vi har et fælles og altafgørende mål om at sikre en værdig dyrevelfærd i Danmark.

Det er derfor, jeg insisterer på, at vi må hæve os over stridighederne og fokusere på, hvad der reelt skaber politisk forandring.

Jeg har på intet tidspunkt fritaget politikere eller svineindustrien for deres systemiske ansvar. Tværtimod.

Marie-Louise Boisen Lendal

Jeg må desværre konstatere, at Dyrenes Beskyttelse i deres iver efter at kritisere har læst mit indlæg meget selektivt og har opstillet to væsentlige stråmænd.

Påstanden om, at jeg udelukkende peger på danskerne: Jeg har på intet tidspunkt fritaget politikere eller svineindustrien for deres systemiske ansvar. Tværtimod.

Mit indlæg handler om et tredobbelt svigt: et politisk svigt, et svigt i industrien og et borgeransvar. At reducere min argumentation til kun at handle om danskernes forbrug er en grotesk forenkling.

Læs også

Problemet er systemisk

Påstanden om, at jeg mener, det er i orden at bryde loven: Dette er den mest grelle mislæsning. Mit argument er præcis det modsatte: Problemet er systemisk.

Når overtrædelser af dyrevelfærdsloven er en integreret del af de konventionelle produktionssystemer – uanset om det er i svine- eller andre stalde – så kan det ikke løses med blot flere bøder eller kontroller. Produktionssystemet skal ændres. Det burde være et synspunkt, som Dyrenes Beskyttelse anerkender og fremhæver.

Jeg vil gerne invitere Dyrenes Beskyttelse til at lægge stridighederne bag os.

Marie-Louise Boisen Lendal

Dyrenes Beskyttelse synes at afvise tanken om, at borgerne har et medansvar. Her er vi uenige. Det er korrekt, at 90 procent af svineproduktionen eksporteres, og politikerne bærer hovedansvaret for lovgivningen. Men i et demokrati som det danske er politik ikke et vakuum, det er et ekko af folkestemningen.

Hvis danskerne som borgere – ikke kun som forbrugere – entydigt og vedholdende signalerede, at de kræver en anden dyrevelfærd, ville det politiske landskab ændre sig. Vi har set det ske på klimaområdet. Når Mette Frederiksen (S) kæmper for at holde kødpriserne nede, er det en direkte afspejling af den folkelige opbakning, hun og andre politikere aflæser.

Læs også

Vi har brug for at stå sammen

Ingen regering vil udvise et stort politisk lederskab og foretage de nødvendige – og upopulære – ændringer, uden at vide at der er folkelig opbakning i ryggen. At ignorere borgeransvaret er at fraskrive sig en af de mest effektive løftestænger for reel forandring.

Professor Christoph Ellersgaard fra CBS har påvist, at en af hovedårsagerne, til at grønne organisationer har svag politisk indflydelse, er vores manglende evne til at stå sammen. Vi bruger kræfter på at positionere os over for hinanden i stedet for over for system

Jeg vil gerne invitere Dyrenes Beskyttelse til at lægge stridighederne bag os. Lad os i stedet fokusere på at opbygge de stærke alliancer og netværk, som vi har set skabe markant større politisk succes på planteområdet.

Dyrevelfærden har brug for, at vi er voksne og samlende. Der er brug for mange forskellige løsninger – ikke at vi kaster med mudder, når systemet skal udfordres.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026