Tidligere departementschef: Vi startede et tog, der ikke kunne stoppes

INTERVIEW: Borgmestre var ikke begejstrede. Men Løkke (V) var en fremragende sælger. Ikke mindst derfor lykkedes det ifølge tidligere departementschef Ib Valsborg at gennemføre kommunalreformen.

”Det var helt vanvittigt.”

Én begivenhed står særlig klart i Ib Valsborg minder om tiden som departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i de tidlige 00’er.

Rammen var Vingstedcentret ved Vejle den 14. januar 2004.

Her skulle den såkaldte Strukturkommission efter halvandet års arbejde præsentere sin store betænkning om indretningen af den offentlige sektor.

900 kommunale politikere, embedsmænd, forvaltningsforskere og interesseorganisationer var mødt op sammen med 150 journalister fra landsdækkende såvel som regionale medier.

”Det skulle ikke bare være sådan en traditionel seance med en kommissionsformand, en minister og så fire journalister fra Christiansborg om et rundt bord. Det skulle være en event,” siger Ib Valsborg.

No way back
Og en event blev det. Eller et ”scoop” som Ib Valsborg udtrykker det.

Efter den præsentation var der ikke rigtig længere nogen, der diskuterede om den offentlige sektor skulle reformeres eller ej.

Nu handlede debatten stort set kun om, hvorvidt reformen blot skulle være stor og omfattende, eller om den nærmere skulle blive kolossal.

Det var sådan set også hele formålet.

Strategien med nedsættelsen af Strukturkommissionen i 2002 var netop ikke at skyde den megen forudgående debat om kommunerne og amternes størrelse til hjørne.

I modsætning til andre kommissioner var hensigten at holde gryden i kog og præparere grunden for en reform.

”Præsentationen var et godt symbol på, at man ikke bare havde brugt kommissionens arbejde til at få fred og ro. Den skulle skabe en stemning af, at noget stort skulle ske, og at der ingen vej var tilbage,” siger Ib Valsborg.

Tandem på Danmarkstour
I dag, ti år efter kommunalreformen trådte i kraft, er det let at se, at strategien virkede.

I tæt parløb med indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, var Ib Valsborg en af de drivende kræfter bag den historiske omkalfatring af den offentlige sektors struktur.

Fra sit hjem i udkanten af Birkerød fortæller han om, hvordan det hele kom på benene.

At reformere den offentlige sektor er nemlig ikke let.

At et parti som Venstre med et stærkt borgmesterbagland endte med at reducere antallet af kommuner fra 271 til 98 og erstatte amterne med fem sundhedsregioner er af forskere siden blev kaldt for ’utænkeligt’.

Ikke desto mindre skete det.

Forrest i feltet af reformmagerne kørte Ib Valsborg og Lars Løkke Rasmussen på deres politisk-administrative tandem.

Som en klassisk skolet embedsmand er Ib Valsborg dog ikke meget for at give sig selv en anden rolle end ham, der hjalp med at trampe i pedalerne, mens ministeren bestemte retningen.

”Der var de her borgmestermøder, som KL traditionelt holdte på den kommunale højskole i Grenå. Første gang Lars Løkke var der og bjæffede lidt om den der kommunalreform, så var stemningen ikke specielt med ham,” siger Ib Valsborg.

Men efterhånden kom der en stemning af og en vis forståelse for, at det her ville komme til at ske.

”Lars Løkke var fremragende til at sælge det,” siger Ib Valsborg.

Opgaverov og brodermord
Ifølge ham var et af de ”geniale” trak fra ministeren og ministeriet, at en reform skulle være mere end blot en geografi-øvelse.

Det skulle også være en opgave-øvelse, hvor der blev udlagt opgaver til det kommunale niveau fra staten og amterne.

Det var noget, man kunne forstå blandt borgmestre og lokalpolitikere.

”På eksempelvis miljøområdet var der mange, der i deres dagligdag oplevede det som smadderirriterende, at det var dem inde i København, der sad og bestemte, hvad de måske måtte gøre med en lokal grusgrav,” siger Ib Valsborg.

Samme billede gjorde sig gældende for amterne. Og udsigten til at kunne snuppe opgaver herfra viste sig for lokkende til, at kommunerne kunne lade den passere.

”Jeg tror, at den opgaveændring var det, der kunne overbevise mange i kommunerne om, at det var værd at være med,” siger Ib Valsborg.

Optræk til strukturstorm
I en alder af 62 år stoppede han i 2005 som departementschef og har siden stille og roligt trappet sit arbejdsliv ned.

Inden da havde han ti år som øverste administrative ansvarlige for landets sundhedsvæsen.

Først som departementschef i Sundhedsministeriet under Nyrup-regeringen og efterfølgende i Fogh-regeringen som Lars Løkke Rasmussens højre hånd i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

1990’erne var både præget af tiltagende diskussion om kommunernes størrelse og udfordringer omkring ikke mindst hovedstadens sygehusstruktur.

