
Erhvervsminister Morten Bødskov har udpeget Christian Hesthaven, kommunaldirektør i Rebild Kommune og tidligere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som ny direktør for Nævnenes Hus.
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Ministeren glæder sig over, at Christian Hesthaven har sagt ja til at tiltræde stillingen ved Nævnenes Hus, der er en del af Erhvervsministeriet og har ansvaret for at betjene en række uafhængige klage- og ankenævn.
”Det glæder mig meget, at Christian Hesthaven har sagt ja til at tiltræde stillingen som direktør for Nævnenes Hus. Med hans mangeårige ledererfaring og kompetente, juridiske baggrund er jeg overbevist om, at han er den rette person til at videreføre styrelsens vigtige arbejde med at sikre de rigtige afgørelser til den rette tid forborgere, virksomheder og myndigheder," siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Da Christian Hesthaven i 2021 valgte at stoppe som departementschef for at blive kommunaldirektør, gav han et interview til Altinget om beslutningen bag jobskiftet, der skrev sig ind i en trend med departementschefer, der stopper efter få år.
Christian Hesthaven er uddannet cand.jur. og har tidligere været ansat i både Statsministeriet og Justitsministeriet. Han tiltræder stillingen senest 1. juni.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Biskop stempler ind i debat om danskhed: "Det risikerer at løbe løbsk"












































