Debat

Tidligere EL-rådgiver: 70 procentsmål handler om politik, ikke teknik

DEBAT: Vi har ikke brug for ny viden eller nye teknologiske løsniger for at komme i mål med 70 procent reduktion af drivhusgasudledningen, som det ellers hævdes af politikerne. Værktøjerne har vi, men det kræver politisk vilje at bruge dem, skriver Karl Vogt-Nielsen.

Vi kommer ikke udenom at reducere kødproduktionen og dermed foderproduktionen, skriver Karl Vogt-Nielsen.
Vi kommer ikke udenom at reducere kødproduktionen og dermed foderproduktionen, skriver Karl Vogt-Nielsen.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karl Vogt-Nielsen
Forhenværende grøn rådgiver i Enhedslisten

Kræver målet om 70 procent reduktion i 2030 ny viden, som flere hævder? Nej, kun politisk vilje. Lad os se på handlemulighederne.

Hvad betyder de 70 procents reduktion? Den forventede udledning på 41 millioner tons CO2 i 2030 skal halveres for at nå de 70 procent. Det drejer sig om 10 millioner tons på kvoteområdet, det vil sige energi og industri, og 31 millioner tons, som kommer fra trafik, landbrug og bygninger uden for den kollektive varmeforsyning.

Alt andet lige er det lettest at fjerne resten af kvoteområdet, altså de resterende 10 millioner tons her, og så hente 10 millioner tons på trafik og landbrug, fordi dette kræver langt mere indgribende omstillinger, og hvor resten så skal hentes efter 2030, hvilket kun er muligt, hvis omstillingen går i gang nu.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Energiområdet: 10 millioner tons
Industriens brug af kul, olie, petrokoks og naturgas udleder 4 millioner tons. Deres energianlæg kan over ti år udskiftes til elenergi, som i 2030 vil være CO2-fri. Det kræver regulering som for eksempel et øjeblikkeligt anlægsstop for nye fossile anlæg. Det kan være betaling for de kvoter, de i dag får gratis, men hvor indtægten herfra tilbageføres som tilskud til omstillingen, samt et forbud mod brug af fossile brændsler fra 2030.

I fjernvarmesektoren anvendes stadig kul, og forbrændingsanlæg brænder store mængder plast. Samlet udleder det over 2 millioner tons CO2. Kullene er på vej ud, men der er behov for en affaldsplan, som udfaser og genbruger al plast frem til 2030.

En mindre bilpark forudsætter, at vi lader være med hele tiden at lave nye vejforbindelser, som øger trafikken, og samtidig gør det langt mere attraktivt at benytte kollektiv trafik og at cykle og gå.

Karl Vogt-Nielsen
Forhenværende grøn rådgiver i Enhedslisten

Olie-/gas-sektoren har et egetforbrug, som udleder cirka 2 millioner tons CO2. Der bør stoppes for nye og forlængede koncessioner og indføres krav om, at selskaberne skal elektrificere og/eller kompensere denne udledning med vindmøller/bølgekraft eller skovrejsning.

Endelig forventes en stigende import af ikke-CO2-fri strøm, som kan erstattes af mere national sol og vind, hvorved vi samlet når reduktionen på de 10 millioner tons.

Transporten: 5 millioner tons
Der kan hentes 5 millioner tons på biltransporten og det samme på landbruget, mens der på individuel opvarmning med olie og gas kan hentes 1,2 millioner tons. Der er tre knapper, der kan drejes på for at reducere den fossile transport: Den forventede vækst i bilparken med yderligere 800.000 personbiler i 2030 skal bremses, brugen af fossile biler skal gøres dyrere, og implementeringen af elbiler skal forceres kraftigt.

En mindre bilpark forudsætter, at vi lader være med hele tiden at lave nye vejforbindelser, som øger trafikken, og samtidig gør det langt mere attraktivt at benytte kollektiv trafik og at cykle og gå. Så alene en omlægning af budgetterne vil her betyde meget.