For kommunernes vedkommende var diskussionen ifølge Ib Valsborg præget af, at der skete en løbende decentralisering siden 1970’ernes kommunalreform. Det pålagde kommunerne stadig flere og mere komplicerede opgaver.

Parallelt hermed skete der en markant omlægning af kommunernes finansiering, hvor tidligere tiders direkte refusion af konkrete udgifter i stadig stigende grad blev erstattet det generelle bloktilskud.

”Det var nogle meget vigtige udviklingstendenser, som var med til at sætte især de mindre kommuner under pres både fagligt og økonomisk,” siger Ib Valsborg.

Amter var ikke nok for Løkke
Også i forhold til amterne bød 1990’erne på diskussioner om, hvorvidt de fortsat var store nok til at understøtte den støt stigende specialisering af sundhedsvæsnet.

I de sene 90’er og tidligere 00’er blev der nedsat flere kommissions- og udvalgsarbejder, som skulle se på både den offentlige sektors opgavefordeling og sygehusenes organisering.

Mens en såkaldt opgavekommission pegede på bevarelse af mere eller mindre status quo i forhold til den offentlige sektors opgavefordeling, så pegede såvel Sygehuskommissionen og senere det såkaldte Kjeld Møller Pedersen-udvalg på behov for omlægninger i sundhedsvæsnet.

Ifølge Ib Valsborg var der ingen tvivl om, at Lars Løkke Rasmussens reform-ambitioner allerede fra tidlig færd rakte videre end sundhedsvæsenets indretning.

”Lars Løkke var ivrig efter, at der skulle ske noget. Og han var også meget ivrig efter, at det ikke kun var for amterne,” siger han. 

Agurkehøst i august
Men i en regering domineret af kontraktpolitisk tænkning var det svært for Løkke at få opbakning til en større reform, som ikke var blevet annonceret inden valget.

Og mens den offentlige diskussion fortsatte og tog til, stod Venstre derfor i lang tid uden nogen klar holdning til, hvad der kunne ske. I hvert fald officielt.

Ib Valsborg mindes blandt andet et samråd i Folketinget kort inden sommerferien i 2002, hvor Lars Løkke sagde, at regeringen ingen planer havde om at foretage ændringer i den kommunale struktur.

Hen over sommerferien tog debatten imidlertid til. Og da Lars Løkke og Anders Fogh i august skulle håndtere situationen, lå der allerede et kommissorium til en ny strukturkommission klar i skuffen.

”Den sommeragurk voksede sig så stor og flot, at Venstre på deres sommergruppemøde ville lukke den ned ved at nedsætte en kommission,” siger Ib Valsborg.

Det skete vel og mærke med et kommissorium, der kunne bruges som springbræt til en langt bredere reform end den, der indtil nu havde været til diskussion.

Ingen troede på 98 kommuner
Set i bakspejlet er der særligt en ting, der undrer Ib Valsborg i det videre forløb.

Hvorfor endte Socialdemokratiet med i sidste øjeblik at springe fra de politiske forhandlinger om kommunalreformen?

Ib Valsborg sad med til alle de indledende sonderende møder mellem regeringen og de øvrige partiers kommunalordførere. Her kunne partierne melde deres ønsker til reformen ind.

”Socialdemokratiet kunne have fået næsten det hele. Selv Svend Auken havde godkendte miljøområdet, som måske var den ømmeste tå,” siger Ib Valsborg.

Socialdemokratiet endte da også med at stemme for hovedparten af de lovforslag, som implementerede reformen.

Og da den tidligere SR-regering i 2013 præsenterede en evaluering af kommunalreformen, blev der også kun peget på mindre justeringer af strukturen.

I det lys er han heller ikke bleg for at kalde kommunalreformen for en succes. Slet ikke når hans eget udgangspunkt tages i betragtning.

”Jeg må sige, at da vi startede den her diskussion om kommunalreformen, der tror jeg ikke, at der var nogen i Indenrigsministeriet, der havde forestillet sig, at man i et hug ville komme ned på 98 kommuner.”

Forrige artikel Forsyningssektoren giver glimt af fremtidens kommunekort Forsyningssektoren giver glimt af fremtidens kommunekort Næste artikel Vestager giver storbanker milliardbøde Vestager giver storbanker milliardbøde
Regeringen fjerner beskyttelse af 1.000 kilometer vandløb

Regeringen fjerner beskyttelse af 1.000 kilometer vandløb

VANDLØB: Knap 1.000 kilometer vandløb har ikke noget naturpotentiale og bliver nu pillet ud af vandplanerne, lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Beslutningen får massiv kritik fra grønne organisationer. Landbruget havde ønsket sig mere.