Podcast-selskabet Podimo styrkes med ansættelsen af Kristoffer Eriksen, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og Frihedsbrevet, som fremover skal være med til at styrke tjenestens journalistiske indhold, skriver Politiken.
Kristoffer Eriksen, der siden efteråret har været vært på podcasten ’Banderelateret’ på Podimo, skal være både redaktør og indholdsudvikler. Derudover skal han være vært på det nye program ’Verdens klogeste land’, som han selv beskriver som aktuel satire, og som han laver i samarbejde med sin gamle makker Jesper Juhl fra DR-programmet ’Absurdistan'.
Kristoffer Eriksen vil gerne ændre på, at det i dag primært er underholdningsprogrammer og true crime-podcasts, kan høre på Podimo:
"Der er et ret stort potentiale på dokumentarområdet, hvor jeg har en del erfaring. Det er dyrt at producere godt journalistisk indhold, i forhold til hvor mange nye lyttere det lukker ind, og hvor mange der bliver hængende. En af mine første arbejdsopgaver bliver sammen med Podimos internationale team at lave en global dokumentarstrategi, hvor Podimo kan udkomme med noget fedt journalistisk indhold på en økonomisk mere bæredygtig måde," siger han til avisen.
Podimo findes i syv lande og blev etableret i 2019 af blandt andre iværksætteren Morten Strunge, der tidligere stod bag lydbogstjenesten Mofibo. Siden er millioner af kroner strømmet til fra investorer. Senest modtog Podimo i december 100 millioner kroner fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa










