I disse år åbner nye statsvejanlæg for 10 milliarder kroner. Til sammenligning koster det "kun" 1,3 milliarder kroner årligt at sænke billetprisen i al kollektiv trafik med 30 procent (jævnfør svar fra ministeriet). Endvidere skal togtrafikken forbedres, og vi skal have gode, effektive kollektive systemer i byerne og til oplandet, for eksempel letbaner og BRT-busser.

De blå lempelser af registreringsafgiften skal rulles tilbage, hvilket især vil gøre benzinslugerne langt dyrere igen. Afgifterne på brændstofferne har stået i stampe i årtier og kan løbende sættes op for at fremme motivationen til at skifte til elbil, som også politisk kan gøres mere attraktiv at bruge.

Med betalingsringe og/eller roadpricing kan mindre indtægt fra elbilerne finansieres. De 5 millioner tons CO2 kræver en politik, der i 2030 sikrer mindst 1 million elbiler og en lavere samlet bilpark end forventet.

Landbruget: 5 millioner tons
Landbrugets CO2 skyldes primært den intensive produktion af dyrefoder, som foregår på 80 procent af landbrugsarealet, hvilket igen er knyttet til den store eksport af især svinekød.

Vi kommer ikke udenom at reducere kødproduktionen og dermed foderproduktionen. Vi skal væk fra masseproduktion og ind med færre, men økologiske varer. Vi kan for eksempel bevare eksportindtægten fra svin med halvt så mange, hvis det ændres til økologiske. Det vil samtidig frigøre store arealer, der kan omlægges til CO2-opsamlende natur og skov.

En sådan omlægning kan fremmes via en CO2-afgift, som tilbageføres til omstillingen. En reduktion på 5 millioner tons CO2 kræver, at der frem til 2030 udtages 500.000 hektar landbrugsjord, som omlægges til natur og skov – svarende til 20 procent af det nuværende landbrugsareal. Endvidere skal der politisk langt mere fokus på at fremme klimarigtige dyrkningsmetoder.

Pris: 100 kroner om måneden per dansker
Ovennævnte tiltag kræver mere el. Med energiaftalen i 2018 skal bygges tre store havmølleparker, men for at kunne dække den yderligere elektrificering kræves to-tre havmølleparker mere – lidt afhængig af, hvor mange store datacentre der etableres i Danmark (og som bør pålægges selv at finansiere de en-to havmølleparker, de kræver i strøm). Vi taler således om samlet fem-seks havmølleparker frem til 2030.

Som en DTU-forsker forleden sagde, koster det 100 kroner om måneden per dansker at nå de 70 procent. Men en stor del af regningen kan betales ved blot at omlægge eksisterende udgifter og rulle lempelser tilbage. Brugere af kollektiv trafik vil endda tjene på omlægningen.

Nogle oplagte eksempler: Energinet.dk har i dag indtægter på cirka 5 milliarder kroner årligt, som alene må bruges til infrastruktur (for eksempel Viking Link til 11 milliarder kroner og Baltic Pipe til 6 milliarder kroner). En lovændring kan pålægge dem at bruge pengene samfundsøkonomisk optimalt, hvorved de i stedet skal investere i den nationale grønne omstilling, hvilket de ikke må i dag.

Udgiften til grøn omstilling (PSO) kan også flyttes tilbage til elregningen frem for at belaste finansloven. De generelle lempelser i elprisen for erhvervslivet kan erstattes af målrettede lempelser, hvor det er hensigtsmæssigt. Endelig kan vi som foreslået af Det Økonomiske Råd pålægge hele erhvervslivet at betale elafgifter.

Så det handler om politik og ikke teknik. Det er bare med at komme i gang derinde i Folketinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karl Vogt-Nielsen

Fhv. rågiver vedr. energi-, klima- og miljøpolitik, Enhedslisten
kemiingeniør (Danmarks Ingeniørakademi 1977)

0:000:00