Debat

Tidligere folketingspolitiker: Corona bringer tvivlen i politik frem i lyset

DEBAT: Statsminister Mette Frederiksen (S) har anerkendt, hvad der ofte ikke bliver indrømmet i politik. At vi dybest set altid er på usikker grund og ikke med sikkerhed ved, hvad der kommer til at ske, skriver Marlene Borst Hansen.

Folketinget har de seneste behandlet en række hastelov i forbindelse med coronavirussen.
Folketinget har de seneste behandlet en række hastelov i forbindelse med coronavirussen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marlene Borst Hansen
Projektleder for Frirummet, tidligere medlem af Folketinget (R)

Midt i alle tiltagene mod coronavirussen bliver vi alle konfronteret med en radikal usikkerhed. Der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget ved situationen, men selvom regeringen benytter sig af den viden, den har til rådighed, har den desværre ikke noget stabilt fagligt grundlag at træffe beslutningerne ud fra.

Derfor kom Mette Frederiksen også med en uvant melding: "Kommer vi til at begå fejl? Ja. Kommer jeg til at begå fejl? Ja."

Dermed anerkendte hun, hvad der ofte ikke bliver indrømmet i politik. At vi dybest set altid er på usikker grund og ikke med sikkerhed ved, hvad der kommer til at ske.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Med den usikkerhed følger også tvivl, men tvivlen bliver ofte gemt væk, fordi vores repræsentanter i Folketinget skal fremstå handlekraftige. Regeringens hidtidige håndtering viser dog, at handlekraft og tvivl godt kan gå hånd i hånd.

Tvivl og usikkerhed bringes frem i lyset
Politik er i sin essens valg. Ikke valghandlinger, men valg om, hvor vi skal føre vores samfund hen. Der kan være forskellige ønsker om målet, og der kan være forskellige metoder til at nå det. Hvor vi skal hen, findes der ingen sandhed om. Hvad metoderne leder til, findes der en sandhed om – men vi kender den ikke til fulde. Det er derfor, vi debatterer både mål og middel.

Det er sundt for demokratiet, at den tvivl, der følger risikoen for fejl, nu bliver anerkendt. Det er med til at gøre den politiske debat gennemsigtig og kan være med til at øge tilliden.

Marlene Borst Hansen
Projektleder for Frirummet, tidligere medlem af Folketinget (R)

Diskussioner om økonomi, uddannelse, klima eller vores reaktion på en epidemi har alle det tilfælles, at vi ikke har adgang til en sandhed. Vi arbejder altid med en større eller mindre usikkerhed, men alt for ofte bliver den usikkerhed forsøgt gemt væk i stedet for at blive anerkendt. Nu vi står i en pludseligt opstået krise, kommer tvivlen og usikkerheden frem i lyset.

Nogle valg er bedre end andre, men årsagen til, at vi diskuterer dem, er, at vi står på et ufuldstændigt vidensgrundlag. Fordi politik altid handler om det, vi ikke ved med sikkerhed, vil der altid blive begået fejl

Og det er sundt for demokratiet, at den tvivl, der følger risikoen for fejl, nu bliver anerkendt. Det er med til at gøre den politiske debat gennemsigtig og kan være med til at øge tilliden.

Politiske kæpheste sat fri på engen
Det særlige ved coronakrisen er, at den ikke har haft tid til langsomt at blive politiseret. Hvor andre politiske emner er blevet naturaliseret i relativt fastlåste ideologiske positioner, og vi hører de samme argumenter gang på gang, er de politiske kæpheste pludseligt sat fri på engen. Alle forsøger nu at fange dem ind og spænde dem for deres vogn, og i den forvirring ser vi netop politikkens sande, frie væsen.

De folkevalgte er blevet nødt til at erkende den tvivl, der til alle tider har været til stede i politiske debatter, fordi det nu er så åbenlyst, at vi ikke ved, hvad fremtiden bringer. Det er stadig vigtigt, at vi lytter til viden, men når den kommer til kort, er vi stadig nødt til at træffe valg. Det er det, der er det politiske.

Coronakrisen har tvunget os til at erkende, at vi betræder ukendt land. Det vil være sundt for den fremtidige politiske diskussion, at vi husker på, at det kun er mængden af usikkerhed og behovet for hurtig handling, der adskiller den nuværende situation for den kommende og den forgangne.

Politik er altid, i større eller mindre grad, en rejse ud i det ukendte, og med usikkerhed bør tvivl følge. Vi er nødt til at handle, men hvis ikke tvivlen er til stede, er det svært at ændre retning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Borst Hansen

Medlem, Pressenævnet, fhv. stedfortrædende MF (R), fhv. formand, Fora,
lærer (Haderslev Statsseminarium 2001)

0:000:00