Debat

Tidligere rektor: Det er ikke gymnasiefesterne, der er problemet i unges drukkultur

Fire årlige fester uden alkohol og et alkoholforbud ændrer ikke noget i de unges drukkultur. I stedet skal vi sikre dannelse og opdragelse omkring alkoholindtaget, skriver tidligere gymnasierektor og folketingskandidat Malene Gram Grandjean.

Gruppepres og eksklusion af elever, der ikke ønsker at indtage alkohol, er aldrig i orden. Den opdragelse, der skal til for at forhindrer det, er ikke kun skolens ansvar,&nbsp;skriver&nbsp;Malene Grandjean.<br>
Gruppepres og eksklusion af elever, der ikke ønsker at indtage alkohol, er aldrig i orden. Den opdragelse, der skal til for at forhindrer det, er ikke kun skolens ansvar, skriver Malene Grandjean.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Allerede inden årets store festivaler med musik, socialt samvær og alkohol for både unge og ældre er pakket ned for i år, er det åbenbart tid til igen at diskutere de unges alkoholkultur.

I samme omgang er det åbenbart også igen tid til at sætte fokus på de mange ting, som landets gymnasier skal gøres ansvarlige for. Denne gang lyder det, at gymnasierne har et ansvar for at stille sig i spidsen for at generere en ny drukkultur hos de unge.

Lytterne på P1 kunne om morgenen 4. august høre eksperter udtale, at de unges drukkultur har været konstant, så længe den er blevet undersøgt, og at det er problematisk, at de unge for ofte "drikker sig i hegnet".

En rapport fra Statens Serum Institut konkluderede sidste år, at 143 unge mellem 15 og 25 år døde i perioden 2010 til og med 2019, hvor alkohol spillede en væsentlig rolle. Derudover kan et ekstremt forbrug af alkohol give både fysiske og psykiske udfordringer.

Derfor er der nu politisk en opfordring til, at der som minimum ikke eksisterer alkohol til gymnasiefester før efterårsferierne er overstået, og der bliver også argumenteret for, at alkoholen meget gerne skulle helt væk fra gymnasierne.

Fester er ikke en del af skoletiden

Det er selvfølgelig legitimt at debattere, om man kan skabe en ungdomskultur med mindre druk. Men når der argumenteres for et total alkoholforbud på gymnasierne med afsæt i, at der også på de fleste arbejdspladser er indført et total alkoholforbud, er argumentet på ingen måde legitimt.

Fire årlige gymnasiefester, hvor der ikke er adgang for stærkt berusede unge og som har et begrænset salg af alkohol, er i mine øjne ikke problemet

Malene Grandjean, vicedirektør, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Det er rigtigt, at de færreste ansatte i dag kan drikke en øl til frokosten eller snuppe en gammeldansk til den fælles fredagsmorgenmad, men alkoholen er typisk en del af arbejdspladsernes sommerfester, julefrokoster og andre sociale arrangementer ved siden af arbejdstiden.

På samme måde er gymnasiefester ikke en del af skoletiden. De er tilsvarende sociale arrangementer i fritiden. Der er typisk fire årlige gymnasiefester fordelt på årets 52 uger, så det er ikke dem, der udgør størstedelen af de unges fester med alkohol. Tværtimod udgør de kun en brøkdel.

Desuden har gymnasierne allerede haft fokus på alkoholkulturen de seneste år. Dels ved ikke at lukke unge ind til gymnasiefesterne, der er for berusede, og dels ved at begrænse salget af alkohol til festerne.

En række gymnasier har også i en årrække arbejdet sammen med eleverne om at etablere forskellige typer arrangementer, der ikke involverer alkohol. Det arbejde var jeg selv en aktiv del af, dengang jeg var rektor for et mellemstort gymnasium.

Dannelse er vejen frem

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning skrev 3. august i Avisen Danmark, at drukkulturen set fra deres perspektiv har taget overhånd ude på skolerne. De mener, at den nuværende drukkultur er med til at understøtte og måske ligefrem opfostre en kultur, hvor skoletiden er domineret af druk.

De bekymringer skal vi selvfølgelig lytte til. Gruppepres og eksklusion af elever, der ikke ønsker at indtage alkohol, er aldrig i orden. Den form for opdragelse og dannelse, der skal til for at forhindre dette, er en opgave, der er pålagt både forældrene og skolen. Men det er ikke skolens ansvar alene.

Et totalforbud mod alkohol på gymnasierne er ikke vejen. Heller ikke set med Danske Gymnasieelevers Sammenslutning øjne.

Der skal selvfølgelig være introforløb, filmaftner, teaterafslutninger og sociale arrangementer helt uden alkohol. Men fire årlige gymnasiefester, hvor der ikke er adgang for stærkt berusede unge og som har et begrænset salg af alkohol, er i mine øjne ikke problemet.

I stedet for at bilde os selv ind, at vi kan ændre en hel kultur ved at gøre fire fester alkoholfrie eller forbyde alkohol på gymnasierne indtil efter efterårsferien, bør vi hellere sikre den gode dannelse og opdragelse.

Den er nemlig afgørende, hvis vi skal sikre os, at ingen presses til at drikke alkohol eller udelukkes fra fællesskabet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion