
Søren Gade skal være ny kommitteret for Hjemmeværnet.
Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
"Jeg kender Søren som en der har et stærkt engagement og har fokus på indhold og samarbejde. Det er afgørende i den vigtige udvikling, som vores Hjemmeværn står overfor," udtaler forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Søren Gade overtager posten fra DF's Søren Espersen, som blev udpeget i 2017.
Den kommitterede for Hjemmeværnet leder arbejdet med at rekruttere frivillige til Hjemmeværnet, ligesom den kommitterede er ansvarlig for Hjemmeværnets informationsvirksomhed.
"Gennem mit virke som frivillig i Hjemmeværnet gennem 40 år ved jeg, hvor vigtig en opgave de mange frivillige løser. De stiller op, når opgaverne kalder. Jeg glæder mig til at være med til fortsat at gøre det meningsfuldt for de mange frivillige at stille op til gavn for os alle," lyder det fra Søren Gade i pressemeddelelsen.
Den kommitterede for Hjemmeværnet udgør sammen med chefen for Hjemmeværnet Hjemmeværnsledelsen, som er ansvarlig for Hjemmeværnets samlede virke.
Søren Gade har været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden valget i 2019. Han har tidligere siddet i Folketinget og var forsvarsminister fra 2004 til 2010.
Han tiltræder som kommitteret 1. marts 2022.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også















































